Det er måske lidt unfair, fordi selvfølgelig er det ofte mest spændende at se et brand brage igennem med sin vision, end bagefter at følge arbejdet med at forfine og bygge videre på den. På samme måde som debutalbummet er et højdepunkt i mange musikeres karrierer. Modeugens højdepunkter havde dog lidt fra begge ender af spektrummet.
(di)vision giver håb
Simon Wick og hans venner kunne nok skabe opmærksomhed, om hvad som helst. De er internationale modeller (Anton Thiemke, Nina Marker, Rebekka Eriksen, Aia Busk og Sarah Dahl), smykkedesigner (Kasper Nielsen), fotograf (Victor Jones) og så videre. Derfor er det også fedt, at det er upcycling, der er grundstenen i (di)vision.
Vi ved godt, at verden ikke har brug for flere tøjmærker, men når Simon og hans søster Nanna Wick klipper og klistrer, så giver det mening. Uden at tage noget fra deres evner så viser de næsten os alle, hvordan vi selv kan skabe nyt guld ud af de bagerste, glemte afkroge af garderoben.
Men evner har Wick-søskendene, og deres fremvisning på restauranten Höst, der var en blanding af et regulært show og en præsentation, viste heldigvis også, at deres designvisioner strækker sig langt ud over de split-designs, som først har skabt opmærksomhed omkring (di)vision.
Fra afblegning og brug af lynlåse til vildere denimdesigns var der mange detaljer at gå på opdagelse i. Og så præsenterede kollektionen også et fint Adidas-samarbejde, hvor Superstar-sneakers og tracksuits blev rekonstruerede på forskellige måder. Især legen med logostriberne var en fin detalje.
Redesign af genbrugstøj og restmaterialer bliver kun større og vigtigere i moden, og det er fedt at se, at the cool kids også bakker op.
Rave Reviews kunstneriske genbrug
Det svenske brand er ikke nyt, men debuterede på Copenhagen Fashion Week med en kollektion, der ligesom (di)vision bygger på en vision om at give genbrugstøj og -materialer nyt liv. Og når man ser på, hvor forskelligt et udtryk, de to brand har, så er det tydeligt, at mulighederne for at designe på den måde, er endnu større.
Rave Review bruger primært ukonventionelle materialer som gamle tæpper og gardiner til at skabe deres farverige og mønstrede designs. Patchworkdesignet er med til at understrege missionen og tydeliggør, at den, der bærer tøjet, har taget et mere bæredygtigt valg.
Den slags signalværdi kan være vigtig i den omstilling, vi alle står midt i, men både Rave Review og (di)vision viser, at valget ikke er lig med kedeligt eller ens.
Rotate vil bare feste
Bæredygtighed lader ikke til at være førsteprioritet, når de to tidligere Costume-ansatte modepersonligheder, Jeanette Madsen og Thora Valdimars laver deres farverige og festlige looks, der er som skabt til Instagram-tidsalderen. Til gengæld er de klar til at feste hele vejen ud over afgrunden – og det smitter.
Deres AW20-show, deres tredje af slagsen, var igen forfriskende midt i et hav af lidt for seriøse og stilrene kollektioner. For hvor mange brands i dag nærmest prøver at lave tøj til alle og alle lejligheder, så handler Rotate netop om festen – og hvad kvinder tager på, når det skal være sjovt og sexet. Tilsat et soundtrack af bangers fra Kanye West, Drake, Cardi B og så videre var det hele tiden på grænsen til at blive for oplagt og nemt, men det virkede.
Ligesom finalerunden igen gjorde det, når modellerne dansede bag de to glade frontkvinder bag mærket. Og så var det da et både sjovt, forfriskende og sexet bud på en brudekjole, som modellen Mona Tougaard bar i showets sidste indgang.
Cecilie Bahnsens imponerende univers
Men det var altså ikke kun de nye(re) brands, der imponerede under modeugen. For selvom det næsten er svært at skrive noget nyt om Cecilie Bahnsens detaljerige og særegne designs, så er det evigt beundringsværdigt, at hun midt i en tid, hvor store dele af branchen omkring hende bliver mere og mere kommerciel, stadig formår at holde fast i sit stramme dna. Du kan næsten altid udpege et Cecilie Bahnsen-look, hvis du ser det på gaden.
Samtidig er hun, her fem år inde i brandets historie, i gang med at udvide designpalletten. For et år siden med strik, sidste sæson med jakkesæt og nu var der et samarbejde med Macintosh på catwalken i form af en regnjakke. Men det hele bliver inkorporeret i hendes univers med største selvfølgelighed, så det understreger clashet mellem det ultrafeminine og mere dramatiske.
Ganni påtager sig storesøsterrollen
Vi kommer heller ikke udenom Ganni i denne omgang. De seneste års opblomstring af danske mode i udlandet kan føres tilbage i en direkte linje til Ditte Reffstrups designsucces, og selvom jeg startede med at slå fast, at det ofte er mere spændende at blive præsenteret for en ny brandvision end at følge arbejdet med at finpudse og udvikle den, så er Ganni måske undtagelsen, der bekræfter reglen.
I hvert fald er det rart at se, at Reffstrup og co. lader til at ville bruge sin position til andet end blot at vækste og tjene penge (som de også gør, bevares). I år har Ganni for eksempel samarbejdet med flere kunstnere. Nogle har skabt produkter af genbrugsvarer, som bliver solgt i popup-butikker i New York og København, og på catwalken i Copenhagen Skatepark viste Ganni også, at de kan være med til at få københavner-hypen til at handle om andet end farver, flæser og blomstrede kjoler med en kollektion, der var mere nedtonet og bare flot.
Og så er det altså godt at se, at positionen som ledestjerne bliver brugt til forhåbentlig at inspirere andre danske brands til at vågne op over for den kropspositivitet, som Copenhagen Fashion Week også har blandt sine pointgivende ‘krav’ i den nye bæredygtighedsplan.
Ganni havde flere modeller på catwalken, der bryder med de klassiske modelmål. Ikke kun den internationalt kendte Paloma Elsesser, men også modeller som normalt bliver overset, fordi de ikke hverken passer i den såkaldte plus-size kategori eller i den tynde ende. Lad os håbe, at andre danske brands kigger lige så meget mod det, som de har gjort mod Gannis design de seneste to-tre år.