‘Åben himmel’ af Jonas Eika
Valgt af Tobias Viftrup Cramer: »Jonas Eika vandt Nordisk Råds litteraturpris for sin lille syreætsende hyperpræsente novellesamling ’Efter solen’.
’Åben himmel’ er langt hen ad vejen præcis det modsatte. En 700 siders nadverliderlig bibeltyk roman om lige-ved-og-næsten-nonner. Heldigvis er Eika forsat med at gøre det, de gør bedst og bruger sit sanselige overskud og nærvær til at fremtrylle dufte, smage og lyde.
Aldrig har nadver været mere forførende kødelig, aldrig har bøn været mere dybfølt kraftfuldt. Det hele lyder umiddelbart ikke så 2024, men det er en bog, der fuldt ud formår at være tro mod både år 1233 og 2024.
Gå i gang med den for sprogets skyld og lad dig føre med tilbage, til en tid du aldrig havde regnet med kunne sige dig så meget«.
‘Kun til navlen’ af Linea Maja Ernst
Valgt af Therese Thim: »Sanser, sex og satire. Syv dage med syv millenials i sommerhus. I Linea Maja Ernst kollektivroman er en vennegruppe taget fra København til Himmerland i et krampagtigt – og kærligt – forsøg på at holde fast i hinanden og dem, de var engang.
‘Kun til navlen’ skal læses for sin karikatur af de kreative, kulturelitære, venstreorienterede storbyakademikere, der har mødt hinanden på KUA og gennem progressiv litteratur, radikale tanker og normbrydende drømme. Drømme, der er begyndt at fordampe, som 30’erne har meldt sig, og normerne har sneget sig ind sammen med faste parforhold, småbørn og kønsroller.
De scanner sig selv og hinanden i skærsommernatten, og selvbevidstheden sitrer i luften under langbordsmiddagene. ‘Kun til navlen’ gjorde mig lige dele forarget, lige dele skamfuld.
I sommer kunne man også se romanen i Københavns gader og liggende på strandtæpperne hos den kulturelle klasse – og på den måde er den (frivilligt eller ufrivilligt) blevet en komisk metakommentar til sig selv«.
‘Love Looks Bleak’ af Ulrikke Bak
Valgt af Victor Skov Jeppesen: »Hvad vil det sige at blive »holy ghosted«? I Ulrikke Baks fænomenalt finurlige debutroman er det præcis, hvad hovedpersonen Psalm bliver. Hun arbejder med branding i modebranchen, hendes ekskæreste stalker hende, og en dag viser Gud sig for hende som en elsker – hvorefter han forsvinder.
Det fængende anslag forvandler sig til en række af bramfrie talebeskeder om stort og småt. Psalm fortæller om makeup, vasketøj, sine drømme, sit giftige forhold til ekskæresten. Alt sammen på engelsk og med fingerspitzgefühl for internettets floskler.
Kort sagt har Ulrikke Bak skrevet årets mest sublime yap-session. En chic spøgelseshistorie, der også er en rå og morsom fortælling om at miste sig selv og genfinde sin egen stemme. Den er læst på en eftermiddag og kan ikke anbefales nok«.
‘Yellowface’ af R.F. Kuang
Valgt af Simone Nilsson: »Da hendes berømte forfatterveninde dør for øjnene af hende, er det næste logiske skridt for June Hayward at stjæle manuskriptet til venindens bog. Hun udgiver den i eget navn og opnår al den rigdom og popularitet, hun altid har drømt om. Indtil venindens loyale læsere lugter lunten.
‘Yellowface’ er en kynisk, morsom, forfærdelig, satirisk roman om forlagsbranchen, hvor hovedpersonen absolut intet lærer, for karakterudvikling er overvurderet, og sandheden, når den kommer frem, er blot endnu en salgsgimmick.
Måden, bogen tager os gennem hovedpersonens logik på, er dybt fascinerende. June Hayward ser ikke sig selv som et forfærdeligt menneske. Som læser er man dybt uenig og må tage sig selv i at sidde og råbe ad bogen. Det er fantastisk frustrerende«.
‘Stakkel’ af Matias Faldbakken
Valgt af Simon Øst Vejbæk: »Matias Faldbakken er lidt irriterende. Mandekunstneren med maling på arbejdsbukserne, ørering og store sølvsmykker. Som efter en succesfuld karriere som billedkunstner pludselig besluttede sig til at skrive bøger, som appellerer til smarte, litteraturstuderende mænd. Hvis sådan nogle altså findes.
Men med hans seneste, ‘Stakkel’, har jeg dog måttet overgive mig. Da en utæmmet unge bryder igennem skovbrynet, sender det rystelser gennem Norge, og den dreng, der finder hende.
En stor, lille fabel om kærlighed, om storbyens kultiveringstrang, om tabet af uskyld og det ubesmittede. I en tid hvor alle skriver om det nære, skal vi være glade for Faldbakken, som står så forfriskende alene, så langt fra samtidslitteraturen«.
‘Kairos’ af Jenny Erpenbeck
Valgt af Emilie Ewald Boysen: »Denne svimlende sensuelle, skinnende perle af en roman løb velfortjent med årets internationale Booker-pris.
Vi befinder os i Østberlin, hvor DDR’s dage er ved at være talte. 19-årige Katharina indleder en intellektuel og eksplicit form for kærlighedsaffære med Hans, der er 30 år ældre og gift med en kvinde, han ikke har tænkt sig at forlade. På mesterlig vis spejler Tysklands historie sig i kammerspillet. Berlinmuren kollapser, og forholdet gør sine sidste krampetrækninger.
En af de største begivenheder i det tyvende århundredes historie bliver intim og sanselig. »Allerede nu er der begyndt at lugte anderledes i de østlige bydele,« bemærker Katharina i slutningen af romanen, der er umulig at slippe efter endt læsning.
Pludselig er man typen, der smalltalker om Stasi; der bor (åbenbart) en midaldrende mand i mig, som ikke vil dø«.
‘Hun har altid lyst til, at der skal være en til’ af Amalie Sehested Rom
Valgt af Ditte Engels Hermansen: »Netop som man troede, der ikke var mere krudt i #dklit 2024, kom mikroforlaget Amulet med debutanten Amalie Sehested Rom og en intens fortælling i tre dele.
Ligesom Asta Olivia Nordenhofs septologi undersøger ‘Hun har altid lyst til, at der skal være en til’, om man kan elske i en verden styret af magt og penge. Én skal finde fodfæste i det parisiske boligmarked, én bliver stævnet efter en demonstration, og éns forældre skal flytte, da huset er røget på tvang. Alle er unge og urbane og lidt for distræte til at finde raseriet frem, før de er nødt til det.
Det er en lille guldglimtende debut fra en forfatter, der passende kan bruge juleferien på at skrive den store samtidsroman, for den vil jeg virkelig gerne læse fra hendes hånd!«
‘Lektioner i Græsk’ af Han Kang
Valgt af Rasmus Weirup: »Hvor går man hen, når man har mistet alt?
For den navnløse, stumme kvinde i sydkoreanske Han Kangs lille, men kæmpestore roman, bliver svaret et aftenkursus i oldgræsk. Underviseren? En mand, der dag for dag mister sit syn.
To mennesker, der forsigtigt nærmer sig hinanden fra hver deres sted ved randen af kommunikationens totale nulpunkt: Selvsamme sted, hvorfra romanens minimalistiske, men ufatteligt rige, lyriske og let formeksperimenterende prosa synes at stamme.
Oldgræsk i sig selv bliver den perfekte metafor for dette sted: Det enigmatiske, afdøde sprog, der engang var Platons og Paulus’, men som ikke længere tales. Det lyder måske ikke som den oplagte strandlæsning, men ‘Lektioner i græsk’ er til dig, der nyder at svælge i sommervarmens døsige, sirupstykke melankoli«.
‘All Fours’ af Miranda July
Valgt af Mette Kierstein: »‘All Fours’ er fortalt af en kvinde, som har sat sig for at køre tværs over USA, men ikke kommer særligt langt. Hun indlogerer sig på et motelværelse 30 minutters kørsel fra sin bopæl og hyrer en indretningsarkitekt til at smukkesere det.
Værelset bliver et kreativt fristed, et affæremødested og en hemmelighed, som kvinden ikke fortæller om til sin mand og sit barn. Det føles åbent, på et tidspunkt i fortællerens liv, der ellers føles afsluttende.
Det er ekstremt underholdende læsning fordi: Tør menneskeklogskab og vidunderligt-mærkelige sexcener. Men det, som har gjort den til den bog, jeg har anbefalet mest i år, er dens måde at forvalte menopausen som fælleserfaret stof.
»What’s the best thing about life after bleeding?«, spørger kvinden i en fællesbesked til de ældre kvinder, hun kender. Romanen har inspireret mig til at stille det samme spørgsmål. Gad vide, hvilke svar jeg så vil få«.
Romanen er også udkommet på dansk under titlen ‘På alle fire’.