Årets Oscar-uddeling finder sted 2. marts, eller natten til mandag 3. marts dansk tid. Offentliggørelsen af årets nomineringsfelt skulle have fundet sted 17. januar, blev så flyttet til 19. januar og senest rykket til 23. januar på grund af storbrandene i og omkring L.A., som har sat store dele af filmmiljøet i undtagelsestilstand.
Årets awards-sæson har været præget af manglen på en klar frontrunner. Det giver mening set i lyset af, at sidste års sæson så udpræget stod i ’Oppenheimer’s tegn, men det skal samtidig siges, at vi reelt ikke ved, om én af årets film vil løbe med det hele, når først prisfesterne for alvor tager fart.
Hvad der kan virke åbent og uforudsigeligt i januar, kan i løbet af februar forvandles til ren formalitet og procession.
’The Brutalist’ tog de største priser ved Golden Globes. Indvarsler det en mulig dominans for den 3,5 time lange immigrant-og-iværksætter-fortælling, der på samme tid er en film om selve det moderne Amerika?
I så fald var offentliggørelsen af SAG’s (det store og magtfulde skuespillerforbund) nomineringer 8. januar noget af en skuffelse for Brady Corbets imposante fortælling, for her opnåede filmen ikke den vigtige nominering for bedste ensemble, og den opnåede heller ikke de ventede nomineringer for birollerne til Guy Pearce og Felicity Jones (filmens eneste nominering gik til hovedrollen Adrien Brody).

Skal der komme et ’Oppenheimer’-agtigt sweep i årets Oscar-sæson, kommer det altså næppe fra ’The Brutalist’. Men hvor skal det så komme fra?
’Emilia Perez’, en spansksproget film af en fransk instruktør, hvor karaktererne bryder ud i sang, og hvor en mafiaboss får foretaget en kønsskifteoperation? Eller ’Wicked’, en blockbuster-musical baseret på en stor Broadway-succes, hvilket ikke just er den typiske profil for en Oscar-vinder for bedste film?
Eller kan Bob Dylan-biopic’en ’A Complete Unknown’ sætte en overvældende slutspurt ind? Filmens fire nomineringer (herunder til birollerne Edward Norton og Monica Barbero) til SAG Awards samt James Mangolds overraskende nominering til DGA Awards (instruktørernes forbund) tyder på, at filmen om et af det 20. århundredes største kulturikoner virkelig har momentum.
Når mange iagttagere har travlt med at udpege årets prisræs som en slags ’mellemsæson’, hvor en række ikke helt oplagte Oscar-vindere kæmper om Akademiets 10.000 stemmeberettigede medlemmers gunst, er det næppe helt galt afmarcheret. ’Oppenheimer’ vandt jo ikke bare hovedpriserne, men tog sig også af en række tekniske priser. Det er meget svært at se en film kopiere det i årets felt.
Her følger vores bud på årets nominerede i alle kategorier, minus kortfilmkategorierne. Vi kigger primært på de ’seks store’ kategorier – film, instruktør og skuespillere.
Vi lægger ud med kronjuvelen, kategorien for bedste film:
Bedste film
1. Emilia Perez
2. Conclave
3. The Brutalist
4. Anora
5. A Complete Unknown
6. Wicked
7. Dune: Part Two
8. The Substance
9. A Real Pain
10. Nickel Boys
Alternativt: Sing Sing, All We Imagine as Light, September 5
De fem førstnævnte film skiller sig ud. Det er dem, der opnåede en nominering fra DGA (instruktørernes forbund), som traditionelt er en meget pålidelig Oscar-vejrhane, og opnåede de fem nomineringer i kategorien bedste film ved den britiske BAFTA.
Jeg vil også mene, at der et forholdsvis stort hul fra nummer seks, ’Wicked’, til nummer syv, ’Dune Part II’. Fordi det hul er så stort, kan det faktisk være svært at forudsige, hvem der indtager placeringerne 7-10, for der er tale om film, der i det store og hele er blevet set bort fra, når de afgørende nomineringer og priser er blevet uddelt i indeværende Awards Season.
’A Real Pain’ har mest fået opmærksomhed for Kieran Culkins præstation (men scorede en meget vital PGA-nominering). ’The Substance’ har vist tegn på styrke over en bredere kam, men er sårbar, fordi den repræsenterer en genre – body horror tilsat grovkornet satire – der ikke just plejer at have Oscar-gennemslagskraft. ’Nickel Boys’ er en kritikerdarling, hvis eksperimenterende form ikke just skriger publikumshit (eller ’typisk Oscar-film’, for den sags skyld).

Der kan derfor blive plads til alternativer, der mere er kendetegnet ved, at fortalerne virkelig føler stor passion for dem. Her kan ’All We Imagine As Light’ (som Indien af uforståelige årsager ikke har indstillet til bedste internationale film, hvor den ellers ville have været selvskreven) være en oplagt mulighed, som sagtens kan tænke sig at overhale en af de titler, jeg har placeret som nummer 7-10.
Man skal heller ikke udelukke, at Colman Domingos roste hovedrollepræstation er nok til at sikre ’Sing Sing’ en plads eller at ’Nosferatu’s fem BAFTA-nomineringer kan være et vidnesbyrd om, at Robert Eggers’ film har en så bred base af opbakning i ’below the line’-grupperingerne i Akademiet (altså håndværkskategorierne), at det kan kaste en bedste film-plads af sig.
Endelig vil det være dumt helt at ignorere det faktum, at ’September 5’ (om gidseltagningen af israelske sportsfolk ved OL i München i 1972) opnåede en PGA-nominering (producenternes forbund) på bekostning af ’Nickel Boys’. Jeg holder dog fast i, at ’Nickel Boys’ vil være mere i kridthuset hos Akademiet, der traditionelt læner mere mod smalle arthouse-film end PGA.
Bedste instruktør
1. Brady Corbet (The Brutalist)
2. Jaques Audiard (Emilia Perez)
3. Sean Baker (Anora)
4. Edward Berger (Conclave)
5. Coralie Fargeat (The Substance)
Alternativt: RaMell Ross (The Nickel Boys), James Mangold (A Complete Unknown)
Der er sjældent et 1:1-overlap mellem Oscar og DGA’s (instruktørernes forbund) fem nominerede, og DGA plejer at vægte populistiske film med popcorn-potentiale mere end Oscar-akademiets instruktørgruppering (der udpeger de fem nominerede), der traditionelt har en forkærlighed for at vælge fremmedsprogede og/eller mere auteur-drevne indsatser.
I forhold til årets felt kan det betyde, at James Mangold – der primært er kendt for at lave publikumsvenlige film – er sårbar, selvom han opnåede en DGA-nominering. Omvendt er han en respekteret brancheveteran, som aldrig har opnået en nominering, så mange medlemmer vil måske være tilbøjelige til at pege på ham som en anerkendelse af hans samlede karriere.

De fire første navne er sikre (eller så godt som sikre, for man ved aldrig helt med netop instruktørgrupperingens lidt mere snobbede præferencer), men selvom Mangolds film oplever momentum i stemmeafgivningsfasen, så hælder jeg alligevel til, at man vil pege på et ’wild card’ til den femte position i feltet.
Det kunne meget vel komme en kvindelig instruktør til del – mest oplagt Coralie Fargeat (’The Substance’) – særligt med tanke på det backlash, man oplevede sidste år, hvor Greta Gerwig overraskende ikke blev inkluderet for ’Barbie’.
En anden kvindelig instruktør, der trænger sig på, er Payal Kapadia for det indiske arthouse-hit ’All We Imagine As Light’. RaMell Ross, der har vundet mange kritikerpriser for sin eksperimenterende point of view-fortælleform på ’Nickel Boys’, er også en oplagt kandidat.
I sidste ende: BAFTA pegede på Fargeat (og Denis Villeneuve, for BAFTA nominerer seks i kategorien her) i stedet for Mangold. Jeg tror, at også Akademiet går med den franske ’The Substance’-instruktør.
Bedste kvindelige hovedrolle
1. Demi Moore (The Substance)
2. Cynthia Erivo (Wicked)
3. Mikey Madison (Anora)
4. Karla Sofia Gascón (Emilia Perez)
5. Marianne Jean-Baptiste (Hard Truths)
Alternativt: Angelina Jolie (Maria), Nicole Kidman (Babygirl)
Sidste år rystede Akademiet mange ved ikke at pege på Margot Robbie for ’Barbie’, selvom Robbie havde optrådt på alle andre forløberprisers nomineringslister.
Jeg tror, Akademiet giver den kolde skulder til et par andre store stjerner igen i år: Hverken Angelina Jolie eller Nicole Kidman, der ellers lignede favoritter i begyndelsen af efteråret, opnåede en SAG- eller BAFTA-nominering for nylig, og det er et dårligt tegn med tanke på, at især SAG ofte vælger navnegenkendelse over præstation. Det har i den forbindelse næppe hjulpet Kidman og Jolie, at de begge optræder i polariserende film instrueret af ikke-amerikanske instruktører.

Som i flere af de andre store kategorier er det forholdsvis ligetil at udpege fire af de fem pladser, men rigtig vanskeligt at udpege den sidste. Golden Globe-vinder i dramakategorien, Fernanda Torres (’I’m Still Here’), burde på papiret være en oplagt kandidat, men jeg tror, den pris er udtryk for en blanding af et svagt felt i dramakategorien ved Golden Globes og et stærkt sydamerikansk kontingent i netop den komité, så jeg tror, hun kommer til kort i forbindelse med Oscar. BAFTA så også bort fra Torres.
Men hvis den femte plads ikke skal gå til Jolie, Kidman eller Torres, hvem så? En reel mulighed er Pamela Anderson (’The Last Showgirl’), der ret sensationelt opnåede både en GG- og en SAG-nominering. Jeg tror dog mest på, at det store britiske kontingent vil fare Marianne Jean-Baptiste til undsætning. Jean-Baptiste har vundet en del kritikerpriser for sin præstation i Mike Leighs ’Hard Truths’ – og der vil være en smuk symmetri i, at hun bliver nomineret 28 år efter, at hun samarbejdede med og blev Oscar-nomineret for sin rolle i en film af netop Mike Leigh, nemlig ’Hemmeligheder og løgne’.
Bedste mandlige hovedrolle
1. Adrien Brody (The Brutalist)
2. Timothée Chalamet (A Complete Unknown)
3. Ralph Fiennes (Conclave)
4. Colman Domingo (Sing Sing)
5. Daniel Craig (Queer)
Alternativt: Sebastian Stan (A Different Man), Sebastian Stan (The Apprentice)
Også her er de fire første navne sikre, det femte er usikkert.
Daniel Craig opnåede en vital SAG-nominering, og dermed er hans status som den mest sandsynlige bejler til kategoriens yderste mandat blevet bekræftet. En anerkendelse af Craig vil ikke kun være en anerkendelse af hans cast against type-præstation i Luca Guadagninos ellers polariserende ’Queer’, men måske også et anerkendende klap på skulderen for lang tids tro tjeneste som agent 007.
Havde Craig vundet en nominering ved BAFTA havde sagen været klar, men overraskende blev han bortvalgt til fordel for Sebastian Stan for ’The Apprentice’ (og Hugh Grant for ’Heretic’, da BAFTA nominerer seks præstationer).

Sebastian Stan vandt skuespillerprisen i komedie/musical-kategorien ved Golden Globes, dog ikke for ’The Apprentice’, men for ’A Different Man’. Hvilket illustrerer Stans problem: Han risikerer at komme til kort, fordi han er oppe imod … sig selv.
Akademiets Stan-fans risikerer altså at stemme på den ’forkerte’ Stan-præstation, fordi de dårligt kan vide, hvilken af de to præstationer der ligger mest lunt i svinget. Det stemmespild tror jeg giver Craig pladsen.
Bedste kvindelige birolle
1. Zoe Saldana (Emilia Perez)
2. Ariana Grande (Wicked)
3. Felicity Jones (The Brutalist)
4. Danielle Deadwyler (The Piano Lesson)
5. Monica Barbero (A Complete Unknown)
Alternativt: Margaret Qualley (‘The Substance’), Isabella Rossellini (‘Conclave’), Jamie Lee Curtis (‘The Last Showgirl’)
Birollekategorien på kvindesiden er virkelig svær at greje i år: Saldana og Grande er sikre, men derudover?
GG og SAG pegede – udover de to ’sikre’ – på henholdsvis Felicity Jones, Isabella Rossellini, Margaret Qualley og Selena Gomez (GG) og på Jamie Lee Curtis, Danielle Deadwyler og Monica Barbaro (SAG). BAFTA pegede på Gomez, Curtis, Jones og Rossellini. I den forstand er der syv navne, der bejler om tre pladser.
Jeg var egentlig tilbøjelig til at afskrive Jamie Lee Curtis (’The Last Showgirl’) og Selena Gomez (’Emilia Perez’), men da begge blev BAFTA-nomineret, er jeg bragt meget i tvivl.
Barbaro (’A Complete Unknown’) blev overraskende inkluderet hos SAG, og det peger (også) på, at filmen står noget stærkere end de fleste iagttagere ville have gættet på ved indgangen til det nye år.
Jeg tror, ’A Complete Unknown’ vil vise sin styrke ved, at Barbaro snupper en plads. I den forbindelse skader det ikke, at hun spiller en feteret kvindelig sangerinde fra 1960’ernes modkulturelle folk-bølge, Joan Baez, som Akademiets talstærke boomer-segment helt sikkert kan huske og værdsætter. Efter sigende havde Barbaro aldrig sunget, før hun tog fat på arbejdet med rollen, hvilket er ret forbløffende med tanke på, hvor godt hun rammer Baez’ karakteristiske rene stemme.

Jeg hælder også til, at der bliver plads til Danielle Deadwyler (’The Piano Lesson’), eftersom Deadwyler ifølge mange blev ’snydt’ for en nominering for ’Till’ forrige år.
Hvis ’The Substance’ opnår en bedste film-nominering vil det være ganske logisk, at Qualley er med her, men det samme kan man sige om Felicity Jones for ’The Brutalist’. Jeg vælger at tro på, at SAG-nomineringerne udgør en anomali i forhold til ’The Brutalist’, og at filmen vil klare sig nævneværdigt bedre hos Akademiet end hos skuespillerforbundet.
BAFTA-komiteens nomineringer til tre af skuespillerne fra ’The Brutalist’ (Brody, Pearce og Jones) er en bekræftelse af min formodning om, at SAG skiller sig ud ved sin manglende omfavnelse af Corbets film. Jones er med i en mere populær film end Qualley. Det tæller afgørende til Jones’ fordel.
Jeg tror ikke, der bliver plads til Isabella Rossellini, hvis fem minutter korte præstation i ’Conclave’ mest består i at se streng og tvær ud (og det er hun god til!), men som næppe har kød nok på til at gå hele vejen. Hvis Rossellini bliver inkluderet, vidner det til gengæld om betragtelig opbakning i Akademiet til ’Conclave’.
Det samme kan siges om ’Emilia Perez’: Hvis både Saldana (hvis nominering er et resultat af et de mere oplagte eksempler på kategorifusk i nyere Oscar-historie – hun spiller kun en birolle i den forstand, at filmen er opkaldt efter en anden karakter!) og Gomez bliver nomineret her, så ser det rigtigt godt ud for filmens chancer overordnet.
Bedste mandlige birolle
1. Kieran Culkin (A Real Pain)
2. Edward Norton (A Complete Unknown)
3. Yura Borisov (Anora)
4. Guy Pearce (The Brutalist)
5. Jeremy Strong (The Apprentice)
Alternativt: Denzel Washington (Gladiator II)
Kieran Culkin kan nok godt begynde at øve sig på sin Oscar-takketale. Robert Downey Jr. var en sikker vinder sidste år, Culkin er det samme i år. Det eneste, der kan spolere udsigten til en Oscar, er anklagerne om, at det er kategorifusk at placere Culkin i birollekategorien, fordi han reelt er co-lead med Jesse Eisenberg.
Nå, men hvem snupper de fire andre pladser? GG, SAG og BAFTA var enige om at pege på Yura Borisov (’Anora’), Edward Norton (’A Complete Unknown’) og Jeremy Strong (’The Apprentice’). De tre står altså stærkt. Hvis de kommer ind i varmen, betyder det, at vi skal sige farvel til en af to forhåndsfavoritter, som begge meget overraskende blev dømt ude af SAG: Guy Pearce (’The Brutalist’) og Denzel Washington (’Gladiator II’).
Eftersom ’Gladiator II’ fuldstændig er punkteret i Awards-kapløbet siden premieren, hælder jeg mest til, at Denzels ellers filmstjernekarismatiske skurkerolle i Ridley Scotts storfilm trækker det korteste strå. Denzel er heller ikke just en skuespiller, der mangler Oscar-anerkendelse, hvorimod Guy Pearce aldrig har været nomineret før.

I virkeligheden truer Denzels star power nok snarere Jeremy Strong, der trods alt repræsenterer en film, ’The Apprentice’, som ikke forventes at gøre sig i andre kategorier, og som derfor ikke giver ham det samme stærke rygstød som mere sete titler. Men Strong scorede en BAFTA-nominering i tilgift til sin SAG-nominering. Han står med bedre kort end Denzel, der også missede BAFTA.
Hvis Strong klarer skærene, ser jeg så i øvrigt frem til, hvordan de to tidligere ’Succession’-kolleger, Culkin og Strong – der ikke har lagt skjul på, at de har en meget forskellig tilgang til skuespillerfaget – vil tackle Oscar-rivaliseringen, der trods alt er noget andet end Emmy eller lignende.
Vil de omfavne og smile til hinanden, vil de skule til hinanden (eller rettere: vil Strong skule til Culkin), eller vil de helt undgå hinanden både på den røde løber og inde i salen? Og kan Strong fremtvinge et smil til kameraet, eller vil han bare stirre tomt ud i luften, når Culkin vinder? Ja, den slags dramaer byder Oscar-festen jo også på – når den er bedst.
Bedste originalmanuskript
1. The Brutalist
2. Anora
3. A Real Pain
4. The Substance
5. All We Imagine as Light
Alternativt: Hard Truths, Challengers
Bedste adapterede manuskript
1. Conclave
2. Emilia Perez
3. A Complete Unknown
4. Nickel Boys
5. Sing Sing
Alternativt: The Wild Robot, I’m Still Here
Jeg vælger at gå med de samme fem titler, som senest BAFTA pegede på: ’Nickel Boys’ og ’Sing Sing’ er mere typiske ’manuskript-film’ end blockbuster-oplevelser som ’The Wild Robot’ og ’Dune: Part Two’, og det vil Akademiet typisk honorere i manuskriptkategorierne.
Bedste klipning
1. Anora
2. Dune: Part Two
3. Conclave
4. Emilia Perez
5. Wicked
Alternativt: Nickel Boys, The Brutalist
’The Brutalist’ optrådte end ikke på BAFTA’s longlist på 10 film, der blev offentliggjort et par uger før selve nomineringerne, hvilket er tæt på sensationelt med tanke på alle de nomineringer, filmen i øvrigt har trukket i land. Men at filmen har en akilleshæl i denne kategori, blev tydeligt, da klippernes eget forbund, ACE, også så bort fra den.
Det må tænkes at hænge sammen med, at Corbet og co. – ifølge vælgerne – med fordel kunne have klippet en time ud af den 3,5 timer lange maratonforestilling …
Bedste fotografering
1. Dune: Part Two (Greig Fraser)
2. The Brutalist (Lol Crawley)
3. Nosferatu (Jarin Blaschke)
4. Maria (Edward Lachmann)
5. Nickel Boys (Jomo Fray)
Alternativt: Emilia Perez (Paul Guilhaume), Conclave (Stéphane Fontaine)
Fotograferingskategorien byder indimellem på store overraskelser: Forrige år var alles forhåndsfavorit i kategorien Claudio Miranda for ’Top Gun: Maverick’. Men på nomineringsdagen fik vi et chok: Miranda blev end ikke nomineret.
Jeg synes, feltet er svært at skære ned i år. ’Dune: Part Two’ er nok sikker på en nominering, men Fraser vinder næppe to gange i streg for samme franchise.
Jeg tror, Akademiet vil se mod en lidt smallere film i år, der til gengæld demonstrerer konsekvente æstetiske valg, ved at favorisere POV-fotograferingen af ’Nickel Boys’ (hvor det er hovedkarakterernes synsvinkler, vi oplever fortællingen igennem). ASC (filmfotografernes forbund) pegede dog ikke på ’Nickel Boys’, så filmen er langt fra sikker.

Jeg satser på, at der akkurat ikke bliver plads til to af de store bedste film-favoritter (’Emilia Perez’, ’Conclave’), hvilket er et sats. Men jeg synes, det er svært at afskrive ’Maria’ og ’Nosferatu’. ’Maria’ byder på flot kameraarbejde af den anerkendte fotograf Edward Lachmann, og ’Nosferatu’ fik – trods en lidt sent igangsat Oscar-kampagne (på grund af et sent premieretidspunkt) – fem BAFTA-nomineringer, herunder i kategorien her. Det understreger, at vi skal tage Robert Eggers’ film alvorligt i håndværkskategorierne.
Udover de nævnte film kan man ingenlunde udelukke inklusion af film som ’Anora’ (hvis bedste film-status er en fordel), ’Civil War’ eller sågar vores egen ’Pigen med nålen’, der om noget har fået rosende omtale for sin stilsikre, sort-hvide fotografering.
Bedste animationsfilm
1. The Wild Robot
2. Inside Out 2
3. Flow
4. Wallace & Gromit: Vengeance Most Fowl
5. Memoir of a Snail
Alternativt: Vaiana 2
’Vaiana 2’ har haft så stor succes ved billetlugerne, at den kan fortrænge en af de kunstnerisk og fortællermæssigt mere opfindsomme indsatser på min liste af udvalgte. Filmens PGA-nominering i kategorien understreger, at ’Memoir of a Snail’ hænger på et yderligt mandat, men også her vil jeg fastholde, at Akademiet typisk prioriterer kritikerroste titler frem for popcornoplevelser.
’Flow’ – en lettisk (!) animationsfilm – vandt meget overraskende en Golden Globe i kategorien. Det skal blive spændende at se, om den pris er et startskud til, at filmen ikke alene bliver nomineret her, men også for bedste internationale film (hvor Letland har indstillet den).
Og hvem ved? Måske kan ’Flow’ endda true forhåndsfavoritterne ’The Wild Robot’ og ’Inside Out 2’ – to film, der i starten af Awards Season blev udskreget som mulige bud til en nominering for bedste film (noget, der kun yderst sjældent sker for animationsfilm), men hvis kampagner siden slet ikke har kunnet leve op til det.
Bedste internationale film
1. Emilia Perez (Frankrig)
2. I’m Still Here (Brasilien)
3. Flow (Letland)
4. The Secret of the Sacred Fig (Tyskland)
5. Kneecap (Irland)
Alternativt: Ingen af de 15 shortlistede film er helt uden chance (og da slet ikke ’Pigen med nålen’)
Tyskland skubbede Danmark ned på andenpladsen som det land, der har klaret sig allerbedst i kategorien (der tidligere hed ’bedste fremmedsprogede film’) i det 21. århundrede, da tyskerne forrige år snuppede statuetten med ’All Quiet on the Western Front’.
Føringen blev udbygget med endnu en tysk nominering sidste år (’The Teacher’s Lounge’). Det må vi leve med – og leve med risikoen for, at tyskerne har et forspring igen i år med den tysk-iranske film ’The Secret of the Sacred Fig’ (der har danmarkspremiere 6. februar).

Det er blevet lidt af en trend i de senere år, at dokumentarfilm også optræder i denne kategori, så uhørt vil det slet ikke være, hvis Senegals bud, ’Dahomey’, snupper en plads, men jeg tror dog mere på animationsfilmen ’Flow’ fra Letland, hvis Golden Globe i animationskategorien virkelig har givet den et rygstød i afstemningsfasen.
Ergo: Frankrig, Brasilien, Tyskland og Letland er inde i varmen.
Vi håber, at der også akkurat kan blive plads til Magnus von Horns danske kandidat. Der er mange kandidater til den femte plads, og det er kun få amerikanske iagttagere, der spår en dansk nominering, men spredningen på, hvilke film der er repræsenteret på de forskellige mediers lister, er så stor, at den danske film – der både var nomineret til en Golden Globe og optrådte på BAFTA’s longlist i kategorien (uden dog at få en nominering) – er et lige så godt bud som nogen anden kandidat.
Jeg hælder dog mest til, at den femte plads går til irske ’Kneecap’, der fik et gevaldigt rygstød med sig fra BAFTA, hvor filmen opnåede hele seks nomineringer! Det bliver der formentlig skelet til i den afgørende (og på grund af brandene i LA, forlængede) stemmefase.
Bedste dokumentarfilm
1. Sugarcane
2. No Other Land
3. Daughters
4. Soundtrack to a Coup d’état
5. Black Box Diaries
Alternativt: Dahomey, Porcelain War
Forhåndsfavoritten ’American Symphony’ (med stærke Netflix-muskler i ryggen) blev end ikke nomineret sidste år. I det hele taget har dokumentargrupperingen det med at gå egne veje. Og ofte fravælger de med hård hånd populistiske titler, hvilket lover dårligt for de BAFTA-nominerede ’Will & Harper’ og ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’.
DGA (instruktørernes forbund) pegede på tre af ovennævnte titler (’Sugarcane’, ’Daughters’ og ’Soundtrack to a Coup d’état’). ’No Other Land’ (der ikke var indstillet til DGA Awards) har til gengæld taget for sig af kritikerpriser i december og januar, så jeg betragter den som helt sikker.

Af de fem titler, som DGA pegede på, tror jeg mindst på ’Hollywoodgate’, men er heller ikke overbevist om, at ’Porcelain War’ kommer med i Oscar-feltet. Senegals bud til bedste internationale film, ’Dahomey’, kan komme i spil: Det skader ikke en dokumentarfilms profilering, at den samtidig er en kandidat i en anden kategori – bedste internationale film – der alt andet lige får mere bevågenhed.
Men jeg tror endnu mere på den BAFTA-nominerede og kritikerroste ’Black Box Diaries’.
Bedste production design
1. Wicked
2. Dune: Part Two
3. The Brutalist
4. Nosferatu
5. Conclave
Alternativer: Gladiator II, The Substance
Bedste visuelle effekter
1. Dune: Part Two
2. Wicked
3. Kingdom of the Planet of the Apes
4. Gladiator II
5. Better Man
Alternativer: Mufasa: The Lion King, Deadpool & Wolverine
Bedste lyd
1. Wicked
2. A Complete Unknown
3. Dune: Part Two
4. Emilia Perez
5. Gladiator II
Alternativer: Blitz
Bedste kostumedesign
1. Dune: Part Two
2. The Brutalist
3. Maria
4. Wicked
5. Conclave
Alternativer: Nosferatu, Gladiator II
Bedste make-up og hår
1. The Substance
2. Wicked
3. Emilia Perez
4. A Different Man
5. Beetlejuice, Beetlejuice
Alternativer: Nosferatu, The Apprentice
Bedste filmmusik (original score)
1. Conclave (Volker Bertelmann)
2. Emilia Perez (Ducol & Camille)
3. The Brutalist (Daniel Blumberg)
4. Challengers (Atticus Ross/Trent Reznor)
5. The Wild Robot (Kris Bowers)
Alternativer: The Room Next Door (Alfredo Iglesias), Blitz (Hans Zimmer)
Bedste sang
1. ‘El Mal’ (Emilia Perez)
2. ’Mi Camino’ (Emilia Perez)
3. ’Kiss the Sky’ (The Wild Robot)
4. ‘The Journey’ (The Six Triple Eight)
5. ’Sick in the Head’ (Kneecap)
Alternativer: ‘Compress/Repress’ (Challengers), ‘Piece by Piece’ (Piece by Piece)