Fire unge døde i biluheld efter formodet TikTok-udfordring

Fire unge døde i biluheld efter formodet TikTok-udfordring
TikTok. (Foto: Chesnot/Getty Images)

Fire unge er døde og to er kommet til skade efter et biluheld i USA, som myndighederne kæder sammen med en notorisk, men også omdiskuteret, udfordring på TikTok.

Politiet i den amerikanske by Buffalo udtalte efter et voldsomt biluheld, der involverede en stjålen Kia, at det kunne skyldes platformens virale fænomen, hvor bilmærket er et yndet mål, skriver Insider.

Den såkaldte Kia-udfordring fik for alvor opmærksomhed i løbet af sommeren med TikTok-videoer af biler fra Kia, som man angiveligt kunne stjæle med blot et enkelt USB-kabel.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Men som Insider bemærker, at der ikke været endegyldige beviser for, at udfordringen faktisk har bredt sig via TikTok, da ingen videoer efter sigende viser hele processen bag tyveriet.

Derimod lader de blot til at være klippet – for eksempel en Kia, der startes med et USB, men ikke nødvendigvis er stjålet – til at matche trenden.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
@me_n_jae

Why am I like this 😂🤦🏼‍♀️ had to use the theme song. #kiaboyz414 got me 😑

♬ original sound – THEREALSHAWNP

Det har derfor heller ikke stoppet hashtagget #KiaBoys fra at blive populært på platformen, hvor der efterhånden er en del videoer fra folk, som har fået stjålet deres bil.

Samtidig har de amerikanske myndigheder efterhånden nævnt fænomenet flere gange.

Således kunne politiet i Los Angeles tidligere i år melde, at antallet af stjålne Kia og Hyundai (som også har været et populært mål) var steget med syv procent i forhold til 2021, hvilket blandt andet skyldtes TikTok-hypen.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af