Ukrainere sælger nøgenbilleder for at støtte landets militær

Ukrainere sælger nøgenbilleder for at støtte landets militær
En kvindelig deltager ved en pro-ukrainsk demonstration. (Foto: Alexi Rosenfeld/Getty Images)

En gruppe ukrainere har ladet sig inspirere af OnlyFans og sælger nu nøgenbilleder, hvor pengene går til landets militær.

50 kvinder og mænd deltager i projektet TerOnlyFans, som de seneste tre måneder har indtjent knap fem millioner kroner. Det skriver Insider.

Trods navnet er TerOnlyFans ikke en officiel OnlyFans-profil, men derimod blot inspireret af platformen, efter den 23-årige Nastsassia Nasko fik idéen om at sælge nøgenbilleder, hvor pengene gik til det gode formål.

Faktisk startede det hele som lidt af en joke, da hun for sjov tweetede, at hun ville sende et nøgenbillede til alle dem, der kunne hjælpe.

Efter fem minutter havde hun allerede ti beskeder i indbakken, og dermed blev TerOnlyFans en realitet for at bakke op om de soldater, der beskytter Ukraine.

Derfor understreger Nasko også, at deltagerne ikke tager imod bestillinger a la OnlyFans, men derimod selv styrer, hvad de vil gøre tilgængeligt:

»Vi er ikke sexarbejdere, vi prøver bare at indsamle penge til krigen«, fortæller hun til Insider.

Af samme årsag er der ingen af de medvirkende, som tjener på deres billeder, da alle pengene går direkte til den ukrainske hær.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af