KOMMENTAR Den danske modebranche kan noget særligt. Det er blevet sagt flere gange, og jeg vil faktisk gerne gentage det. Man kalder ofte dansk mode demokratisk, funktionel og tilgængelig – og det er i princippet også rigtig nok, hvis udgangspunktet for demokrati, funktionalitet og tilgængelighed er den danske middelklasse.
Men det er i og for sig ikke derfor, at den danske modebranche er unik. Hvis man skal finde sin identitet, skal man ofte spejle sig i noget andet, og hvis man kigger mod udlandet, er der klare forskelle – både gode og dårlige – som gør det tydeligt, at der sker noget ret særligt her i lille Dannevang. Det vender vi tilbage til lige om lidt.
Fra Mads Nørgaards aktuelle sommerkollektion.
Jagten på det nye
Hvis man kigger på modebranchen overordnet, er der lige nu gang i en evindelig og uudslukkelig tørst på at lave det nyeste nye – så hurtigt, at ingen kan følge med og at branchen er ved at spise sig selv.
H&M laver op mod 50 kollektioner om året, de store modehuse er gået fra to sæsoner til op mod otte, der skal holdes shows og laves præsentationer og vintervarerne sættes til salg i butikkerne, når det er højsommer. Og helt ærligt. Det er tosset. Af flere grunde.
For det første fordi der ikke er nogen, der gider at købe vintertøj om sommeren (og hvorfor skulle de også det?). For det andet, fordi jagten i sig selv er blevet usund. For hvem er det modebranchen jagter? Den økonomiske elite? Pressen? Sig selv? For det tredje er der ingen, der kan holde ud eller har tid til at skulle skifte garderoben ud tre gange om året, fordi det nu dikteres, at brede bukser igen er in, og man derfor ikke må gå i skinny jeans. Honestly, who cares?
Når det går så hurtigt som det gør nu, bliver jagten på tendenser, trends og det nye store, kommercielle hit ikke bare hul, den klinger også af økologisk krise, overforbrug og – ja – dårlig smag. Derudover virker det utidssvarende, at nogen skal diktere trends, når de fleste har mulighed for at købe mange forskellige ting.
Den danske modebranche
Og det er faktisk der, den danske modebranche kommer ind i billedet. Der er blevet talt meget om vækstlag, den danske avantgarde, de små københavnske designere og brands og hip hurra og fanden og hans pumpestok.
Men hvis man kigger bredt på danske tøjmærker og den danske modebranche – fra Bestseller, IC Group og DK Companys kommercielle hits i den ene ende til københavnerbrands som Mads Nørgaard, Custommade, Samsøe & Samsøe, Han Kjøbenhavn, Soulland og Stine Goya i den anden, så laver de overordnet set meget de samme ting: Tøj, som folk kan bruge. Tøj, der er æstetisk og måske har en grad af noget tendens-ish, men som ikke skriger AW15 så højt, at du aldrig kunne finde på at tage det på i 2016.
Og det er ikke mindst tøj, der er lavet til mennesker, der arbejder, har et liv og gerne vil kombinere det med familier, venner, brune bodegaer, at kunne cykle, arbejde mange timer, whatever. Kort sagt: Det, danske designere kan, er at lave tøj, der svarer til moderne menneskers behov. Eller rettere sagt, til de fleste moderne vestlige menneskers behov. Det lyder ligegyldigt, men det er det overhovedet ikke. Det er rent faktisk en ret fantastisk reaktion på, hvordan de fleste mennesker lever deres liv – igen i modsætning til den dyre luksusmode.
Fra Samsøe & Samsøes aktuelle sommerkollektion.
Det samlede billede
Det er i sig selv ikke unikt, at danskere designer brugbart tøj – overhovedet. Det gør masser af brands over hele verden. En pullover er trods alt en pullover. Men i jagten på det nye, det store, det fantastiske og det moderigtige, er det unikt, at det er en stort set samlet dansk branche, der laver de samme ting. Nogle vil synes, det er kedeligt, helt sikkert. Nogle vil synes, at der mangler noget couture og noget sparkle og unika – det kan vi heldigvis også herhjemme, hvis man kigger godt efter. Men måske er det netop ikke helt dumt, at det er en lille smule kedeligt. For helt ærligt – hvem gider at bruge sit liv på at jagte den nye store tendens til hudløshed?
Hvis man sammenligner os med de klassiske europæiske modehuse, så er det billede, der tegner sig af en dansk modebranche ikke kun, at den kan levere lækkert tøj, som folk kan bruge. Det er også et billede af en sympatisk branche (hvis man overhovedet kan tale om det, når man taler om mode). Sympatisk, fordi den ikke kun henvender sig til en rig elite. Sympatisk, fordi den gerne vil kunne bruges over mere end én sæson. Og ikke mindst sympatisk, fordi den rent faktisk giver ganske almindelige mennesker mulighed for at købe godt tøj.
At en nærmest hel branche overordnet set har det udgangspunkt er ikke bare sympatisk. Det er faktisk skide sejt, pissemoderne – og noget, vi skal være stolte af.
Læs også: Kommentar: Større mangfoldighed i modeverdenen, tak!