FILMFAVORITTER. Hollywood er ikke fremmed territorie for Zlatko Buric. Alligevel havde de færreste nok forudset, at den 72-årige dansk-kroatiske skuespiller ville spytte to store superhelteprojekter ud på blot seks måneder.
Sidste år indtog han ganske overraskende en fyldig rolle som korrupt præsident i James Gunns’Superman’-reboot, og netop nu kan man opleve skuespillerens lunefulde smil og karakteristiske strithår i Marvels nyeste seriesatsning ’Wonder Man’.
Her spiller han den megalomane filminstruktør Von Kovak, der har både Oscar-statuetter, Walk of Fame-flise og en nyfunden drøm om at genoplive den kitschede 70’er-superheltefilm ’Wonder Man’ under kappen.
Remaket kommer som kaldet for den arbejdsløse skuespiller Simon Williams (Yahya Abdul-Mateen II), der øjner sit store gennembrud. Først skal han dog igennem en krævende castingproces og vippe konkurrenterne af pinden – herunder den fallerede skuespiller Trevor Slattery (Ben Kingsley).
Zlatko Buric blev kanoniseret som den motorsavsgale mafiaboss Milo i Nicolas Winding Refns skelsættende ‘Pusher’-trilogi, og i 2022 gjorde han sig atter internationalt bemærket som uimodståelig arrogant russisk oligark i Ruben Östlunds Guldpalme-vinder ’Triangle of Sadness’.
En rolle, der vandt ham prisen for bedste mandlige skuespiller ved European Film Awards og for alvor bragte ham tilbage i søgelyset, hvilket blandt andet har udmøntet sig i thrillerkomedien ’Wolfs’ over for Brad Pitt og George Clooney.
Zlatko Buric har tidligere udtalt, at han fandt inspiration til det excentriske kunstnergeni Von Kovak hos sine store instruktøridoler. Disse kom da også hurtigt på banen, da vi i anledning af premieren på ’Wonder Man’ spurgte skuespilleren ind til sine personlige favoritfilm.
Her fortæller han blandt andet om verdens smukkeste filmby og at rejse tusinde kilometer for en helt særlig filmvisning.
Hvilken film har rystet din verden?
»’Organismens mysterier’ af den serbiske instruktør Dušan Makavejev. Den udkom i 1971, og jeg var heldig at se den, lige inden den blev forbudt i Jugoslavien«.
»Jeg var allerede totalt fan af Makavejev og hans tidligere film som ’Man is Not a Bird’ og ’Innocense Unprotected’. Han var en central figur i den jugoslaviske Black Wave-bevægelse, hvor han og auteurer som Živojin Pavlović lavede film, der i princippet var socialrealistiske, men meget radikale«.
»Makavejev var i politisk opposition mod det styre, der var i Jugoslavien dengang, men på venstrefløjen. Så han var en slags marxist, og i ’Organismens mysterier’ fortæller han historien om Wilhelm Reich, som var en kommunistisk psykoanalytiker, hvis teori var, at totalitære systemer bruger undertrykkelse af sex som en måde at manipulere masserne på«.
»Filmen er en slags collage ud fra Eisensteins montageteori, så han clasher alle mulige materialer – klip fra stalinistiske film, dokumentariske klip om Wilhelm Reichs flugt til USA, og pludselig filmes der i New Yorks undergrundsmiljø. Det er en svimlende cocktail, og jeg havde aldrig oplevet noget så frit, eller at man kunne bruge film på den måde«.
Hvilken biografoplevelse husker du tydeligst?
»Hvis jeg kun må vælge én, så er det, da ’2001: A Space Odyssey’ udkom i 1968«.
»Dengang var det billigt at gå i biografen, så vi var 3-4 drenge, der hang meget ud dér. Vi havde set ’Dr. Strangelove’ og var sådan wow! Så da der gik rygter om, at der kom en ny film fra Kubrick, og at en biograf ved navn Národní i byen Osijek havde skaffet en 70 mm-fremviser, så skulle vi se den. Jeg husker stadig, at mine venner og jeg var helt paf og rundtossede bagefter. Der var en magi i de store billeder«.
»Det er sjovt at tænke på i dag. Der er lange sekvenser uden dialog, og det var en film, som virkelig troede på, at film er visuel kunst, ikke litteratur. Det er en oplevelse, jeg vil huske for altid«.
Hvilken dansk film anbefaler du udlændinge at se?
»’Pusher’. Dem alle tre. Eller, okay, hvis jeg skal være ærlig, så den første ’Pusher’-film«.
»Den film åbnede vinduet til den virkelige verden i dansk film. Den var så ærlig – pludselig kom noget fra virkeligheden op på filmlærredet. Den holder stadigvæk, og det glæder mig, at folk stadig taler om dem«.
Hvilken film er dit foretrukne comfort watch?
»’Boogie Nights’. Jeg genser den tit, når jeg er på en lang flyvetur. Det er en fornøjelse, fordi den er så rig i detaljer, og historien er så fin og befriende, uden fordømmelse. Det er en menneskelig måde at se på pornoverdenen. Den peger ikke fingre. Det er dejligt«.
Hvis du skal vælge én, hvad er så den bedste film, du nogensinde har set?
»Det er jo næsten umuligt at svare på, men hvis jeg er nødt til det, så vil jeg sige ’A Clockwork Orange’. Rytmen, detaljerne, universet, det fantastiske slang og måden, de snakker på«.
»Vi kunne ikke se den i Jugoslavien. Det var ikke på grund af censur, men noget med rettighederne. Der var ikke internet, så jeg læste i en avis eller sådan noget, at der var en biograf i Paris, der kørte ’A Clockwork Orange’. Så jeg tomlede fra Zagreb til Paris for at se den film«.
»Jeg vidste, jeg ville kunne nå at se den, for i Paris var der mange private biografer, der kørte film i rigtigt lang tid. Der var nogle biografer i byens latinerkvarter, hvor de stadig viste surrealistiske film fra 40’erne. De film var dog en stor skuffelse – noget rigtig shit, som en børnehave, der havde røget for meget hash«.
»Men Paris er den smukkeste by i verden for film. Der var der, jeg mødte min kone Dragana. Hun var journalist, så hun havde pressekort og kunne bare sige ’hvad skal vi se?’. Jeg elskede Betty Boop, og hun sagde no problem og fandt en biograf, der i 25 år bare havde kørt alle Betty Boop-filmene. Jeg håber, det stadig eksisterer«.
’Wonder Man’ kan ses på Disney+.