Bøger bliver brugt som et flex på sociale medier – og det kan starte en læserevolution

Har du set dem? 

‘What I’m reading with what I’m wearing’-videoer er overalt på den bog-interesserede del af TikTok. Her viser unge mennesker (især kvinder) en roman frem som en del af deres outfit. 

Som var bogen en accessory, der som en halskæde eller et par solbriller skal udstråle, hvem du er, eller hvad du gerne vil associeres med.

I videoerne er bogen et visuelt flex, som ikke kun giver en læseoplevelse, men også er en overfladisk markør og en lejlighed til at søge anerkendelse.

Det ligner en reducering af den lystfulde og potentielt livsændrende oplevelse, læsning kan være.

Til modeugen i København i januar havde modellerne fra det danske brand Skall Studio notesbøger i hænderne, mens de gik ned ad podiet, som en form for intellektuel clutch. Brandet kaldte det en hyldest til historiefortælling og det skrevne ord.

En bog under armen er i sig selv blevet et fashion choice. Youtuber Mina Le omtaler fænomenet som ‘the hotgirlification of reading‘. Læsning som en æstetisk handling med det mål at udstråle en specifik, intellektuel version af cool.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ændring af dit samtykke

I et andet og mere maskulint hjørne af internettet er læsning blevet en træningsform, der skal styrke din skærmudsatte hjerne på samme måde, som squats træner dine glutes. 

Trænings-udfordringen ’75 Hard’ har huseret på TikTok siden 2021 og inkluderer ikke kun 75 dages fitness, kostrestriktioner og afsindigt store mængder vand, men også – allermest overraskende – læsning.

De ti sider, man skal læse i en bog hver dag, skal være nonfiction, gerne selvhjælpslitteratur. Læsning bliver tillagt fitnesscenterets logik.

Men alle aspekter af udfordringen skal også dokumenteres på sociale medier. På den måde er læsningen i ‘75 Hard’ også æstetisk og performativ.

Men er alt det her overhovedet noget nyt?

Vil du med hjem og se min bogreol?

I 2019 blev modellen Gigi Hadid fotograferet med Albert Camus’ klassiker ‘Den fremmede’ i hånden under modeugen i Milano. Og selvom det i teorien sagtens kunne være helt tilfældigt, er valget af værk svært ikke at læse som en lille smule performativt.

The New York Times har senere afsløret, at der findes en dedikeret bog-stylist i Hollywood, som superstjerner som Hadid kan gå til, hvis de vil fotograferes med noget litterært, der skal underbygge deres ry.

Instagrams kendisbogklubber har også været med til at gøre bogen til en chic og hollywoodsej accessory. Stjerner som Emma Watson, Kaia Gerber, Emma Roberts og Dua Lipa har selvfølgelig ikke dannet bogklubber blot for syns skyld, men også fordi de er interesserede i litteratur. Men deres valg af Instagram som medie har presset indholdet i retningen af det visuelle, og Dua Lipa med bog ser sjovt nok også ret lækkert ud.

Men faktisk har vi mennesker anvendt litteratur som identitetsmarkør og statussymbol, mere eller mindre siden oldtiden. Bøger har altid været visuelle symboler på deres ejeres intellektuelle kapital. 

I det antikke Rom kritiserede filosoffen Seneca folk for at forsøge at udstråle intelligens ved at bruge bøger som udsmykning i hjemmet uden at have læst dem. Bogreolen har altid kunnet performe viden og dybde, og det har dælme altid være konstrueret, overfladisk og reducerende.

Bogstylister har faktisk eksisteret i årevis, før i tiden designede de bare bogreoler til godsejeres private biblioteker og senere til hoteller og mødelokaler.

Men nu har vores performance med bogen bevæget sig ud af den private sfære og ind i den offentlige på de sociale medier. Der er langt flere, der ser det, og alle med en smartphone og adgang til et offentligt bibliotek kan være med.

I mange årtier har middelklassen forsøgt at mime bogreolens funktion for overklassen, fra private biblioteker til brede bogreoler (og arme) hjemme hos Dan Jørgensen. Bogen som markør har flyttet sig på tværs af rum, men også på tværs af samfundsposition.

De, der laver ‘75 Hard’-challenge tilhører næppe samme demografi, som dem der viser Goethe frem på reolen eller Sally Rooney med et outfit.

Trends siver nedad som penge i Ronald Reagans vådeste drømme.

Er det muligt, at der i bogen som trend også kan ligge en lillebitte litterær revolution?

Litteraturkritik fra fangirls

Revolutionen er ikke kun til stede i, hvem der nu anvender bogen som markør. Der er også en genrerevolution igang båret af litteraturens måske vigtigste aktører: læserne.

En overvældende stor del af den litteratur, som booktokkerne stolte viser frem i deres videoer i øjeblikket, tilhører nemlig genrer, der traditionelt set har ligget allernederst i det litterære hierarki.

Da amerikanske The Today Show sidste år lavede en oversigt over de mest populære bøger på BookTok, tilhørte 15 ud af 21 bøger genrerne krimi, romance, sci-fi eller fantasy.

På magasinet Stylecasters oversigt fra i år tilhører syv ud af ti BookTok-virale bøger en af disse traditionelt stigmatiserede litterære genrer. Eksempelvis romanen ‘Red, White and Royal Blue’, hvori en engelsk kronprins og en amerikansk præsidents søn indleder en romance.

BookToks måde at interagere med litteratur på kan virke overfladisk, men den er også et oprør mod tidligere tiders genrehierarkier. Og den er drevet af nogle af de mennesker, hvis læsning og litterære smag historisk set er blevet set allermest ned på: unge kvinder. 

Det, der skabes på BookTok lige nu, er en ny måde at læse på, der både involverer tomme symbolhandlinger, men også god gammeldags fankultur og dybdegående, akademiske analyser.

BookTok er fyldt med guides og anbefalinger. Her er litteraturen ikke elitær, den er ultra tilgængelig.

Tilgangen til læsning er legende, kreativ og drevet af lyst. Tidligere stigmatiserede genrer bliver taget alvorligt. Læserne diskuterer, hvorfor de kan lide dem. På TikTok bliver grænserne mellem litteraturkritik og fangirling flydende.

Måske er der også noget frigørende i, at selvhjælpslitteratur, som tidligere var så stigmatiseret, at Charlotte fra ‘Sex and the City’ ikke turde blive set købe det, også kan gøre noget godt.

Og måske, bare måske, er BookToks brede smag udtryk for, at et intellektuelt magthierarki er begyndt at skride.