KOMMENTAR Forestil dig en konference til 3.000 kroner, hvor nørder plaprer om fremtidens teknologi gennem en skrattende mikrofon og enkelte måske har taget en prototype med. Det er sådan noget, der giver fagnørder stådreng, mens alle udenforstående får lyst til at tage et varmt bad med en æske barberblade.
Glem så ovenstående scenarie og forestil dig en konference, der giver alle de traditionelle konferencer olferter i skolegården og med sit blotte væsen formår at fascinere. Sådan er Trailerpark I/O 2016, der i år var et sjældent skarptslebent og nærmest Beyoncé’sk præcist afmålt produkt, som enhver kunne forholde sig til.
Hvad enten vi vil det eller ej, så er teknologi blevet en så vigtig og indgroet del af vores virkelighed – socialt og samfundsmæssigt – at vi ikke bør negligere den. Det så Art Rebels sidste år, da de åbnede dørene til den første Trailerpark I/O. Sidste år oplevede jeg dog konceptet som en anelse famlende og fragmenteret, men i år var budskabet klart og gennemgribende for hele konferencen:
Teknologi er kunstens vigtigste kampplads lige nu.
Den sandhed havde de effektivt gjort klar med en lang række nøje udvalgte installationer, talks og videoer, der indgød lige dele ’fuck, teknologi sender vores samfund lige lukt i helvede’-fortvivlelse og ’phew, teknologien skal nok redde vores røv’-lettelse.
Et stort tema for konferencen var overvågning og det var da også her, de mest tankevækkende projekter lå. Dries Depoorters ’Jaywalking’-projekter (hvor man som beskuer kan anmelde fumlegængere til politiet), Great Works CPH’s ’I See U’-projekt (hvor man ved hjælp af parabolmikrofoner kan aflytte andres samtaler omsat til GIFs) eller Bas van de Poels ’Siri Unlocked’ (der behandler vores intelligente assistenters underbevidsthed og potentielle mørke sider). Det er ikke design eller kunst, det er begge dele i en dragende blanding.
Man skal ikke tænke særligt længe over baggrunden for majoriteten af projekterne, før frygten og indignationen vokser. Vi bliver overvåget og vi har selv valgt det. Robotter bliver snart mere intelligente end os. Vi kan dykke ind i virtuelle verdener, hvor kun vores sind er til stede.
Uanset hvor mange gange, man booker M.I.A eller sætter ‘Mr. Robot’ på, så formår den ubehagelige sandhed bare sjældent at trænge så effektivt frem, som den gør i teknologiske kunstprojekter. For den teknologiske og digitale virkelighed er virkeligheden, mens traditionelle kunstformer er fiktion.
Det lyder som om, at gæsterne er gået fra konferencen med en tung smag af ’1984’ i munden, men rundt om de mindre behagelige sandheder herskede den ukuelige, eviggyldige sandhed, der lever hos de fleste tech-hoveder: Technology will save us. Det mest skræmmende ved Trailerpark I/O er, at teknologien får så skræmmende lidt og ukyndig opmærksomhed fra vores folkevalgte.
Trailerpark I/O havde forbedret sig på alle de parametre, man sidste år kunne kritisere dem for: Var det fascinerende og inspirerende? Ja! Var det inkluderende for ikke fag-nørder? Ja. Var det en integreret del af det øvrige festivalprogram? I højere grad, ja.
I særdeleshed derfor er det svært ikke at ærgre sig over, at det var sidste gang Trailerpark I/O blev afholdt, for det var en enormt vigtig og enestående begivenhed i Danmark. Men man kan jo håbe, at Art Rebels har noget nyt oppe i ærmet – mon ikke de har det.
Læs også: Trailerpark I/O kigger i krystalkuglen: Fire fremtidsvilkår, vi skal vænne os til