»Vi skal steppe det op. Det skal vi helt klart«.
Det går godt for Astrid Andersen, men hun kigger hele tiden fremad. Det står hurtigt klart, da jeg møder hende i studiet på Jagtvej 19, der hver lørdag også agerer fysisk butik for hendes take på streetwear med en tydelig inspiration fra især basketball.
»Nu går det heldigvis den rigtige vej for os, men som et brand skal man helst vise udvikling. Der er også en psykologisk effekt af, at man skal vokse. Man skal fornemme, at brandet rykker sig – også for os. Ellers er det ikke lige så spændende«.
Når man ser tilbage på 2016, må man sige, at det rykker sig for Astrid og hendes brand. For sjældent er der sket så meget for den 31-årige designer, siden hun tog sin master fra Royal College of Art i London og viste sin første kollektion i København i starten af 2011. Hun har blandt andet skabt sin første kvindekollektion, netop åbnet en webshop og taget flere interne skridt imod at gøre virksomheden mere selvstændig og fremtidssikret.
Samtidig er der gang i studiet, hvor der bag den ene materede glasvæg sidder tre ansatte, som er i gang med at klippe materialer til og sy på den kommende AW17-kollektion, som de er ved at lægge sidste hånd på, og som blandt andet bringer Astrid Andersen tilbage i showkalenderen i forbindelse med Copenhagen Fashion Week.
De syr de fleste samples til showet selv på nær nogle få styles, og man fornemmer, at Astrid ikke har helt ro i kroppen, før de lander fra leverandøren, og hun kan tjekke, at alt er som, det skal være.
Sidst vi interviewede dig for to år siden, sagde du: Jeg har altid en fornemmelse af, at hvis jeg lavede et show herhjemme igen, så ville jeg være ‘den skøre’. Hvad har ændret sig?
»Det er en generel ændring på globalt plan. Den her æstetik er mere i folk bevidsthed og mere accepteret som en del af high fashion. For fem-seks år siden, da jeg havde show i København, der syntes folk ikke, at et joggingsæt havde sin berettigelse. Der var det mere en gimmick og helt skørt.
Men jeg har aldrig syntes, at det var skørt eller provokerende eller alternativt. Det har altid været en del af, hvordan jeg så folk gå klædt i min generation, og jeg har haft svært ved at forstå, hvorfor det var så svært at acceptere det som en del af et high fashion-segment. Men det har efterhånden forandret sig. Gucci kan heller ikke lave en kollektion uden at lave et tracksuit eller sneakers. Det har heldigvis også smittet af på København«, siger Astrid, der skal vise sin herrekollektion i forbindelse med London Mens Collection den 7. januar og sin kvindekollektion i København den 2. februar.
»Det er ikke noget, vi lige har set nogen andre lave. Det er jeg super stolt af«
Så du var forud for din tid…
»Det er altid farligt at sidde og sige selv, ikke? Så kan man næsten ikke være her«.
Hun kigger rundt og signalerer, at hendes ego næsten ikke ville kunne være i butikslokalet.
»Men jeg er da godt klar over, at de udfordringer, jeg havde for syv år siden i forhold til kommentarer, har ændret sig markant. Det er kun fedt. Det sjove er, når folk nu begynder at sige, nå, du har nok referencer fra det her. Så har jeg heldigvis noget arbejde, jeg kan vise. Nej, faktisk stikker det lidt dybere end to-tre sæsoner. Det er ikke noget, vi lige har set nogen andre lave. Det er jeg da super stolt af«.
Kan du mærke, at danskerne er åbnet mere op over for dit tøj?
»Helt klart. Nu ved jeg ikke, om det er, fordi danskerne lige har fået øjnene op for det og synes, at det er lidt spændende, at jeg er dansk, men vi har i fire-fem år haft Storm på inde i Store Regnegade, og det har ligesom været nok. Nu har vi retail-partnere i Odense (Dr. Adams, red.) og Aarhus (Støy, red.), så det er sjovt at se, hvordan det vokser den vej. Det kunne vi også se, da vi åbnede webshoppen i går. Det første køb var et par sokker til Randers. Så stod man der og highfivede på det«.
Og netop webshoppen er noget af det, Astrid fremhæver som en af årets højdepunkter for hende. For selv om brandet i dag sælges i 41 butikker fordelt i især Europa, Nordamerika og asiatiske lande som Kina, Japan og Sydkorea, så betyder webshoppen noget specielt.
»Når året kommer lidt på afstand, så tror jeg, at webshoppen bliver en milepæl for os. Vi har altid nogle pieces, som vi er forundrede over ikke solgte. Det kan være, vi er galt på den, men det bliver sjovt at teste, om nogle af de ting kan sælge i webshoppen. Vi kan tage nogle chancer, som er mere spændende«.
Kvinderne overraskede på catwalken
Set ude fra var Astrid Andersens store move i år tilføjelsen af en kvindelinje – både forretningsmæssigt, fordi kvindemarkedet er markant større end på herresiden, og kreativt, fordi det åbnede op for nogle nye muligheder og potentielle udfordringer.
Trækket kom som en overraskelse, da man troede, at hendes SS17-show i London i juni var ved at være slut. For i stedet for den typiske afsluttende rundtur med designeren som rosinen i pølseenden, så indtog kvindelige modeller catwalken og viste en debutkollektion, der lagde sig tæt op ad herrernes løse sportswear i brune og blå nuancer, men samtidig skruede op for Astrids karakteristiske brug af blonder og tilføjede flere kjoler til porteføljen.
»Det har længe ligget i kortene, at vi har en kvindelig kunde, men vi har også længe gerne ville holde det på den måde, at hun købte herretøj, og at hun ligesom skulle finde det på den måde. Det er rigtig sejt, når vi har set kvinder i tøjet, og nu kunne vi godt tænke os at vise, hvordan vi også ser det som et kvindemærke«.
Du har altid udfordret opfattelsen af køn med dit herretøj, der både kan rumme det supermaskuline og feminine. Hvorfor overhovedet lave tøj til kvinder?
»Kollektionen er stadig meget flydende, men der er nogle ting, som vi ikke ville have lavet til mændene. Nogle af kjolerne, og vi skruede lidt mere op for blonderne på sommerkollektionen, end vi ellers ville have gjort. Men ellers tror jeg, at vi kunne tage hele vores herrekollektion til womens«.
»Til herrerne har jeg nok altid tænkt over, om jeg ville være tiltrukket af den her fyr«
Dine mænd er stadig ret maskuline, selv om du udfordrer lidt med blonder. Hvordan er det at skulle omfavne kvinderne?
»Det er lidt spændende, for det er også en proces at lære hende at kende. Nu er jeg så inde i, hvem han er, og hvordan han ser ud, hvilken attitude han skal have med, når vi caster modeller og sådan noget. Nu er det nyt med pigerne. Jeg tror bare, at man skal lade det være lidt flydende.
Den måde, vores herre er opstået på, er også meget organisk. Når jeg kigger på women’s casting, så har vi et pejlemærke, der er lidt sådan, kunne jeg tænke mig at blive veninder med den her pige? Er hun cool? Til herrerne har jeg nok altid tænkt over, om jeg ville være tiltrukket af den her fyr – og det har været på mange parametre, ikke kun udseende, også attitude, størrelse. Dem prøver vi nu at definere på kvindesiden.
Når jeg tænker på, hvordan piger i min omgangskreds, eller generation i det hele taget klæder sig, så synes jeg, at de er gode til at være feminine, samtidig med at de måske har taget deres kærestes tracksuit på. Det er lidt den filosofi, vi går efter«.
Jeg interviewede tidligere Han Kjøbenhavn om deres nye kvindelinje, og de var meget bevidste om ikke at miste brandets maskuline identitet. Har det været en bekymring for dig?
»Det er selvfølgelig en overvejelse, men jeg er ikke så bange for det. Jeg ved, at herretøjet altid vil være mit udgangspunkt i formsproget. Vi har heldigvis også en kunde, som er lidt mere kreativt tænkende. Der er ikke helt de samme regler for, hvornår man føler sig maskulin eller feminin.
Så tror jeg egentlig, at mænd i dag er ret ligeglade. Hvis de ser en pige i den samme trøje som dem, så er det vigtigste egentlig bare, at han synes, hun er cool. Jeg tror ikke, at der er en frygt for så selv at se feminin ud. Hvis hun ser cool ud, så kan han nok godt overskue situationen. Det er min fortolkning af det, men det er selvfølgelig ikke til at sige.
Derfor laver vi også nogen ting, som vi ikke ville have lavet til mænd normalt, for at vise en eller anden forskel. Så gender-bending er vi jo heller ikke. Selv om vi har brugt blonder, har vi altid holdt det meget maskulint alligevel. Der er brands som Hood by Air mere fluid. Du ved faktisk ikke helt, hvad det er, der foregår. Der har jeg alligevel lyst til at lave en opdeling«.
Det er meget oppe i tiden med køn og diversitet, noget der ret naturligt har været en del af dit brand fra starten af…
»Ja, jeg tror ikke, vi har tænkt så meget over det. Vi har altid haft en bred målgruppe i forhold til køn, seksualitet, nationalitet – det har altid været en stor gryde det hele. Det er ikke noget, vi har tænkt for meget over. For mig er det mest spændende, at det er en reaktion på en generation, som har forandret sig, og som i min optik kommer med en meget større åbenhed i forhold til andre mennesker, som den ældre generation måske kunne lære noget af. Ikke at være bange for at folk er anderledes« siger Astrid, der også selv har mærket følgerne af frygten for det fremmede, da Brexit har fået betydelige konsekvenser for hendes brand, som tidligere har eksisteret som firma i både England og Danmark, men nu er i gang med at flytte alt hjem til København.
Hvordan har du det med, at diversitet er blevet så udtalt?
»Der vil altid være nogen, der kan finde profit og en god historie i andres historie. De er der heldigvis ikke så lang tid ad gangen. Det er mere spændende at se, hvordan det faktisk typisk har været lidt nyere designere, som hurtigere forstod at tappe ind i det, fordi vi måske ikke var så bange. Vi havde ikke et kundesegment i forvejen, der måske var plus 50, som vi skulle passe på. Vi har haft en mulighed for at løbe med det og lave det, vi havde lyst til.
Nu kan man så se, at de store huse er nødt til at byde ind med det samme, men på en lidt mere redigeret måde. Det er meget fedt, at man har en trend, som man som ny designer har kunnet udnytte mere, end som et større hus kan«.
Elsker logoer – på godt og ondt
Hvis du ikke kender Astrid Andersens design i forvejen, så er du sjældent i tvivl, hvis du ser det. Logoet er nemlig en del af brandets dna og den sportskultur, der ofte har ageret inspiration. Nogle gange står det basketball-lignende logo alene, men der andre gange også står Astrid Andersen i versaler henover brystet på en bomberjakke.
»Jeg er en del af en generation, der er vokset op med det – Puma-tracksuits, Adidas-knapbukser. Hele den vej, man kan følge sin garderobe, der har udviklet sig, siden man var otte-ti år, der har der bare været logo på alting. Det blev en måde, man fandt hinanden på og identificerede sig med hinanden på. På godt og ondt. Men hele den bevidsthed, der lå i hvad logoerne symboliserede, det er bare en del af mig, som ville være fjollet ikke at have med. Det er meget naturligt«, siger Astrid.
Hun har det dog samtidig ambivalent med, at streetwear er blevet så collab-drevet og fyldt af kendisser. Selv har hun blandt andet lavet et samarbejde med Topman, hvor A$AP Ferg agerede model, men generelt kan hun ikke være med, når de helt store spiller med musklerne.
»Den kollektion, vi skal vise nu til januar, handler meget om at lave lidt is i maven. Der vil altid være ting som Brexit eller store collabs, der er celebrity-driven, som vi aldrig nogensinde kan røre, fordi vi har slet ikke adgang til den form for markedsføring. Den slags giver udslag i vores salg, for i sidste ende ender vi med at have den samme kunde, selv om vi har nogle helt andre midler til at markedsføre og producere for.
Men hvis vi begynder at kigge for meget på, hvad de laver, så går det galt. Så kommer vi til at sidde med et brand, som jeg til sidst slet ikke kan forholde mig til. Men det er klart, man er jo altid bekymret, hvis en sæson ikke går så godt, og man er nødt til at analysere på hvorfor. Men når det kommer til den kreative proces, så tror jeg, at det er vigtigt, at vi holder fast i vores udgangspunkt – at lave den her morphing af en ungdomshiphopkultur med et luksussegment«.
»Det ville blive kedeligt, hvis vi kørte videre i det spor. Så vil jeg hellere modsige mig selv«
Kan du fortælle lidt om, hvad vi kan forvente at se til januar – for os der ikke kan vente i ti dage?
»Det er måske problemet. Folk kan ikke vente – folk kan ikke vente, til det kommer i butikkerne, folk kan ikke vente med at lægge det op på Instagram«.
Det er lidt det, som SS17-kollektionen handler om…
»Ja, at man operere fuldstændig uden for sæson, samtidig med at systemet er så sæsondrevet«.
Du virker så ret sæsonløs alligevel…
»Ja, men sådan noget som pels laver vi kun til efterårskollektionerne, som dropper i juli. Altså hvem fanden køber en pelsjakke i juli? Men vi har helt klart omfavnet en mere efterårsagtig farvepallet denne gang, og så har vi et print, der er lidt sommerligt. Sommerkollektionen var mere sæsonløs både i farve, silhuetter og materialer. For mig ville det bare blive kedeligt, hvis vi kørte videre i det spor. Så vil jeg hellere modsige mig selv, for så er der trods alt en dialog i gang i den kreative proces«.
Besøg Astrid Andersens nye webshop HER og læs vores dækning af hendes kommende shows til London Collections Mens og Copenhagen Fashion Week.
Læs også: Årets bedste danske designere – et stærkt år for fire etablerede og ét nyere navn