Hvorfor føles det som at få skældud af en pinlig mor, når filmbranchen bekæmper piratkopiering?

Rettighedsalliancen og danske filmorganisationer vil have flere unge til at droppe ulovlig streaming af film og serier, men budskabet drukner i en tåkrummende kampagne, der ikke forholder sig til de reelle problemer.
Hvorfor føles det som at få skældud af en pinlig mor, når filmbranchen bekæmper piratkopiering?
Skuespiller Anders Juul i kampagnevideo for Os der elsker film. (Foto: Os der elsker film)

KOMMENTAR. »En film, der går i biografen, kan jo ikke streames eller downloades gratis på en lovlig tjeneste«, siger Youssef Wayne Hvidtfeldt (’Yes No Maybe’) i en ny video fra Os der elsker film.

»Skal vi ikke godt aftale, at vi dropper de dårlige undskyldninger, og vi fra nu betaler for det, vi ser?« spørger han efterfølgende og slutter af med et Hellerup-klingende »Tak!«

Videoen er et nyt tiltag fra Rettighedsalliancen og danske filmorganisationer, hvor formålet er at skrue ned for ulovlig streaming af film og serier blandt unge.

Der er bare et problem: Kampagnen er ekstremt tåkrummende.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det er ikke noget nyt, at Rettighedsalliancen og den danske filmbranche prøver at gøre unge (og andre, der gør brug af ulovlig streaming og piratkopiering) opmærksom på, at det bare ikke er okay.

Kampagnen startede sit liv tilbage i 2016 med Lars Brygmann, og nu relanceres den altså i en version 2.0 med nye ideer, men samme budskab:  Det er stadig de unge, der i høj grad er problemet.

Det er ikke fordi, at Rettighedsalliancen er på afveje med deres kampagne. Ifølge en rapport fra Dansk Erhverv er streaming og download af ulovligt indhold steget i 2020, ikke mindst på grund af coronavirus, hvor vores underholdningsbehov er steget markant.

Piratkopiering har altid været et problem for de kreative brancher, men vi har også set det sprede sig til sportsverden, hvor priser på tv-pakker med fodbold stiger og stiger, så folk i stedet afsøger ulovlige, men lettilgængelige alternativer som live-streams online.

Problematikken med piratkopiering af film og serier går langt tilbage, og bunder ofte i to omdiskuterede smertepunkter: Dels høje billetpriser i biograferne, der får filmfans til at søge mod (ulovlige) alternativer.

Og dels georestriktioner, der begrænser udvalget af film på danske streamingtjenester, så nogle opsøger indholdet på den eneste mulige (og igen, ulovlige) vis.

Dårlige undskyldninger

Informationskampagnen fra Os der elsker film nævner dog ingen af disse problemer. I stedet spiller de på vores dårlige samvittighed og vores dårlige undskyldninger.

»Det var hunden, der trykkede på Play«, lyder et af eksemplerne i videoen med Youssef Wayne Hvidtfeldt. Et andet eksempel er: »Jamen, der var udsolgt i biografen, og jeg VILLE bare se filmen i dag«.

Jeg har aldrig hørt de undskyldninger blive brugt i den virkelige verden. Jeg har i hvert fald aldrig brugt dem som argument for at bevæge mig ind på en side med ulovligt indhold.

Jeg har til gengæld hørt argumenter som: »Én billet koster 110 kroner, og med slik og sodavand oveni koster det jo 200 kroner for en film, som måske slet ikke er god«.

Eller klassikeren: »Filmen får ikke dansk premiere, selvom den allerede kan lejes på den amerikanske iTunes«.

Faktisk føles det som om, at Os der elsker film har mere travlt med at pege fingre ad unges medievaner frem for at sætte sig ind i, hvad problemet egentlig bunder i.

Undersøgelser viser, at det overvældende udvalg af streamingtjenester resulterer i øget piratkopiering, hvilket Os der elsker film har prøvet at komme til livs med den halvfærdige løsning FilmFinder.dk, hvor man kan se en film og seriers tilgængelighed i Danmark.

Problemet er bare, at når man faktisk tester tjenesten, leverer den ikke korrekt information. For eksempel står ’Nomadland’, som nu streames hos Disney+, kun som tilgængelig i biograferne.

Hvorfor ikke slå pjalterne sammen med en tjeneste som Playpilot, der leverer nøjagtig samme funktion, men som allerede er en velfungerende og populær app.

En anden mulighed er at droppe den akavede boomer-energi og erkende, at man sagtens kan være kiksede uden »How do you do, fellow kids«-attitude.

Kig mod Sikkerhedsstyrelsens fyrværkerikampagne, der formåede at gøre Lina Rafn og Niels Olsen cool igen ved at pakke den nedladende tone væk og i stedet gå direkte i gulvhøjde, som Klavs Bundgaard ville sige det, med målgruppen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det er jo ikke fordi, Rettighedsalliancen nogensinde bliver et sexet koncept, men deres budskab er reelt. Selvfølgelig skal branchefolkene tjene penge på deres produkter.

Men man må også erkende, at en stor del af dem, der streamer eller downloader ulovligt, ikke anser det som lovovertrædelse af graverende karakter. Det er ikke en undskyldning, men det er en realitet, man må forholde sig til.

Som der står i Dansk Erhvervs rapport: »De yngre generationer ser mildere på såvel ulovlig streaming som ulovlig download af digitalt indhold på nettet sammenlignet med de ældre generationer.«

Følger man med i ungdomskultur, ville man måske også forstå, at unge har et mere afslappet forhold til ophavsret. Det er en naturlig konsekvens af at vokse op på internettet, hvor værker og kreditering konstant bearbejdes.

Det er basal memekultur, hvor alt pilles fra hinanden og mikses sammen igen. Og selvom de to aspekter – piratkopiering og memes – ikke nødvendigvis kan sidestilles, er de en del af den integrerede delekultur på tværs af internettets sociale platforme.

Billede fra Os der elsker films kampagnevideo (foto: YouTube)

Derfor falder kritikken også for døve ører, for hvis man ikke tager højde for de omgivelser, der fostrer piratkopiering, har man allerede mistet de unges respekt.

Er det ikke i øjenhøjde, er der en god chance for, at man føler sig set ned på, og det er Os der elsker film-kampagnen et godt eksempel på.

Det er som, da man fik skældud af sin mor, imens man sukkende mumlede »ja, ja« for at komme hurtigst muligt videre i teksten.

Artiklen er opdateret den 13. maj, hvor en reference til en sag om bødebreve er blevet strøget, da RettighedsAlliancen ingen tilknytning har til denne.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af