KOMMENTAR. Jeg forsøger dagligt forgæves at styre trangen til at hive TikTok op af lommen for at få et hurtigt fix. Det irriterer mig grænseløst, at pauserne i mit liv skal fyldes ud af en algoritme, der har regnet ud, hvordan den helt præcist skal stimulere min hjerne med meningsløse korte videoer, der højst får mig til at puste luft hårdt ud af næsen som reaktion.
Som med alle gode afhængigheder igennem tiden, er mit forhold til TikTok ikke længere baseret på nydelse og lyst. Det, der førhen var en underholdende, lærerig og ikke mindst dagsordensættendeoplevelse, er nu forbundet med dårlig samvittighed, kedsomhed og følelsen af at spilde livet.
Hvad skete der?
Med fare for at blotlægge min egen sløje FYP, vil jeg prøve at komme med en forklaring på, hvorfor TikTok har peaket, og de unge forlader platformen, som man også kan læse i DR’s årlige medieanalyse.
Men først lidt start-20’erne-nostalgi, med alt hvad det indebærer af fjernundervisning, Teams-møder, fællessang og et enormt stort behov for at finde tryghed i et fast holdepunkt i hverdagen.
Velkommen til Vesten, TikTok
TikTok fik sit store gennembrud under Corona-krisen efter at være smeltet sammen med danse-app’en Musical.ly.
De fleste kender historien om, hvordan TikTok blev den mest downloadede app i 2020 med over 850 millioner downloads. Væksten var uhørt. Hvad skulle vi ellers lave andet end at sidde hjemme i sofaen med vores telefoner i hænderne og scrolle og lade os underholde?
Platformen var rå, impulsiv, umiddelbar, uhæmmet, skæv, aktivistisk, håndholdt og ufiltreret. Alt det, som Instagram ikke længere var, og som Facebook aldrig rigtigt formåede at blive. Det var som YouTube i sin spæde start, bare i højere tempo, med kortere videoer, hyppigere hits og langt større mulighed for at gå viralt. »Charlie bit my finger«, HVER DAG!
Dette skyldes blandt andet, at app’en i sig selv er et eminent redigeringsværktøj for indholdsskaberne, og at platformen benytter sig af verdens bedste algoritme(™).
Et hjørne til alt, en niche til alle
De yngre generation af ekstremt online Gen Z’ere havde fundet deres platform og en form og tilgang til indhold, der var ny og helt deres egen. Det var fascinerende at overvære. Det startede med dans, men blev hurtigt afløst af noget, der gjorde app’en unik.
På TikTok skal du ikke lede efter det rette indhold, det kommer til dig leveret direkte på din FYP af verdens bedste algoritme(™).
Alle oplevede at finde deres nichefællesskab og tilhørssted på app’en, og indholdsskaberne tog emnerne alvorligt, uanset om det var normkritik, anti-racisme, BLM, aktivisme, trainspotting, millennial-bashing, Ratatouille-musical, skummede kaffeopskrifter, boganmeldelser, den ufiltrerede dagligdag under krigen i Ukraine, økonomisk rådgivning eller et ikonisk dansemove (opfundet af sort kvinder, stjålet og udført af hvide #blacktiktokstrike).
Følelsen af at hoppe fra hjørne til hjørne og opleve nye sider af TikTok dagligt var en utrolig oplevelse, for hver gang man rundede et hjørne, dukkede en ny trend, en ny niche eller et nyt take på verdenssituationen op.
Jeg var hooked med det samme. I starten føltes det ikke som tidsfordriv eller tidsspilde, for jeg lærte noget, jeg fik nye syn på sager, jeg ikke vidste, at jeg burde mene noget om. Det var ungt og provokerende, og jeg var med på bølgen. Jeg forstod.
Hvad er der sket, gamle ven?
Ved hvert et ledigt øjeblik, hvor tiden kan fordrives, glider min tommelfinger stadig ubemærket over skærmen, finder app’en og begynder at swipe. Det er muskelhukommelse, som når du uden at tænke over det står med en smøg i kæften og en lighter i hånden (eller med te-skeen over stearinlysflammen).
Seancen er begyndt, og jeg lader mig hengive. TikToks indretning gør hvert swipe til et potentielt endorfin-trip, hvor hjernen håber på, at den næste video giver mig noget unikt, overraskende, genialt. Jeg jagter konstant den følelse, som platformen har givet mig så mange gange før, selvom det snart er længe siden … men jeg er begyndt at erkende, at følelsen måske aldrig kommer igen.
Vi befinder os i tiden efter TikToks storhedstid, og der skal langt flere swipes til at finde de geniale videoer, og imellem dem, skal man igennem fordummende og intetsigende indhold.
Her lader folk enten som om, at de har ”seriøse” samtaler i det, jeg antager, er ikke-eksisterende podcasts, der er udklip fra gamle virale videoer, folk der laver fake pranks med opstillede reaktioner, der er mange videoer med fyldte flasker, der triller ned af betontrapper og smadres.
Og så er der videoerne, der er designet til at holde min opmærksomhed – hvor skærmen er splittet i to – den øverste del er en ophedet diskussion om et kontroversielt emne (stjålet fra YouTube) og den nederste er noget oddly satisfiying, som skal holde min opmærksomhed på skærmen, selvom den primære video synes lidt kedelig. Dét trick virker i øvrigt rigtig fint!
Meget af det minder om det gamle indhold, men det giver mig en følelse af at blive gradvist dummere og spilde livet på en meningsløs afhængighed, der har taget kontrollen over min frie vilje.
Måske skulle jeg læse en bog?
Hvorfor er TikTok ikke længere den frække, rå, håndholdte og aktivistiske lillesøster, som den var engang?
Digital overbefolkning og alt, hvad der følger med
Da TikToks popularitet eksploderede omkring corona-krisen, kom folk strømmende til. Ingen platform kan modstå sådan et pres, og det blev tydeligt, at opportunisterne så mulighederne i, at den kommende generation af forbrugere, vælgere og fans nu alle befandt sig på TikTok.
Derfor skete der en stor tilstrømning af brands, Instagram-influencere, kendisser og ikke mindst politikere, der alle (ligesom os i midten af 30’erne) så TikTok som en unik kanal til at få adgang, lidt shine, mere reach eller bare låne lidt pyntende fjer. Uden at bidrage med skarpt indhold til festen, vel at mærke.
Ikke nok med at indholdet er blevet dårlige, TikToks forretningsmodel og tilgang til brugere lider under det, som Wired kalder enshittification. Platformen går fra at være god ved sine brugere til at være god ved annoncørerne (og dermed deres egen pengepung) for til sidst at ende dårligt for både annoncører og brugere, som vi kender det fra Facebook.
Selvfølgelig skal platformen tjene penge, men hvis hver tredje video på FYP’en er en reklame, så ryst da i det mindste posen og vis mig noget andet end Shaping New Tomorrow, HVER GANG.
Reklamerne optager mere og mere af oplevelsen, og når det ikke er en reklame, der skal skubbes væk, så er det en live-video. TikTok tvangsfodrer brugerne med live-videoer, med folk, der fortæller om deres dag, spiller computer eller thirst trapper.
På den danske del af TikTok møder man ofte folk med diverse sindslidelser, der enten sidder hjemme på soveværelset og diskuterer højlydt med den indbyggede chat eller med andre TikTok’ere, der har forvildet sig ind i samme live-sending.
Tvangsfodringen sker, fordi dem, der sender live ofte, gør det i håbet om at tjene lidt håndører i form af virtuelle gaver, som koster ægte penge – og de penge får TikTok naturligvis et cut af. Penge, penge, penge …
Emnerne er ikke hvad de har været
Hvor man førhen kunne få unik indsigt i livet som sort amerikaner under BLM-bevægelsen eller livet som ukrainsk teenager under krigens begyndelse, så er emnerne efterhånden enten super vage eller for komplekse og trukket for skarpt op, så der ikke længere er følelsen af originale takes på verdenssituationen.
Israel-Palæstina-konflikten er så betændt et emne, at selv ikke TikTok kan præsentere det, uden at det bliver skingert. Der er selvfølgelig stadig glimt af guldkorn, og TikTok kan helt klart noget særligt, når det gælder undertrykte stemmer, som de ældre platforme ikke kan eller tør.
Men som resultat af den digitale overbefolkning og konfliktens kompleksitet, så er der også en overvægt af meget konfliktoptrappende indhold og naturligvis også en hel del misinformation. Men that goes without saying … det er trods alt internettet.
Kopisterne og konkurrenterne
Når Meta kopierer ens produkt, så ved man, at enden er nær. Det skete med Instagram (forskellen er, at Meta opkøbte dem i stedet for at kopiere dem), det skete for Snapchat, hvor Meta stjal story-formatet og smed det på Instagram (og senere også på Facebook) og nu sker det for TikTok med Reels, som er TikTok på Instagram.
Konkurrencen kommer også fra YouTube, der har indført YouTube Shorts som en direkte reaktion på TikToks succes. Det er kort sagt blevet umuligt at undgå at blive hevet ind i et algoritmisk styret feed med endeløse korte videoer i højformat, der prøver at optage dagligdagens små pauser og pusterum.
Jeg bliver tilbudt digitalt junk på hvert et virtuelt gadehjørne – og fordi jeg i forvejen er afhængig, så hopper jeg i gang på gang. Hvis jeg synes, at jeg spilder tiden på TikTok, så føler jeg mig decideret snydt, når jeg finder mig selv i et endeløst scroll på Instagram eller YouTube. Det var ikke det, jeg skulle derinde.
Måske er det slet ikke det, jeg skal generelt. Men mon ikke, at TikTok og alle dens kloner kommer til at gøre det af med hinanden inden for en overskuelig årrække? Spørgsmålet er, om der kommer en afløser, eller om vi skal finde tilbage til de analoge afhængigheder igen.
Måske skulle jeg bare slette app’en.
Det gør jeg i morgen …