Den har egentlig aldrig været blandt Disneys største kommercielle filmsucceser. Alligevel har den ikoniske sci-fi-franchise ’Tron’ vist sig som en sejlivet størrelse – også her 43 år efter den originale kultfilms premiere.
For i denne måned rammer filmseriens tredje kapitel, ’Tron: Ares’, biograferne – halvandet årti efter toeren ’Tron: Legacy’ – med Jared Leto i hovedrollen og den norske instruktør Joachim Rønning (’Kon-Tiki’) ved roret.
Således puster Disney igen nyt liv i den neonfarvede, digitale computerverden The Grid, dens virtuelle indbyggere og de menneskelige brugere, som har skabt dem.
Også den oprindelige hovedrolleindehaver Jeff Bridges har sin tredje omgang i universet, der altid har været lidt af en ener i Hollywood.
Ingen franchise har faktisk helt haft et liv som ’Tron’.
Disneys kreative dødvande
Tilbage i 1980’erne befandt Disney sig i en overgangsperiode med kreativt dødvande efter Walt Disneys død i 1966. Firmaet var stadig kendt for sine børnevenlige animationsklassikere, men søgte at ramme en ung, bred målgruppe med deres næste projekter.
De første ’Star Wars’-film havde taget Hollywood og det internationale biografmarked med storm, men Disneys eget forsøg på en stor rumbasker, ’The Black Hole’ fra 1979, fik en anderledes lunken modtagelse.
Da den relativt ukendte animator og instruktør Steven Lisberger kom til selskabet med den ambitiøse idé om et teknologisk banebrydende, futuristisk action-eventyr sat inde i en computerverden, gik Disney ind i projektet med håbet om at ramme det science fiction-glade, unge publikum.
At handlingen i øvrigt refererede til tidens populære arkadespilhaller, var bestemt ingen ulempe.
Frihedskamp i computersystemet
En sådan spillehal drives af hovedpersonen i ’Tron’, den talentfulde, charmerende og ikke specielt autoritetstro programmør og hacker Kevin Flynn (unge Jeff Bridges). Han har et horn i siden på det store tech-firma Encom, som han tidligere var ansat hos. Encoms magtfulde direktør Ed Dillinger har nemlig stjålet – og tjent styrtende med penge på – hans originale idé til arkadespilhittet ’Space Paranoids’.
Flynn vil finde beviset på sit kreative ejerskab over spillet, og i et forsøg på at hacke sig ind i Encoms mainframe-computersystem bliver han ved et uheld selv digitaliseret og transporteret ind i maskineriet.
Han ender i den virtuelle verden The Grid, hvor stort set hele filmen foregår. Her har computerprogrammer menneskelige kroppe identiske med deres legemlige programmører, hvorfor Bridges både spiller Flynn og hans program Clu. På samme måde optræder Bruce Boxleitner i to roller som Flynns loyale ekskollega Alan Bradley og den titulære heltefigur Tron, et sikkerhedsprogram med heroiske tilbøjeligheder.
Flynn, Tron og en række andre uskyldige programmer tvinges ud i gladiator-lignende kampe af den digitale verdens hovedskurk, Master Control Program, der leder Encoms mainframe som en voldsudgydende diktator. Ikke helt tilfældigt spilles MCP, hans lakaj Sark samt Encom-direktør Dillinger alle af samme skuespiller, David Warner.
En frihedskamp er naturligvis under opsejling. For Flynn og hans makkere vil slå autokraterne af pinden. Det gælder både inde i computersystemet og i den virkelige verden.
Ikonisk og bandlyst animation
’Tron’ blotlægger den evigt eksisterende interne konflikt i tech-branchen: vekselvirkningen mellem idealisternes håb om frihed og demokratisering og pengemændenes interesse for indtjening og monopol-lignende magt.
Selvom konceptet med legemliggørelse af relativt nørdede computerbegreber er interessant, er historien ikke ’Tron’s største styrke. Mange vil nok egentlig opleve, at Lisbergers sci-fi-fortælling er en lille smule rodet og svær at følge med i.
Det gør ikke så meget, når man til gengæld kan opleve ’Tron’s helt særlige retrofuturistiske stil og minimalistiske, kontrastfyldte visuelle æstetik fyldt med lysende farver på en mørk baggrund. En klassisk form over indhold-situation.
Selv hvis man ikke har set filmen, vil man sandsynligvis genkende den ikoniske light cycle-scene, hvor vores helte dyster i et racerspil på en ternet bane. Hver især sidder de på en slags digital motorcykel, der efterlader en væg bag sig, som modstanderne kan ramle ind i.
Det computeranimerede motorcykelræs ser simpelt ud i dag, men det var en banebrydende filmscene i 1982, hvor CGI var i sit helt spæde stadie. Det var første gang i filmhistorien, at en spillefilm brugte computeranimation i så omfattende grad. Der skulle gå hele 13 år, før udviklingen var kommet så langt, at verdens første rendyrket computeranimerede spillefilm, ’Toy Story’, fik premiere.
I realiteten varer de rene CGI-sekvenser faktisk ikke mere end 15 minutter til sammen. Til trods for sit syntetiske sci-fi-udtryk er størstedelen af ’Tron’ en blanding af liveaction-optagelser koblet sammen med håndtegnede animationsmetoder og fotografiske effekter.
Skuespillerne blev filmet i et helt sort studio, og herefter farvelagde animatorholdet sorthvidbilleder og baggrunde manuelt med en nyskabende metode kaldet bagbelyst animation, som gav farverne det karakteristisk lysende skær.
Resultatet var et stykke pionerarbejde inden for animation. ’Tron’ var faktisk så forud for sin tid, at Oscar-akademiet diskvalificerede filmen fra at blive nomineret i kategorien Bedste visuelle effekter (den blev dog nomineret i kategorierne Bedste kostumedesign og Bedste lyd uden at vinde).
Årsagen til bandlysningen var simpelthen, at Akademiet anså computeranimation som snyd.
Kultstatus og ny Hollywood-satsning
’Tron’ levede ikke op til Disneys håb om at skabe den næste ’Star Wars’. Filmen blev ikke just en fiasko, men heller ingen kommerciel succes i biograferne med sin indtjening på cirka 33 millioner dollar over for et produktionsbudget på 17 millioner.
Et arkadespil baseret på filmen hittede dog stort og blev faktisk en større økonomisk gevinst end filmen. Siden er der også kommet langt flere spil end film baseret på ’Tron’-universet.
Med tiden fik ’Tron’ kultstatus og en dedikeret fanbase. Den vedholdende interesse dannede grund for, at Disney 28 år senere langt om længe kastede sig ud i en filmisk efterfølger.
’Tron: Legacy’ fra 2010 er både en fortsættelse og et mildt reboot, hvor kun to af originalfilmens skuespillere (Bridges og Boxleitner) gentager deres roller. Denne gang er Flynns voksne søn Sam (spillet af Garrett Hedlund) den gavtyveagtige hovedperson, som sætter sig for at redde sin far ud af The Grid, hvor han har været strandet i 20 år.
Steven Lisberger var om bord ’Legacy’ som konsulterende producer, mens en på det tidspunkt ukendt debutant ved navn Joseph Kosinski instruerede. 12 år senere skulle han som bekendt stå bag en anden prominent legacy sequel i form af ’Top Gun: Maverick’.
Til sammenligning blev ’Tron: Legacy’ ikke en lige så entydig blockbuster-succes. En global biografindtjening på 400 millioner dollar var lige nok til at tjene den cirka 170 millioner dollar tunge produktion samt promoveringsomkostninger hjem.
Man må dog give Kosinski kredit for en vellykket forvandling af forlæggets minimalistiske visuelle stil til et moderne Hollywood-storfilmformat. ’Tron: Legacy’ præsenterer en langt mere udbygget virtuel computerverden med spektakulære visuelle effekter, som alligevel er tro mod originalens udtryk.
En velkommen tilføjelse til franchisen er selvfølgelig også det originale soundtrack komponeret af Daft Punk, der optræder i filmen som dj’s på mainframe-natklubben The End of Line Club.
I overensstemmelse med ’Tron’-skabernes ånd bragte toeren desuden et nyt teknologisk eksperiment til bordet: CGI-foryngelse af aldrende skuespillere.
Her slap man dog ikke voldsomt heldigt fra at animere Jeff Bridges 30 år yngre.
Længe ventet treer
En direkte fortsættelse til ’Tron: Legacy’ med undertitlen ’Ascension’ fik egentlig grønt lys af Disney i 2015, men projektet blev samme år aflyst som konsekvens af underholdningsgigantens sci-fi-fiasko ’Tomorrowland’. Nu er tiden imidlertid kommet til en længe ventet treer i form af rebootet ’Tron: Ares’.
Her træder programmerne for første gang ud af de digitale rammer og ind i den fysiske virkelighed. Også på hovedpersonfronten skifter vi perspektiv, da vi ser menneskenes verden gennem øjnene på noget så højaktuelt som en kunstig intelligens. Ares (Jared Leto) er en reproducerbar AI-soldat skabt af filmens antagonist, den Elon Musk-agtige tech-boss Julian Dillinger (Evan Peters).
I traileren udnævnes Ares til at være »den ultimative soldat«, men som vi har lært det i både ’Tron’ og talrige andre sci-fi-klassikere som ’Blade Runner’ og ’Ghost in the Shell’, vil den avancerede kunstige intelligens meget mere end at være slavegjort af sine skabere. Den vil leve.
Instruktør Joachim Rønning har udtalt, at den nye fortælling byder på mere hjerte og følelsesmæssigt engagement end de to tidligere kapitler.
Det bliver spændende at se, om det er nok til at tilfredsstille gamle fans, tiltrække nye publikummer og forløse franchisens kommercielle potentiale.
’Tron: Ares’ får premiere 9. oktober.