‘Ung og afvist’: Hvad gør et ungt menneske, når det modtager afslag om opholdstilladelse i e-Boks?

PODCAST. Den 22-årige asylansøger Ashkan holder indimellem foredrag på efterskoler og højskoler. Når han står foran de unge mennesker, beder han dem om at tænke fem år frem eller tilbage i tiden.

Prøv engang selv: Hvilke planer går du og lægger de her dage, og hvordan har dit liv forandret sig de seneste år?

Sådan tydeliggør Ashkan for andre unge mennesker, hvad det vil sige at føre en tilværelse i venteposition, hvor man intet kan planlægge. Det er nemlig realiteten for ham og de andre børn og unge i asylsystemet, som vi møder i podcastserien ’Ung og afvist’.

Ashkan flygtede som 16-årig fra Irak til Danmark og kom på et asylcenter for uledsagede børn. Da han fyldte 18 år og gik fra barn til voksen, fik han afslag på asyl og blev sendt i Udrejsecenter Kærshovedgård, hvor han ikke måtte tage en uddannelse eller arbejde. Da vi møder ham i podcasten, er hans sag blevet netop genoptaget, og han bor igen på asylcenter.

»Det er jo tre og et halvt år spildt fuldstændig. Det er jo de bedste år, man har«, siger Ashkan.

’Ung og afvist’ afdækker det paradigmeskift, der er sket de seneste ti år, hvor midlertidighed er blevet en ny norm i dansk asylpolitik, og hvordan det system sætter præg på børn og unge menneskers liv.

Og det er vigtig viden om det danske samfund. Som vi deler, men ikke har samme fremtid i.

Serien er udgivet af det journalistiske kollektiv Respons, der for en håndfuld år siden også stod bag ’Mere end mursten’, en kritisk podcastserie om ghettopakken, som Information i en rosende anmeldelse kaldte »helt igennem partisk og stadig saglig«.

Det samme kan man sige om ’Ung og afvist’, der bygger på et tydeligt grundigt kildearbejde. En af podcastens optagelser er lavet helt tilbage i 2020.

Måske har du hørt om udrejsecentrene, men hvordan ser de ud, og hvordan bevæger man sig rundt på dem? I en nøgtern og samtidig poetisk fremført speak, maner journalist Sol A. Wendel dem frem for vores blik.

Det her er ikke et sted, man bor. Det er et sted, man er »placeret«, som Wendel så stilfærdigt siger. Uhøjtideligt, roligt, og, med rette, lidt klaustrofobisk.

Et liv i venteposition

Podcastens fokus er at portrættere de afviste asylansøgere, som enten har levet med afslag på asyl i årevis, eller som tidligere har haft midlertidig opholdstilladelse. De er almindelige; spiller musik, dyrker sport og fodrer katte. Og så er de alligevel undtagelsen i fællesskabet. For de kan fortælle om, hvordan det føles at være en del af et system, der virker indrettet til at motivere dem til at rejse ud af landet.

Lovgivningen er det tidevand, som de befinder sig i, forstået på den måde, at podcasten ikke handler om hvem, der har besluttet hvad, eller begiver sig ud i analyser deraf. Den skildrer, hvilke menneskelige konsekvenser, de beslutninger har.

Som 17-årige Sara, der kom til Danmark fra Iran som 11-årig med sin familie. De har aldrig fået opholdstilladelse, og derfor bor de på udrejsecenter Avnstrup. Lidt endnu, for snart fylder Sara 18 år og skal følge de regler, som voksne asylansøgere er underlagt.

»Fremtid for os lige nu betyder ikke så meget«, siger hun.

I samme episode møder vi børnepsykolog hos Røde Kors, Solveig Gunnarsdottir, som fortæller, at børnene i Avnstrup har det svært.

»Alle børn har brug for at opleve, at problemer kan løses, og at man kan komme videre, og at svære perioder kan tage ende (…)  Jeg ved faktisk ikke helt, hvordan de kommer igennem det«, siger børnepsykologen.

Selv stod jeg i en genbrugsbutik i Ishøj, imens jeg færdiggjorde podcastens femte og sidste afsnit, hvor vi hører, hvad der sker, når frygten bliver til virkelighed, og man bliver sendt ud af landet.

Der gik op det for mig, at mens jeg havde lyttet i mine høretelefoner på vej til job, under madlavning, vimsen-rundt og dimsedut, så havde jeg foretaget ting, som ikke alle unge mennesker i Danmark kan tage for givet.

Og det er min største grund til at anbefale ’Ung og afvist’. Podcastens portrætter konfronterer os med spørgsmål, der bliver hængende:

Hvad betyder det at overlevere nyheder til sine forældre, fordi man er den i familien, der taler bedst dansk? Hvordan føles det ikke at kunne flytte sig fra et sted, hvor man er bange for at være? Hvilken værdi bliver man frataget, når man ikke må tilberede sin egen mad? Hvad gør man, når man modtager sit afslag om opholdstilladelse i e-Boks? Hvilke relationer former man i et land, hvor man er uønsket?

Det tager cirka to timer og 38 minutter at sætte sig ind i, hvad det vil sige at leve et liv i venteposition. Det er tid fornuftigt brugt.