Empire Bio var propfyldt, da Soundvenue inviterede til første visning i København af Jonas Risvigs spillefilmdebut ’Kontra’.
Tre sale var udsolgt til sidste sæde ved forpremieren, hvor filmen blev skyllet ned ved efterfesten med Kind mod Kind bag dj-pulten.
I ’Kontra’ følger tilflytteren Fanny fra provinsen og bliver smidt for hunløverne i 2.g på et nordsjællandsk overklassegymnasium. I stedet for at følge i hælene på skolens populære mean girls, kamaki-pigerne, allierer hun sig med Lilja, deres udstødte tidligere dronning.
Men selvom de går kontra på popularitetsræset, bliver pigerne alligevel begge så opslugt af at komme ind de rigtige steder, at det risikerer at splitte dem ad.
De to hovedroller spilles af de to nye navne Andrea Hjejle og Anna Lehrmann, og store dele af castet omkring dem kender filmens miljøer indefra.
Efter ‘Kontra’s både barske og festlige udforskning af ungdomslivet i gymnasiekulturen nord for København, fortalte instruktør Jonas Risvig om sit spring fra at være kongen af danske ungdomsserier (»der er ikke så mange, så det er nemt«) til at forsøge at skabe en biograffilm, der kan blive et samlingspunkt for yngre generationer.
Han delte sine tanker om valget af det berømte og berygtede nordsjællandske gymnasiemiljø som filmens kulisse, og hvorfor ‘Kontra’ i virkeligheden er en fængselsfilm. Og så fortalte han, hvordan man kommer videre, når man pludselig har lavet en serie, som alle hader.
Vi bringer højdepunkterne:
Om springet fra serier til film
»Jeg har lavet alt muligt til YouTube. Jeg gad godt lave noget, der var lidt mere en oplevelse. Hvor man går ind og ser noget sammen og går hjem og snakker om det – det har jeg virkelig savnet«.
»Vi har et vildt serielandskab i Danmark lige nu, hvor de største platforme bare søger noget andet. Nu håber jeg ikke, der sidder nogen herinde fra TV 2, men de vil jo bare gerne have ’Badehotellet’, og DR1 har ikke noget til unge længere. ’Salsa’ er det eneste ungdomsfiktion på DR. Uden det skal blive for politisk, har man ikke så mange steder at gå hen. Og biograferne er et unikt rum, det håber jeg også, I mærker i dag«.
Om at være på udebane
»Jeg opdagede pludselig en række TikTok-videoer, der poppede op med de her gymnasier i Nordsjælland, hvor jeg tænkte, hold kæft hvor ser det vildt ud! Jeg blev bare helt vildt nysgerrig. Hvad er humlen? Der må være noget på den anden side. Og så startede min opdagelse der, og jeg prøvede at skrive mig lidt ind i det. Og jeg har været totalt på udebane, og jeg føler stadig, at jeg er det, hver eneste gang jeg er i Nordsjælland«.
»Jeg blev nødt til at finde nogen, der ved mere om det, end jeg gør. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at næsten hele castet også er derfra (gymnasier som Ordrup, Øregaard, Gammel Hellerup, red.). De læste med fra første draft. Hvad er off, hvad kunne godt skrues op, hvad skal skrues ned, og sådan var det hele vejen ud på settet også. Det der med at have nogen med, der har hånden på kogepladen, er vigtigt«.
»Til Annas (hovedrolleindehaver Anna Lehrmann, red.) første casting kommer hun for eksempel ind og siger, har du overvejet sådan noget med at klippe kjole? Det havde jeg aldrig overvejet inden, for jeg havde aldrig hørt om det. Og pludselig er det åbningsscenen i hele filmen«.
Om forskellen på Silkeborg og Nordsjælland
»Det her miljø er så fedt at skildre, fordi det hele bare er sat på spidsen. Jeg er selv fra Silkeborg, hvor hierarkierne er lidt mere utydelige. Her er de bare sindssygt tydelige«.
»Der er så mange fordomme om Nordsjælland, og alt, hvad jeg har oplevet ved at lave den her film, har været fuldstændig det modsatte. Unge mennesker i hele landet er totalt ens, de bor bare forskellige steder. Og du udskifter bare, om de sidder bag Netto eller Joe & The Juice – det er fuldstændig det samme, folk snakker om«.
Om hvorfor ‘Kontra’ er en fængselsfilm
»Det kan lyde lidt mærkeligt, men for mig er ‘Kontra’ en fængselsfilm. Det er Fanny, der er ny indsat i et fængsel, og i alle fængselsfilm lander man, og så står der sådan en hård bande ovre i hjørnet, der fucker dig op eller siger, du kan blive en af os – ellers så fucker vi dig op igen!«
»Og så sidder der sådan en anden prison rat, eller fængselsrotte, ovre i hjørnet og siger, ‘jeg ved hvordan det hele fungerer’. Og lige så snart du bliver venner med den her rotte, bruger hun dig til at finde en flugtvej, og så snart hun er ude, lader hun dig blive. Inde i fængslet«.
Om at blive slagtet
»Jeg er blevet bevidst omkring mit ansvar i løbet af den her proces. Det er ikke nogen hemmelighed, at før jeg gik ind og lavede ‘Kontra, der lavede jeg en sæson 2 af ‘Salsa’, som blev fuldstændig slagtet. Altså af alle anmeldere, også Soundvenue, og af publikum«.
»Til gengæld er det den mest sete serie på DR Ung. Den slog alle rekorder. Den mest sete serie, jeg nogensinde har lavet, det er ‘Salsa 2’. På trods af at det også er den mest hadede serie, jeg nogensinde har lavet«.
»Man har måske sådan en oplevelse af, at instruktørerne går hjem og siger ‘fuck alle de der dårlige anmeldelser’. ‘Fuck alle dem, der synes, at det jeg laver er forkert’. Men jeg gik tværtimod hjem med totalt depression op til ‘Kontra’. Fordi jeg godt kunne se, at alt det, der var sagt, var rigtigt. Det var lavet for hurtigt. Det var lavet med hovedet oppe i røven. Og det var lavet, imens jeg prøvede at lave filmen her. Så jeg prøvede at tage nogle af de overvejelser fra ‘Salsa’ med ind i det her«.
Om morgenfest på Søpavillionen
»Alt er jo imod os, og det kan jeg godt lide nogle gange. Det der med, at du får lov til at lave din første spillefilm, men siger: Lad os caste nogen, der aldrig har spillet skuespil med dig før. Lad os have så mange mennesker med, at vores lydmand aldrig vil kunne følge med. Lad os have så få penge, at vi aldrig kan købe et soundtrack, men lad os gå ud og grinde os til et«.
»Jeg har også prøvet at lave en serie ovre på Viaplay (serien ‘Drenge’, red.), hvor man pludselig havde 20 millioner. Alt kunne lade sig gøre. ‘Hvad vil du have?’ bliver man spurgt, og så siger man, kan Dar Salim komme næste uge? Det kan han godt. Okay, fedt. Så gør vi det«.
»Her er det jo noget helt andet. Der er det sådan, ‘kan vi få lov til at filme på Søpavillionen? Ja … Klokken otte om morgenen. No shit, de der Søpavillion-scener er optaget om morgenen, selvom man tror, det er nat. Det der med at samle 200 unge mennesker tidligt om morgenen, der skal tage fri fra skole. Alt er imod. Så det har været en stor opgave. Men virkelig fedt«.