‘Euphoria’ er den mest populære serie pÃ¥ Twitter

‘Euphoria’ er den mest populære serie pÃ¥ Twitter
Sydney Sweeney som Cassie Howard i 'Euphoria' sæson 2. (Foto: HBO)

Søndag aften rullede sæsonfinalen af ‘Euphoria’ over skærmen hos HBO Max, men det er ikke kun på streamingtjenesten, hvor serien har stor succes.

Twitter er den også blevet et hit, hvor dens meme-værdige potentiale nu har sikret titlen som årtiets mest tweetede om serie i USA med 30 millioner tweets, skriver Deadline.

At vi så kun er to år inde i årtiet er en mindre detalje, men med alt det, der er sket de sidste par år (og den sidste uge), føles det efterhånden som et helt årti.

Ifølge statistikken er de tre mest omtalte afsnit udelukkende fra sæson to, nemlig afsnit fem (‘Stand Still Like the Hummingbird’), afsnit seks (‘A Thousand Little Trees of Blood’) og afsnit syv (‘The Theater and Its Double’).

Vi kan formentlig regne med, at sæsonfinalen dermed ikke er inkluderet i opgørelsen.

De mest omdiskuterede personer er Fezco, Nate Jacobs og naturligvis seriens hovedperson og konstante kaos-centrum Rue, som spilles af Zendaya.

Derudover har der været 270.000 tweets om Lexi og Fezcos forhold, der går under hashtagget #FexiHive.

Det store spørgsmål er nu, om ‘Euphoria’ kan fortsætte som stærkeste serie på Twitter igennem det kommende år.

Den kan i hvert fald gøre forsøget, for i februar blev det annonceret, at serien er fornyet med en tredje sæson.

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af