Hvorfor er danske memesider så pro-Palæstina?

Hvad har byture, BMO’er, det danske sommervejr og en brutal, nådesløs krig med titusindvis af civile ofre tilfælles?

Det er alt sammen vigtige emner for mange danske memeprofiler.

For nylig udgav en gruppe på over 30 forskellige danske Istagram-memekonti på samme tid en erklæring til støtte for Palæstina:

De fordømte »Israels folkemord i Gaza« og erklærede sig solidariske med det palæstinensiske folk.

Jeg har tidligere skrevet om mememagernes vigtighed som politiske satirikere, der kan spidde hykleriet hos de folkevalgte. 

Men der er alligevel et stykke vej fra godmodige memes om Mette Frederiksen, eller hvorvidt man skal preppe tre flasker vin eller vand, til at udgive et kollektivt åbent brev, som vælger side i en af de mest kontroversielle politiske spørgsmål lige nu.

Det er – måske ikke så overraskende – ikke de største sider på memestagram, der er med i erklæringen: Man finder hverken Fantastiske Forældre, Herlige Svend eller Anders Hemmingsen her.

De er måske lidt for afhængige af deres sponsorater til at tale om folkemord.

Men alligevel: De forskellige memesider, der har underskrevet, har samlet set over 100.000 følgere. Det rejser jo i hvert fald et spørgsmål:

Hvorfor er så stor en del af de danske memesider så pro-Palæstina?

Rigtig mange memesider laver indhold om storbyen, om BMO’er (rip Gammel Knas) og om McDonalds på Nørreport klokken 3 fredag nat (selveste skærsilden). 

De lidt mere nichede handler om ikke at gide læse op til eksamen i videnskabsteori og om at være parat til at tage ekstreme metoder i brug for at komme i pitten til Charli XCX på Roskilde. Eller om Lecoq i Latinerkvarteret:

Det lyder næsten som om jeg beskriver en Soundvenue-læser.

Indholdet tager altså i mange tilfælde udgangspunkt i de store byer. Og de har det med at svinge til venstre politisk. Og unge, højtuddannede mennesker, som tager på bar i studiebyerne og på Roskilde Festival har det også med at være mere venstreorienterede end ikke. 

Men én ting er gætværk. Hvorfor ikke spørge mememagerne selv?

Da jeg spørger en af underskriverne, kontoen svedige_memes om, hvorfor danske memesider er så pro-Palæstina er svaret, at det er »på grund af woke«.

Da svedige_memes bliver bedt om at uddybe, afslås det med udtalelsen: »Jeg har ingen yderligere kommentarer«.

Lidt mere gods får man, hvis man spørger kontoen Snittegodskontoret. Det var den (som i øvrigt har en vandmelon som profilbillede, det vender vi tilbage til), der tog initiativ til brevet.

Ifølge personen bag Snittegodskontoret skyldes mememagernes venstresnoning, at humor og memes knytter sig til »bløde fag som kunst og kommunikation«:

»Den højreorienterede middelklasse arbejder med nogle lidt mere kantede og ‘seriøse’ ting«, skriver de via en besked på Instagram og fortsætter:

»Jeg siger ikke, at jurister og økonomer ikke teknisk set godt KAN have humor, det kan de helt sikkert, de har måske bare mere travlt med at have et job og tjene penge end os andre«.

Det er der i hvert fald noget, der tyder på. Altså at kunst og memes har noget til fælles: Ideen til det åbne brev opstod med inspiration fra grupperinger i universitets- og kultursfæren. Både danske filmfolk og musikere i flok har taget et klart pro-palæstinensisk standpunkt. Musikere som Iceage, Tessa, Artigeardit og Gilli har alle erklæret deres støtte til det palæstinensiske folk.

»De har valgt at bruge deres platform, deres netværk og deres evner til at skubbe på for en vigtig dagsorden. Det kunne vi også gøre, tænkte jeg«, skriver Snittegodskontoret.

»I dagligdagen får memes og internetsatire måske bare folk til at grine. Men vi har også en kæmpe platform! Selv små meme-sider har et par tusind følgere, så hvis vi samler en god håndfuld meme-profiler og deler det samme budskab, så vil vi kunne nå rigtig mange mennesker«.

Det er ifølge Snittegodskontoret næsten en del af pointen, at det sjove indhold står klods op ad det alvorlige og politiske.

»Når folk ser, at rappere som Macklemore eller Raske Penge taler om Israels krigsforbrydelser, så gør det et særligt indtryk. Hvis man elsker Raske Penge og synger med på ‘Faxe Kondi’, så er man mere tilbøjelig til at lytte, når han pludselig taler om mere tunge ting. Det samme gælder nok, tror jeg, også for niche internet mikro-celebrities«.

Vandmeloner og AI

Det er selvsagt ikke kun på det danske internet, at den politiske kamp om krigen i Mellemøsten finder sted. Og den har mange former:

For nu at tage fat i Snittegodskontorets vandmelonprofilbillede. Vandmelon dyrkes i Palæstina og har samme farver som det palæstinensiske flag: Rød, grøn, sort og hvid. Den bruges for at erklære støtte til Palæstina på platforme (eller steder), som har censureret flaget.

På TikTok er der opståen en tendens, der kaldes, hold nu fast, digitine, afledt af ‘digital’ og ‘guillotine’ (henretningsinstrumentet, de brugte under den franske revolution).

Den består i at blokere kendte, influencere og rige mennesker, som ikke »benytter sig af deres ressourcer til at hjælpe mennesker i nød«. I videoerne, der opfordrer andre til at unfollowe og blokere de kendte, rollespilles der gerne, at det faktisk er den franske revolution, der er tale om.

Videoer af the Met Gala vises side om side med bombninger af Gaza, mens sange fra ‘The Hunger Games’ afspilles – underforstået: Met Gala er The Capitol, som fråser og vælter sig i rigdom, mens resten af verden slås og dør.

Det er lidt uklart hvor effektiv, aktionen egentlig er.

Og kan også være lidt naivt at tro, at det kan være effektivt at lave videoer på TikTok eller en erklæring fra sin memeside på Instagram?

»Opmærksomhed er selvfølgelig ikke alt. I det åbne brev lagde vi meget vægt på at opfordre til handling. Gå på gaden, skrev vi, og tilslut jer organisationer eller bevægelser, der arbejder for retfærdighed i Palæstina«, skriver Snittegodskontoret.

»Hvis vores åbne brev får bare 10 mennesker til at melde sig ind i en NGO eller blive aktivist, så har vi gjort en konkret forskel. Det handler om at finde sin plads i bevægelsen og bruge de redskaber man har til rådighed – og for mig er det så memes«.