Bæredygtighed er ikke en trend. Det skal man næsten være halvdum eller kynisk for at mene. Alligevel kan det sagtens føles sådan, når man kigger ind i modebranchen. For mens athleisure, normcore og den udendørsfokuserede gorpcore har været nogle af de seneste års største modetendenser, så snakker alle nu om bæredygtighed. Det blev slået fast med syvtommersøm, da modeugen i København startede i dag.
Der var både store ambitioner med regelsæt og lette kalorier i form af slogans i meterhøje bogstaver, som tilsammen illustrerede, hvor svært det kan være at navigere blandt forhåbninger, mål, marketing og greenwashing i en branche, der i flere årtier har levet af at sælge drømme og tøj, vi ikke har brug for, men som nu forsøger at finde nyt fodfæste midt i en klimakrise.
For nødvendigheden for forandring er der efterhånden ikke mange i modebranchen (eller andre steder), der vil benægte – ikke offentligt i hvert fald. Copenhagen Fashion Week-chefen Cecilie Thorsmark startede også dagen med at tegne et dystert billede af klimaudfordringen, hvor modebranchen slet ikke bevæger sig hurtigt nok i den rigtige retning, slet ikke med tanke på at det forventes, at branchen vil være 80 procent større i 2030 på grund af en forøget efterspørgsel, sagde Thorsmark.
Pressemødet, som hun talte til, åbnede dog modeugen for at fortælle om Copenhagen Fashion Weeks nye treårige bæredygtighedsplan, der både skal gøre modeugen mindre forurenende i sig selv, men som også – mere ambitiøst – vil sætte mål, som de deltagende brands skal leve op til. Tanken er, at hvis brands ikke overholder modeugens 17 nye minimumskrav, så får de ikke lov til at blive en del af showkalenderen i 2023 og fremover.
Det er nytænkende og har også allerede fået internationale medier som Business of Fashion til skrive om det og kalde København for bæredygtighedens nye hovedstad (også med tanke på bæredygtighedskonferencen Copenhagen Fashion Summit).
Handlingsplanen inkluderer krav, som at brands ikke må destruere usolgt tøj og minimum 50 procent af deres materialer skal være certificerede, økologiske, upcycle’de eller genanvendte. Og blandt de større mål (som brands bør overveje) italesætter Copenhagen Fashion Week endnu tydligere den overproduktion (og medfølgende overforbrug), som modebranchen ellers sjældent nævner, når man snakker om bæredygtighed. Det er forfriskende – og nødvendigt.
I praksis kommer det nok mest til at handle om at skabe øget fokus samt dele viden med de mange brands, der skal ændre deres vaner. Copenhagen Fashion Week har nemlig ikke ressourcerne til for alvor at tjekke tøjmærkerne, men må operere med tillid til deres indberetninger.
Carcel prøvede at nytænke catwalken
Den nye handlingsplan er lavet i samråd med flere partnere som blandt andet et advisory board, der inkluderer flere figurer fra den danske modebranche. Veronica d’Souza fra Carcel, som vandt Magazine du Nord Fashion Prize sidste år, er en af dem, og det virkede derfor også ret timet, at det netop var Carcel, som åbnede AW20-showkalenderen kort tid efter pressemødet.
Showet, eller anti-showet som det viste sig at være, endte dog mere med at demonstrere den svære formidlingsbalance, når det handler om bæredygtighed.
Publikum blev mødt af et helt hvidt studie på The Lab med stolerækker på begge sider af et ophøjet hvidt podium. Med alle på plads blev de omgivende hvide vægge omdannet til lærreder for videoer, som startede med at vise klip fra Lima i Peru, hvor fængslede kvinder producerer noget af Carcels tøj. Så var der billeder af ildebrænde og haglvejr, før en stemme sagde ting som »What season is this? How many seasons are there? How many seasons do we have left?« Get it? ;)
Derefter fulgte flere luftige slogans og spørgsmål som »Desire drives us toward beauty. Can we reinvent it?«. Så fulgte billeder fra adskillige catwalks, mens stemmen spurgte, hvor vi er på vej hen, og om vi skal fortsætte? Og hvis der nu skulle være nogen, der var i tvivl om, at Carcel satte spørgsmålstegn ved hele modesystemet, så blev publikum inviteret op på catwalken og blev selve showet. Carcel havde ikke tænkt sig at vise sit tøj.
Det er jo fedt at stille spørgsmålstegn ved hele det modesystem, som i bund og grund handler om at sælge sæsonbestemt tøj, der konstant er i udvikling. Det blev dog hurtigt til en lidt tom gimmick, og måske havde det klædt Carcel bedre at vise, hvordan de mener, at de gør en forskel. Altså at fokusere på det konkrete i stedet for slogans som Walk the Walk i meterhøje bogstaver på de hvide vægge.
Svenskere med et anderledes fokus
Rave Review er et svensk mærke, som netop forsøger at nytænke, hvordan man kan lave nyt tøj. Brandet producerer udelukkende deres patchwork-æstetik med genbrugsmaterialer, hvilket naturligvis fjerner noget af produktionens dårlige co2-samvittighed. Og svenskernes show på The Lab i formiddags beviste, at upcycling – som flere danske mærker også arbejder med – på ingen måde betyder 70’er-looks med lapper på knæene.
Rave Review præsenterede blandt andet flere kjoler med stropper, frynser og bar hud, som understregede, at bæredygtighed sagtens kan være sexet – og moderigtigt (selvom det begreb selvfølgelig også skal udfases). Udover det allestedsværende mønstermix viste de to svenske designere Josephine Bergqvist og Livia Schück for eksempel deres bud på en af tidens mange oversize blazere.
Til gengæld havde det samlede indtryk fra showet stået stærkere, hvis introen ikke havde inkluderet en opklippet voice-over af Greta Thunberg og udtalelser fra nogle af hendes kritikere, der kaldte hende mentalt forstyret – og uden udsagn som »We all live in a global village«. De her lette statements er for uambitiøse og fordummende – især når man har fat i noget rigtig interessant, som Rave Review har.
Copenhagen Fashion Week fortsætter til og med torsdag. Følg vores løbende dækning HER.
