I en lille scene i ’Den sorte svane’ evaluerer hovedpersonen Amira Smajic og Bandidos-rockeren Jimmy Skjoldborg et højintenst møde på Amiras skalkeskjul af et kontor.
Helt baldret i hovedet stener Jimmy over det maleri, der troner som det eneste anstrøg af personlighed i de ellers anonyme hvide lokaler.
»Det er eddermame et sygt billede det der«, udbryder han træt, hvorefter Amira forklarer betydningen af billedet, Frida Kahlos ’The Two Fridas’: »Først når man skærer hjertet fra, kan man tænke rationelt«.
Jeg kan tage fejl, men jeg tror ikke, vi havde fået dette lille åndehul af kunstnerisk poesi, hvis der ikke havde stået Mads Brügger på TV 2’s servees af en dokumentar.
Den kontroversielle journalist og dokumentarinstruktør skal naturligvis ikke have al æren for ugens månedens årets mest omtalte tv-program.
Det var ham, der etablerede kontakten til muldvarpen Amira Smajic, så uden ham ingen udsendelse, men meget af det tålmodighedskrævende afdæknings- og overvågningsarbejde, der har fået projektet i mål, har det glimrende hold af TV 2-journalisterne Peter E. Vesterlund, Steen Schat-Holm og Thomas Østerlin Koch nok den primære aktie i.
Men ’Den sorte svane’ var næppe blevet lige så god som dokumentar betragtet uden Brüggers involvering. Hans fingeraftryk skinner igennem i voiceoverens udsøgte sans for at præsentere persongalleriet med farverigt blik for arketyper og stilfigurer. I en hardcore afslørende dokumentar var Frida Kahlo endt på klippegulvet, men den slags symbolsk sigende detaljer løber hele vejen igennem Mads Brüggers journalistiske virke tilbage fra det eksperimenterende magasin Virus i 90’erne.
På den måde fremstår ’Den sorte svane’ som endnu et klimaks i Mads Brüggers værk. Mange vil naturligvis allerede vide, at Brügger er kendt for dokumentarprojekter med eksplosive afsløringer fra virkelighedens mest risikofyldte miljøer, som han kombinerer med sans for fiktionens koder og en villighed til at sætte sig selv dristigt på spil.
Men for mange andre vil ’Den sorte svane’ være det første rigtige møde med Brügger – der var en af hovedkræfterne bag det nu nedlukkede Radio24syv og i dag er stifter af og chefredaktør på det uafhængige medie Frihedsbrevet – som dokumentaristisk fortæller.
Til dem må man bare sige: Der er mange kæberaslere i vente. Bag sig trækker Mads Brügger et spor af dokumentarfilm og -serier med så vanvittige twists, at man dårligt tror sine egne øjne. Hver gang man tror, Brügger har overgået sig selv, kan det åbenbart godt blive vildere.
Så i tomrummet efter ’Den sorte svane’ kan jeg kun anbefale, at man kaster sig over disse:
1. ’Muldvarpen’
Før ’Den sorte svane’ skabte Mads Brügger overskrifter med en serie om en anden muldvarp, der sætter livet på spil.
Her er det en førtidspensioneret kok, Ulrich Larsen, der på Brüggers foranledning går undercover i verdens mest lukkede land, Nordkorea, via et årelangt engagement i Venskabsforeningen mellem landet og Danmark. Ulrich skal lade, som om han vil hjælpe med at sikre det økonomisk trængte land flere penge, og til formålet opfinder Brügger i et genialt fiktionstræk forretningsmanden Mr. James, spillet af den tidligere jetsetkokainpusher Jim Latrache, som et afgørende led i manøvren.
Gennem deres studehandler får man et unikt indblik i de kriminelle aktiviteter et spadestik under det kommunistiske styre, mens den risikable undercover-leg fører til spændingsscenarier af John Le Carré’sk karakter.
Serien i tre afsnit kan ses som companion piece til Brüggers gennembrud som instruktør, ’Det røde kapel’, hvor han selv gik undercover i Nordkorea i en teatertrup. Denne film, som gjorde ham til persona non grata i landet, bør man i den grad også se.
’Muldvarpen’ kan ses på DR, Blockbuster og SF Anytime. ’Det røde kapel’ kan ses på Blockbuster og SF Anytime.
2. ’Ambassadøren’
Mads Brüggers største internationale hit er også det, hvor han sætter sig selv i frontlinjen på allermest farebetonet vis. Oplægget er helt galimatias, selv for Brügger-standarder: Under dække af at være en ambassadør fra Liberia, der vil stifte en tændstikfabrik, infiltrerer han Den Centralafrikanske Republik for at komme ind i diamantindustrien og i bedste fald smugle de skinnende sten ud af landet.
Brügger spiller den kolonialistiske diplomatrolle så suverænt, at ingen nærer mistanke om urent trav og velvilligt udstiller korruption og lyssky aktiviteter i pengedriftens navn. ’Ambassadøren’ tegner et skævt og anderledes billede af forholdet mellem Afrika og Europa, som blev diskuteret flittigt ved premieren i 2011. Udstiller den de lokale, eller giver filmen derimod – med usædvanlige metoder – et mere nuanceret blik på forholdene et sted som DCR, end vi er vant til?
Som altid med Brügger er der masser af moralske gråzoner at diskutere, men man kommer ikke uden om, at også ’Ambassadøren’ er en dybt fascinerende oplevelse.
Kan ses på Filmstriben og Blockbuster.
3. ’Cold Case Hammarskjöld’
At Mads Brügger og hans dokumentaristiske greb deler vandene, var ’Cold Case Hammarskjöld’ fra 2019 et primaeksempel på. Filmen vandt ham en instruktørpris på Sundance-festivalen, og Soundvenues anmelder kvitterede med seks stjerner, men den fik også kritik fra New York Times og blev helt forbigået til en Bodil-nominering.
Uanset hvad er det endnu en højst usædvanlig film. Rent journalistisk er omdrejningspunktet, hvad der rent faktisk skete, da den svenske FN-generalsekretær Dag Hammarskjöld døde i et flystyrt i det nuværende Zambia i 1961. I umage ledtog med Göran Björkdahl, der har været besat af det mystiske dødsfald i årevis, når han muligvis tættere på et svar end nogen før ham.
Samtidig er filmen interessant som værk, fordi Brügger undervejs afmaskerer sig selv og sit evige behov for iscenesættelse.
Mod slutningen kører filmen muligvis ud på konspirationsteoriernes overdrev, men det bør ikke stoppe nogen fra at finde ud af, hvorfor der var et spillekort, spar es, i kraven på Dag Hammarskjölds lig, da det blev fundet ved flyvraget …
Kan ses på Blockbuster, Viaplay og Apple TV.