Det politiske klima i især USA satte sidste år sit tydelige præg på populærmusikken – fra Beyoncé til Run the Jewels – og under de seneste dages herremodeuge i London spillede politik også en markant rolle på flere catwalks. Nogle lagde ikke fingre imellem med ødelagte EU-flag, mens andre spejlede tidens frygt og politiske uro igennem overlevelsesgear og militærreferencer.
Mest klar i spyttet fremstod Christopher Shannon, der på mange parametre udviste sin frustration over den politiske kurs og Brexit i særdeleshed. Det var især tydeligt, da en model indtog catwalken i et joggingsæt, der parodierede Boss International, og med et ødelagt EU-flag ned over ansigtet.
Et andet sted brugte Shannon den tidstypiske kopiering til at forvandle Calvin Kleins logofont til Constant Stress. »I’m done«, stod der yderligere på t-shirten.
»Jeg har lovet mig selv, lavet en regel om at være ligefrem. Jeg vil lave tøj, ikke drama«, sagde designeren, ifølge Vogue.
Han var dog ikke ligefrem hele tiden, for ligesom flere andre designere dyrkede Shannon også en form for skizofreni med flere designs, hvor, hvad der lignede, to trøjer skåret på midten var syet sammen til én. Det så vi også hos blandt andre Liam Hodges og Bobby Abley. Og det kræver ikke meget overfortolkning at se de splittede designs som et billede på nationer som USA og England, hvor præsidentsvalg og Brexit har tydeliggjort en grundlæggende politisk uenighed.
Hodges kaldte sågar sin AW17-kollektion ‘Dystopia Lives’, og en poet havde skrevet en linje til kollektionen, der indrammede tankerne yderligere: »På udkig efter et kald i civilisationens forfald«. Han refererede blandt andet også ‘Total Recall’ i kollektionen, hvor en trøje og taske bar et negativ print af den trebrystede kvinde fra filmen, mens bowlerhatte mindede om dem fra ‘A Clockwork Orange’.
Og så skabte Hodges’ gennemgående brug af camouflageprint et billede af en verden i opbrud, hvor designeren forberedte sig til kamp. Og det var der mange andre, som også gjorde.
Hos Craig Green handlede det militære meget om at kunne klare sig selv, når modellerne bar overlevelsesgear som soveposer, og hvad designeren selv beskrev som »iltslanger«. Andre steder lignede overdele skudsikre veste.
»Det er ligesom at være bange for noget, der tynger én. Frygten for det ukendte«, sagde han til Vogue.
Cottweiler havde også flere referencer til overlevelsesgear i deres kollektion, hvor modellerne indtog catwalken med pandelamper, soverposer, iltflasker og store rygsække, mens Christopher Raeburn havde en enkelt model, der ikke kunne pakke nok gear til sin flugt.
Og endelig så blev de politiske over- og undertoner også slået fast hos Matthew Miller, hvor det, ligesom hos Cottweiler, ikke så meget var tøjet, men stylingen og stemningen, der var politisk. Alle modeller havde nemlig, hvad der vel skulle minde om blod løbende fra næserne og/eller øjnene, samtidig med at de gik den afsluttende runde på catwalken med store flag i hænderne.
»Det handler om, hvordan en generation er produkter af frygt-politik i en post-sandhedsverden. Det har skabt en samling af individer, der er bange for at handle«, sagde Miller til Vogue efter at have vist sin kollektion, som havde fået titlen ‘Fear Itself’.
Så ja, tøj er selvfølgelig ikke bare tøj, men lad os håbe, at dystopierne fra London Collections Men ikke bliver til virkelighed, og så ellers glæde os til at se, hvordan de danske designere har tænkt sig at fortolke tidens politiske klima, når Copenhagen Fashion Week løber af stablen senere på måneden.
Læs også: Kommentar: Tre nytårsforsæt på vegne af modebranchen