‘Svanesang for en blogger’: DR-aktuel serie om fiktiv norsk blogger er uhøjtidelig, kompleks og højst seværdig
Der bliver talt meget om “influencerhad” for tiden. Men hadet er der intet nyt i, minder en vidunderligt uhøjtidelig norsk serie os om.
‘Svanesang for en blogger’ er et fiktivt portræt af Norges første influencere, de såkaldte rosabloggere: unge kvinder, der typisk bloggede om skønhed og mode.
Historien bliver fortalt af Selina, som i midten af 00’erne begynder at blogge fra en stationær computer på sit værelse.
Her er, hvordan hun selv – herligt knastørt og teenagepigeagtigt – beretter om det i sin almægtige tredjepersonsfortæller:
»Selina havde en blog. På den her tid var de eneste, der bloggede, gamle mennesker, der skrev om vildt triste ting. Det var ligesom bare krig og elendighed og bla bla bla. Selina, derimod, skrev om det, der interesserede hende mest i verden: Sig selv. Eller ikke helt sig selv, men sit alter ego, Celina Isabelle.«
Celina Isabelle oplever en del mere end sin socialt udstødte forfatter, og en løgn på bloggen bliver det første startskud til en internetkarriere, hvor Selina kapitaliserer på at blive gjort til nationalt yndlingshade-elske-objekt – og personligt betaler prisen for at være sin egen forretnings produkt.
Selina vokser op i et arbejderklassehjem med en dobbeltvagtstagende solomor, og på sin 18-års fødselsdag tager den spirende bloggerstjerne til sin mors store fortrydelse til Tyrkiet for at få lavet silikonebryster. Hun flytter hjemmefra, hun fester hårdt, hun når bloggertoppen. Men måske er der også lidt koldt deroppe.
Selina kommer fra Nordnorge. Måske fra Harstad ligesom den kendte norske blogger Sophie Elise Erichsen, som karakteren er modelleret efter, og som har været konsulent på serien. Dermed låner serien selv lidt af det, influencere siden dengang har solgt til os, nemlig autenticitet.
Serien henter inspiration fra en række andre skandinaviske bloggeres historier, herunder danske Fie Laursen, som man for tiden også kan se i en DR-dokumentar om løgne i influencermarketing, ‘Løgnen i dit feed’.
Her fortæller Fie Laursen blandt andet om at været kontraktligt bundet til at rose en klinik i Tyrkiet, hvor hun fik lavet en brazilian butt lift, selvom hun i virkeligheden havde en skrækkelig og, formoder hun selv, livstruende oplevelse. Der er stærke kræfter på spil i det her game, som influencere kan udnytte og ligge under for på én og samme tid.
Under sin nu-er-jeg-myndig-og-får-silikonebryster-operation bliver Selina faktisk genoplivet og genopstår som en Jesus-figur, badet i hvidt lys til lyden af højtidelig kormusik. Denne montage er ét blandt utallige eksempler på den blanding af et glitrende lyserødt univers og en spiddende mørk humor, som gør ‘Svanesang for en blogger’ så vedkommende.
Man kunne nemlig godt have frygtet, at serien entydigt ville fremstille Selina som en girlboss eller som et misforstået offer. Men serien bliver i ambivalensen.
»En hader er også en læser«, som Selina kynisk siger, hvilket dog også fortæller os, hvad det koster for hende at gøre tilværelsen til en reklame.
‘Svanesang for en blogger’ sætter fra på et tidspunkt i historien, hvor opfattelsen var, at internettet ville demokratisere os, ikke splitte os. Hvor man gik på internettet via en skolecomputer, hvor kameratelefoner var relativt nyt, og hvor man lyttede til musik på sin mp3-afspiller.
Bloggen fungerer fantastisk som en linse til at betragte 00’erne og 10’erne igennem. Men nostalgitrippet er ikke kun behageligt, for på soundtracket finder man både ’Dragosta Din Tei’ og ’Gangnam Style’.
Ørehængeplager, der sat sammen med storladen orkestermusik a la Mozart faktisk er den perfekte lydside til en historie om en ung kvinde, der både er needy, irriterende og selvoptaget. Ved drillende at skrue op for alt det, hun føler så stærkt, tager man hende alvorligt.
Som blogger tjener Selina penge på sin inderlighed, men gennem serien forstår vi, at der er noget, dens fortæller ikke orker at tale om og har svært ved at få sagt. Derfor hopper hun rundt i kronologien og siger ting, som åbenlyst er pynt på sandheden.
Præcis ligesom på en blog. Den på en gang joviale og utroværdige fortæller gør ‘Svanesang for en blogger’ til så godt et portræt af et komplekst fænomen, hvor sandhed og løgn, had og kærlighed, opmærksomhed og ansvar er så tæt forbundne.
Og hvor os, der følger med, ikke kan se os fri for at have andel i det hele.
Kort sagt:
Med mørk humor og solidaritet med den unge blogger i centrum er den DR-aktuelle ‘Svanesang for en blogger’ et højst seværdigt portræt af influencerfænomenet.