’Black Rabbit’: Jude Law og Jason Bateman skinner som røvhulsbrødre i ’Ozark’-beslægtet Netflix-serie
Noget virkede bekendt, da jeg så titelsekvensen i den nye Netflix-serie ’Black Rabbit’.
Her ser man nemlig små udvalgte ikoner, der giver en forsmag på nogle af de kommende tematiske elementer. Og var det ikke sådan, hvidvasksagaen ’Ozark’ også blev præsenteret?
Det er næppe et tilfælde, for i Netflix-hittet, som sluttede tilbage i 2022, spillede Jason Bateman en hovedrolle både som skuespiller og instruktør. Og det gør han også i ’Black Rabbit’, som ud over Bateman selv også er instrueret af ’Ozark’-kollegaen Laura Linney.
’Black Rabbit’ låner tilmed tematikken om økonomiske trængsler, der eskalerer til livstruende mængder, men denne gang er det i mere glamourøse rammer: den hippe New York-restaurant, som lægger navn til serien.
Ejeren er Jake Friedken, spillet af Jude Law, som driver stedet med blod, sved og snart også tårer. Hans falleredebror Vincent (Bateman) kommer nemlig til byen fra Reno, efter et forsøg på at sælge hans fars gamle møntsamling er gået helt, helt galt.
Det bliver endnu en stressfaktor på Jakes i forvejen overfyldte tallerken, som også tæller et afgørende anmelderbesøg, planer om at udvide foretagendet og ikke mindst husets dygtigste bartender Anna, som pludselig ikke vil komme på arbejde.
Og som altid, når Vincent melder sin ankomst, gør problemerne det samme. Han skylder penge til lokale kriminelle, og det varer ikke længe, før det også bliver en hovedpine for Jake.
Law overbeviser som det charmerende og arrogante hot shot, der ikke altid kan skjule, at han langt fra er en engel under overfladen. Og Batemans tørre og sarkastiske stil er et perfekt match til den flabede Vincent, der – ligesom Marty Byrde i ’Ozark’ – altid prøver at yappe sig ud af de mange kniber, han havner i. Han er desuden iført pinefuldt langt hår på både hoved og kæbe. Kom nu lige til frisøren!
Duoen går godt i spænd som det usympatiske, men stadig elskværdige søskendepar, hvis beskidte egenskaber både er roden til deres mange fejder og til deres grundlæggende kærlighed til hinanden. Som Vincent formulerer det: »Hvis vi skal lyve til alle andre, er vi nødt til at være ærlige over for hinanden«.
Det er deres stædige forbindelse, som er seriens ubestridte hjerte. Mindre overbevisende er den uoverskuelige mængde af karakterer, som hober sig op hen over seriens otte afsnit og de forskellige plotlinjer, som ofte overlapper kluntet.
Foruden restaurantens prominente figurer som stjernekokken Roxie (Amaka Okafor), musikeren Wes (Sope Dirisu), som har andel i foretagendet, samt hans kæreste, interiørdesigneren Estelle (Cleopatra Coleman), skal man også holde trit med diverse gæster, som enten har forretningsmæssige dagsordener eller bare dummer sig gevaldigt. Desuden når både journalister og politifolk at snuse rundt i restaurantens anliggender. Og det er altså oveni, at Jake og Vincents respektive familiesituationer også skal passes, mens der forresten skal være tid til både et trekantsdrama og barndomsflashbacks.
Det bliver for mange ingredienser i en gryde, som ikke helt er stor nok, og det havde klædt serien med et skarpere fokus på det centrale drama.
Desuden er Gøg og Gokke-makkerparret Junior (Forrest Weber) og Babbit (Chris Coy), som render og bider Vincent i halen omkring hans gæld, sjældent meget mere intimiderende end den pistol eller hobbykniv, de vifter med.
Langt mere skræmmende er deres overordnede, Joe Mancuso (skarpt leveret af Oscar-vinder Troy Kotsur), som heldigvis får lov til at spille en mere fremtrædende rolle i de sidste par afsnit.
Serien åbner med et flashforward til et røveri på restauranten, hvor der trækkes pistoler, og Wes ender på gulvet med et hul i brystet. Scenen kommer dog mest til at stå tilbage som en småbillig krog, der skal få os til at sidde og vente i spænding. Især fordi serien bliver allermest gribende, efter man er nået derhen på kronologisk vis.
I de sidste to afsnit bliver der samlet kyndigt op på fortællingen med Justin Kurzel ved roret, der også samarbejdede med Law for nylig i ’The Order’. Disse afsnit er seriens bedste, hvor tempoet og indsatsen stiger markant, og man for alvor har svært ved at fjerne sig fra skærmen.
Her kommer New York også virkelig til sin ret som bagtæppe på den ’Uncut Gems’-agtige måde: Du skylder penge, alting skal gå stærkt, og du står i lort til brystkassen med et pistolløb i nakken, hvis du træder ved siden af bare et øjeblik.
Kort sagt:
Jude Law og Jason Bateman er fremragende som røvhulsbrødre i ny rodet Netflix-serie, der heldigvis kulminerer i en stærk slutspurt.