’The Order’: Nicholas Hoults intimiderende nynazist er højdepunktet i flot Jude Law-thriller
Australske Justin Kurzel er på ingen måde på udebane, når det kommer til at lave film med udgangspunkt i virkeligheden.
Debuten ’Snowtown’ handler om en række brutale mord i 1990’erne, kænguru-westernfilmen ’True History of the Kelly Gang’ er en historie om landevejsrøveren Ned Kelly, og ‘Nitram’ følger begivenhederne, der ledte op til Port Arthur-massakren på Tasmanien i 1996.
Derfor er vi også lige i den 50-årige instruktørs boldgade, når han i sin nye film retter fokus mod den anden side af Stillehavet for at fortælle historien om en amerikansk terrorgruppe, der i midten af 1980’erne plæderede for racerenhed og væbnet revolution.
I ‘The Order’, som var udtaget til sidste års Venedig-filmfestival, spiller Jude Law den livstrætte FBI-agent Terry Husk, som i 1983 ankommer til en lille flække i Idaho for at trække stikket efter mange års tro tjeneste i New York.
Hurtigt kommer han imidlertid på sporet af en række eksplosioner og bankrøverier, der har hærget det nordvestlige USA. Han allierer sig med den unge, lokale betjent Jamie Bowen (Tye Sheridan) for at undersøge sagen.
Sideløbende med politiefterforskningen følger vi Bob Matthews (Nicholas Hoult) og hans kumpaner, der lever et idyllisk, sammentømret liv med grillfester, fællesskab, glade koner og børn, der leger. Men idyllen har en skummel bagside. Matthews er nemlig lederen af en antisemitisk terrorgruppe – den titulære Orden.
Ordenen er en mere voldsparat udbryderfraktion af nynazistiske Aryan Nation. De er trætte af tom snak og manglende handling fra moderpartiet. Så mens medlemmernes børn indoktrineres med godnathistorier fra William Luther Pierces dybt racistiske bog ’The Turner Diaries’, røver mændene banker for at finansiere en dyster plan.
Således er scenen lagt for en klassisk katten efter musen-fortælling, hvor Husk og Bowen i samarbejde med FBI må opspore Matthews og Ordenen, inden det får alvorlige konsekvenser.
Visuelt giver ’The Order’ en alvorlig neo-noir vibe. Den nærmest kronisk overskyede himmel og den grå colour grading giver dramaet en råhed. Flotte totalskud af landskabet akkompagneres af Jed Kurzels – Justin Kurzels hyppige samarbejdspartner og bror – orgeltunge og dystre score. Elementer som disse leder unægteligt tankerne hen på Taylor Sheridan-værker som ‘Sicario’ og ‘Hell or High Water’.
Samtidig er der også perioder, hvor fortællingen bliver offer for nogle klassiske genremæssige banaliteter. Vi har Laws erfarne FBI-agent, der ankommer til den lille by, hvor en ung betjent må lære ham de lokale spilleregler.
Velkendte subplots om hans uortodokse metoder, der bliver kompromitterende for sagen, samt hans fremmedgjorte forhold til sin familie bliver heller aldrig rigtig udforsket. Det giver ikke just point på originalitetskontoen, og det er ærgerligt, for det afholder filmen fra at nå de helt store emotionelle dybder.
Ikke desto mindre er fortællingen godt balanceret mellem politiopklaringen og Ordenens højspændte bankrøverier, der får hjertet til at sidde helt oppe i halsen.
Faktisk er filmen allerbedst i scener, hvor Nicholas Hoult på intimiderende vis gestalter den nynazistiske Bob Matthews. Med kølig og intens overbevisning gør Hoult en skræmmende figur, når han med sine isblå øjne opildner til et væbnet oprør mod udefrakommende trusler.
Det er nemt at læse et moderne politisk narrativ ind i netop Hoults karakter. Havde det ikke været for de tætsiddende t-shirts, Jude Laws endnu tættere skovsnegl på overlæben og en Frank Arnesen-frisure eller to, kunne Hoults skræmmende monolog midt i filmen lige så godt være ytret foran USA’s Kongres den 6. januar for fire år siden.
Selvom Kurzel nok en gang beviser, at han har flair for virkelighedsbaserede film, er ’The Order’ stadig bedre som en medrivende actionfilm end som et symbol på nynazismens genklang i et splittet USA.
Kort sagt:
’The Order’ er bygget op som en (lidt for) klassisk FBI-thriller, men Nicholas Hoults overbevisende skildring af en nynazistisk terrorist bidrager til en seværdig film båret på skuldrene af teknisk visuel snilde.