‘Tomb Raider: The Legend of Lara Croft’: Netflix-serie over fortrinlig spiltrilogi mangler forlæggets nerve og fortælleglæde
Lara Croft har siden sin debut i videospillet ’Tomb Raider’ fra 1996 faret rundt til samtlige verdenshjørner for at opstøve sjældne relikvier og skatte.
I alt har ’Tomb Raider’-franchisen budt på 20 spil (fraregnet remastered-versionerne) og tre kluntede film med henholdsvis Angelina Jolie og Alicia Vikander i hovedrollen som den handlekraftige globetrotter.
Og så er der også en ny film og tv-serie på vej (med Amazon i ryggen), der er tænkt ind i et fælles univers med det kommende spil fra Crystal Dynamics.
Netop Crystal Dynamics stod bag den strålende reboot-trilogi, bestående af spillene ’Tomb Raider’ (2013), ’Rise of the Tomb Raider’ (2015) og ’Shadow of the Tomb Raider’ (2018), hvor man styrede en yngre og uerfaren Lara Croft gennem alt fra legendariske byer til dybe jungler.
Og det er også med afsæt i trilogiens kontinuitet, at vi nu får serveret en fortsættelse i form af en Netflix-serie, ‘Tomb Raider: The Legend of Lara Croft’. En animationsserie, der bestemt ser flot ud, men som også er spillene underlegen i samtlige afdelinger.
Handlingen foregår tre år efter begivenhederne i ’Shadow of the Tomb Raider’. Har man spillet reboot-spillene, vil man vide, at Lara (Hayley Atwell) har været gennem adskillige traumer, gravudforskninger og overnaturlige scenarier, som har formet hende som eventyrer og person.
Og mens hun shiner i alt fra kampsport til parkour, holder hun sine tætteste venner, loyale Jonah (Earl Baylon, der gentager rollen fra spillene) og tech-vidunderet Skip (Allen Maldonado), på følelsesmæssig afstand.
Forholdet til bedsteveninden Sam Nishimura (der spillede en stor rolle i ’Tomb Raider’ fra 2013) er også forvitret. Samtidig hjemsøges hun af mentoren/faderfiguren Conrad Roths død, der blev dræbt i 2013-spillet, og som hun bebrejder sig selv for.
Oveni de personlige tragedier må hun pludselig forholde sig til en ny trussel i form af den snedige Charles Devereaux (Richard Armitage, der forbilledligt kæmper med det sløje manuskript). Han er på jagt efter et sæt magiske sten, som han vil bruge til at nedkæmpe en lyssky organisation, der slog Devereaux’ far ihjel, men som potentielt kan forårsage verdens undergang.
Jeg må indrømme, at jeg faktisk havde set frem til denne animerede version af ’Tomb Raider’. Det flydende animationsformat var lovende, især med tanke på hvor ringe de tidligere liveaction-film har været, og med afsæt i samme fortælling som Crystal Dynamics reboot-spil skulle man tro, at en animeret fortsættelse ville være en smal sag.
Desværre er handlingen stopfyldt med de værste klichéer og generiske karakterer, som gør, at intet i serien virker troværdigt eller engagerende.
Flere af Laras venner (på nær Jonah) er fladere end en gammeldags pandekage, men værst er Devereaux, der nok er designet som en flerdimensionel skurk med forståelige motivationer, men som mod slutningen er lige så interessant som koldskål uden kammerjunker.
Det samme kan siges om historien, der involverer ikke blot én, men fire magtfulde sten, som Devereaux og Lara begge forsøger at få fingrene i.
Det bliver for uinspireret, og man savner den glæde, som spillene har for verdens mange mysterier som med myten om Kitezh i ’Rise of the Tomb Raider’ eller Laras søgen efter Excalibur i ’Tomb Raider: Legacy’ og Mjølner i ’Tomb Raider: Underworld’.
Hayley Atwell er et udmærket valg som Lara og har en appel qua sine roller i ’Mission: Impossible’ og som Peggy Carter i diverse Marvel-film/serier. Alligevel savnede jeg Camilla Luddington, som gjorde et flot stykke arbejde i reboot-spillene med masser af nerve og overbevisende karakterudvikling – og som egentlig burde have fået genvalg.
Serien får tilkæmpet sig et par point for den gennemførte animation, der er lavet af Powerhouse Animation Studios – de samme folk, der står bag ’Castlevania’ og ’Blood of Zeus’.
Men ellers er der ikke det store at råbe hurra for.
Kort sagt:
Det bedste, jeg kan sige om Netflix’ uinspirerede ’Tomb Raider’-serie, er, at jeg straks fik fundet spillene frem igen for at glemme den.
Anmeldt på baggrund af hele serien.