De fleste af os stikker et smut forbi tandlægen i ny og næ. Ikke nødvendigvis fordi der er noget, der skal repareres. Men for at komme eventuelle reparationer lidt i forkøbet. Og fordi vi ved, at de der bisser gerne skulle holde mere end én sæson.
Men når det kommer til vores cykler – der dagligt og trofast fragter os rundt i byen til og fra arbejde og studie – ja, så er det en lidt anden historie. For det går vel nok, at den skranter lidt. Og det betyder måske lidt for ofte, at man venter med at gøre noget ved problemerne, til de skriger en i hovedet den regnvejrsmorgen, man i forvejen er sent på den.
Og hvad sker der så?
Ja, enten betaler man bandende prisen for at få repareret på elendigheden. Eller også giver man op og tøjler den med foldens andre udtjente heste.
Hvert år køber danskerne omkring 500.000 nye cykler, mens op mod 350.000, ifølge Dansk Cyklistforbund, bliver stjålet, skrottet eller dumpet. Og på landets lossepladser flyder det derfor mildest talt med kasserede cykler, der langt fra har kvalificeret sig som skrald.
Det fortæller Martin Lund, der er cykelmekaniker hos Buddha Bikes – det socialøkonomiskecykelværksted, hvor de forsøger at »modarbejde den uholdbare brug-og-smid-væk-kultur, der præger vores forhold til både mennesker og materialer«, som de skriver på deres hjemmeside.
»Der bliver smidt så mange cykler ud – særligt i København – som ikke fejler en skid – eller som har reservedele, der sagtens kan genanvendes«, siger han og fortæller, at man i langt de fleste tilfælde kan undgå både dødsdom og den dyre reparation, hvis man tager sig af cyklerne i tide.
Og nu – før vinteren sætter ind – er et ualmindeligt godt tidspunkt at tage fat, siger han.
»Vinteren er klart cyklens hårdeste tid, når man bor i et land som Danmark. Der kommer en masse vand, som sætter sig i kablerne – og når det så begynder at fryse, strejker gearene. Derfor vil jeg først og fremmest anbefale, at man lader cyklen sove i cykelkælderen, hvor der er varmt og tørt«.
Her kommer cykelmekanikerens råd til, hvordan man bedst giver sin cykel en kærlig omgang, og hvilke produkter der er gode at erhverve sig hjem til.
Luft, luft, luft
»I virkeligheden er det et helårsprojekt at holde sin cykel pumpet, men det er ikke mindst vigtigt om vinteren. Folk er slemme til at køre på deres cykler, til dækkene skriger på luft, og det er ikke godt for dem.
Mange tænker måske: Hvad fanden er det for en lortecykel, der bliver flad så hurtigt? Men dæk er ikke 100 procent tætte, så man kan lige så godt vænne sig til at pumpe dem. Og det afhænger lidt af dækkets størrelse, hvor ofte det skal gøres.
Har man racerdæk, skal de pumpes cirka en gang om ugen, fordi de lynhurtigt mister tryk, mens man kan nøjes med at pumpe de tykkere dæk en gang om måneden. Så skab dig en god fast vane og anskaf dig eventuelt en god gulvpumpe med måler på, så du kan gøre det derhjemme.
»En god fodpumpe behøver ikke være vanvittigt dyr. Vi bruger eksempelvis en fra BBB, der fungerer fuldstændigt, som den skal. Det, der med tiden bliver slidt på sådan en, er typisk gummiet, der skal slutte tæt om ventilen. Men jeg kan fortælle, at vi måske skifter gummi på den en gang hvert halve år. Og vi pumper ekstremt mange cykler. Den jeg har derhjemme, har jeg haft i tre år, og den fungerer stadigvæk upåklageligt«.
Smøring
»Derudover er det vigtigt, at man får smurt sin kæde – ikke for meget og endelig ikke med noget på sådan en aerosol can. Når man sprayer olien på, rammer den alle andre steder end der, man gerne vil have det.
Tilbage står man med en møgbeskidt cykel og en kæde, der har fået alt for meget olie, der samler sand, skidt og snask. Det betyder, at man slider unødigt på både kæde og tandhjul, som så pludselig ikke holder så længe, som de kunne.
Hvert andet år kan du nøjes med at skifte kæde og bagtandhjul. Det koster måske 425 kroner. Springer du udskiftningen over og kører videre på dem, ender du med også at skulle skifte klinger foran. Og det bliver meget dyrere«.
»I stedet for sprayolien skal man investere i tynd dryp-olie, som ikke har samme tendens til at fedte. Selv har jeg i mange år brugt symaskineolie, og på værkstedet bruger vi Pure Bike Oil, der er et langt mere klimavenligt produkt end mange af de andre på markedet, der hverken er fede for fingrene eller naturen.
Start med at tørre kæden af med en sok, eller hvad du ellers har til rådighed. Den behøver ikke være funklende, men man vil gerne have de gamle, klumpede olierester af, før den friske olie dryppes i midten på rullerne i kæden – ikke på siderne af kæden«.
Sikkerhed
»Det er jo et lovkrav, at der skal være reflekser både foran og bagved. I dag er der mange dæk, der har en hvid refleksstribe limet på hele vejen rundt, og så er det ikke nødvendigt at have gule reflekser monteret i hjulet. Så tjek lige, om der er styr på det.
Ellers er det vigtigste lige nu, at der er ordentligt lys på cyklen. Mange kører rundt med de der magnetlygter, der sidder nede i hjulet, hvilket jeg personligt synes er en dårlig idé. De sidder simpelthen for lavt, og så lyser de ikke kraftigt nok.
Man kan selvfølgelig vælge den ultimative opgradering og smide en dynamo foran og en stationær bagpå. Men selv er jeg kæmpe stor fan af genopladelige lygter, som man tager af og på. Og her laver mærker som Cateye og Abus eksempelvis nogle rigtig gode af slagsen«.