KOMMENTAR. Jeg er som udgangspunkt ikke så meget til tåkrummende shows. For eksempel er jeg ikke fan af ‘Klovn’. For selvom jeg beundrer håndværket – udpræget endda – reagerer jeg så fysisk på pinagtigheden, at jeg ikke kan holde det ud.
I sidste uge blev jeg imidlertid tvunget til at dyrke den følelse i tre stive timer, da Meta-direktøren Mark Zuckerberg deltog i podcasten ‘The Joe Rogan Experience’ for blandt andet at tale om Facebook og Instagrams nye moderationspolitik. Og mine krummede tæer har endnu ikke foldet sig helt ud.
Facebookbossen var på besøg hos podcastværten Joe Rogan, der er en ordtornado med en højde på 175 centimeter, en bredde på cirka det samme og et meget løst forhold til den faktiske virkelighed.
»Før i tiden havde regeringen folk i The New York Times og The Washington Post, og hvis nogle historier var ubelejlige, kunne de skyde dem ned«, siger Joe Rogan blandt andet til Mark Zuckerberg, som ikke når at følge helt med.
Den dynamik viser sig at blive et gennemgående tema i udsendelsen.
»Men nu kan folk udpege det på de sociale medier, og det kan de ikke styre, og det er derfor Trump blev valgt«, afslutter Joe Rogan foreløbigt.
»Øh, kausaliteten er lidt tricky der, der er mange ting, jeg mener, der er mange ting, men…«, stammer Mark Zuckerberg, før Joe Rogan taler videre.
Det bliver ikke bedre senere i podcasten, hvor Joe Rogan skråsikkert fortæller en lidt ydmyget Mark Zuckerberg om den korrekte måde at håndtere en jagtbue, mens Meta-direktøren ikke kan huske, hvilket mærke hans egen er.
Zuckerberg er en af verdens rigeste mænd. Han har mere magt end 99,9 procent af verdens befolkning og kan gøre stort set lige, som han vil. Så hvorfor er han overhovedet med i en podcast, hvis brød af en vært mest er interesseret i at dræbe dyr, konspirationsteorier og kosttilskud?
Hold fast, for der er et par trin i forklaringen.
If you can’t beat them
Først og fremmest virker det overhængende sandsynligt, at Mark Zuckerberg gerne vil være på den gode side af USA’s præsident, Donald Trump, der tiltræder mandag.
Det har han blandt andet vist ved at udmelde, at Facebook vil afskaffe samarbejdet med de faktatjekkere, som det sociale medie ellers hidtil har haft en aftale med for at modvirke spredningen af misinformation og konspirationsteorier.
Og det er en big deal, at Zuckerberg har truffet det valg. Med beslutningen gør han endegyldigt op med ideen om, at man som ejer af sociale medier med 3,2 milliarder daglige brugere, har et ansvar for, at indholdet på ens platforme ikke er det pure, hjernevaskende og radikaliserede opspind.
Faktatjekkerne blev for »biased« og kom »for ofte til at censurere end til at informere«, siger Mark Zuckerberg i en video på Facebook. Han tilføjer, at man vil også vil løsne retningslinjerne angående indhold om blandt andet køn og immigration.
»Vi vil tilbage til vores rødder angående ytringsfrihed«, siger han.
Right.
En mere sandsynlig grund til at skære faktatjekkerne væk er, at de koster penge, og at opslag med opsigtsvækkende misinformation potentielt skaber 20 gange mere engagement (= reklamekroner) end dem uden.
Men vigtigst af alt kan den nye politik tænkes at gøre Mark Zuckerberg mere populær hos Donald Trump – hvis indtrædelse som præsident Meta-bossen også planlægger at deltage i mandag – og højrefløjen generelt. De hader faktatjekkere, som ifølge dem er netop ideologisk motiverede agenter fra stærke, mørke og uidentificerbare kræfter i regeringen.
Det synspunkt lever også i bedste velgående hos den usandsynligt populære podcastvært Joe Rogan.
Hans podcast ‘The Joe Rogan Experience’ er en af de allerstørste i verden. Det er blevet streamet mere end seks milliarder gange, har især mandlige lyttere og har haft gæster som Bernie Sanders, Elon Musk, skuespillere, komikere, videnskabsfolk og så videre. Og – kan bemærkes – Donald Trump.
Joe Rogan er et powerhouse, når det kommer til indflydelse, og en gæsteoptræden i hans program kan skaffe både politisk opbakning, relevans og kolde kontanter i form af donationer.
Og den nyeste gæst er altså Mark Zuckerberg. Det kom som noget af en overraskelse for de fleste, fordi Joe Rogan har ry for at sprede misinformation og konspirationsteorier, ligesom han er kendt for at være noget ukritisk over for gæster fra den yderste højrefløj.
Techmilliardær uden karisma
At lytte til afsnittet med Mark Zuckerberg er som sagt en rædderlig og sølle affære.
Joe Rogan har omtrent samme intellektuelle tyngde som en Roskilde-camp i opvarmningsdagene. Han sætter pris på at snakke om hash, jujitsu og en mindre buffet af småkonspirationsteorier.
Mark Zuckerberg kan primært formulere sig som det, han er:
En tech-milliardær uden den helt store karisma.
Podcastens første af i alt næsten tre timer er dedikeret til den nye moderationspolitik på Facebook. Mark Zuckerberg fortæller om, at Facebook »vil give folk en stemme«, og at faktatjekkerne blev ideologiske og begyndte at faktatjekke »holdninger« (han kommer ikke med nogen eksempler), og at den amerikanske regering under pandemien lagde kraftig pres på Facebook for at fjerne misinformation om vacciner
Mark Zuckerberg sammenligner det med George Orwells dystopiske romanklassiker ‘1984’ fra 1948 om et samfund, hvor myndighederne kontrollerer borgernes tanker.
Det er en højrefløjskliché at sammenligne alt fra transpersoners pronominer og stramning af våbenlovgivning med ‘1984’. Det er så oplagt, at det gør ondt.
»Det er en glidebane. Faktatjekkerne ødelægger så meget tillid«, siger Mark Zuckerberg og får med nød og næppe tilføjet, at han ellers »generelt« er tilhænger af vacciner.
Joe Rogan opererer på et noget vildere tankeplan end Mark Zuckerberg og får kastet både konspirationer, eksempler og tanker om regeringen, censur og vacciner omkring sig.
»De undertrykte information, som ville hjælpe alles helbred ikke bare mod covid, men også forkølelse, alle mulige ting. Det hjælper at tage høje doser af C-vitamin«, siger Joe Rogan.
Det er ifølge gængs lægevidenskab ikke tilfældet, men jeg bemærker, at Joe Rogan i begyndelsen af podcasten reklamerer for AG1. Et kosttilskud, der indeholder 467 procent af den dagligt anbefalede mængde af C-vitaminer per portion.
Tilbage i podcasten kan Mark Zuckerberg – stadig – ikke følge med Joe Rogan. Især ikke når den lidt tamme snak om moderation vender sig mod kampsport og jagt.
Mark Zuckerberg kan ikke nå at gribe fat i værtens selvsikre fantasterier om, at der altid har været CIA-agenter i alle større medier, eller at denne og hin begivenhed førte til, at Trump blev valgt. Hans forsøg på at moderere sine udtalelser (»øh, det kan der være mange grunde til«) får ham til at fremstå svag.
Man får næsten, næsten ondt af Zuckerberg, der nærmest lader til at ville gå bodsgang for sin tidligere for-Donald-Trump-ubelejlige-moderationspolitik.
Hans synder forlades af Joe Rogan. En podcaster med kvadratisk kropsbygning, der forklarer Mark Zuckerberg vigtigheden af knæ- og tåøvelser inden for mixed martial arts.
En taber, som vil på vinderholdet
Det er svært ikke at sammenligne Mark Zuckerberg med Elon Musk, X-/Twitter-direktøren. De er begge ugudeligt velhavende, de har magten over kæmpestore sociale medier, og de har valgt at engagere sig i politik.
Men Elon Musk valgte at støtte Donald Trump så helhjertet og oprigtigt, at han lignede en begejstret hundehvalp. Og han blev belønnet for det. Han har fået nedsat sin egen uofficielle besparelseskommission (uden nogen beføjelser, men alligevel) og opkaldt det efter sit yndlingsmeme (DOGE).
Trump kan fysisk nærmest ikke slippe af med ham, og nu skal han så have et lille kontor i det hvide hus.
Enhver med øjne i hovedet kan se, at det er pinligt, at en voksen mand opfører sig sådan, endsige en med en formue, der overgår en mindre nationalstat.
Men i det mindste tror jeg på, at Elon Musks røvslikkeri er oprigtigt.
Mark Zuckerberg er kommet kravlende, og forsøger nu at købe goodwill hos den sejrende Donald Trump ved at give slip på ansvaret for at imødekomme løgn, misinformation og hadtale på verdens største sociale medie. Han vil have præsidentens gunst ved at deltage i en podcast med en verdensfjern konspirationsteoretiker, der er mere interesseret i at udpege hans manglede viden om jagtbuer end i at tale med ham.
Det er ikke engang særligt underholdende, det er mest af alt trist. Det er hjerteskærende gennemskueligt, det er cringe, og det får enhver rest af minimal respekt, jeg skulle have haft for Mark Zuckerberg, til at smuldre bort.
Mest rammende lyder det i en kommentar til podcast-episoden på YouTube.
»Det her er, hvordan en taber ser ud, når han gerne vil være med på vinderholdet«, skriver brugeren.
Man skal bare fjerne blikket fra Zuckerbergs performativt oversized sorte T-shirt og dyre armbåndsur og se ham i ansigtet en enkelt gang for at vide, at ja, det er lige præcis det, han er.