iord

iord må siges at være et ganske interessant bekendtskab vekslende mellem det tilbagelænede småmelankolske til tider med små blues- og jazz-elementer og det mere energiske i typisk Jeff Buckley-stil. Men heldigvis lyder det til, der har været mange inspirationskilder ind over som for eksempel Learning from Las Vegas (LFLV) – ikke kun på grund forsangeren Niels’ ikke altid lige vellykkede vokal – og canadiske Kepler.

Det er klart de mest stille og tilbagelænede numre, der er faldet bedst ud. På trods (eller måske på grund) af deres banalitet vil “I don’t know you anymore” og “Nothing’s more important than you” gøre sig godt som underlægning til indtagelse af en stor whisky på en af den slags dage, hvor man kommer hjem efter en skoddag, og kæresten er skredet, og hunden er død. Men også den ind imellem lidt jazzede “True now?” og den LFLV-agtige “I’m not you” er lytteværdige, selvom vokalen halter lidt. “Parents” handler om tragedien på Roskilde-festivalen 2000 og kunne have været et superfedt nummer, hvis de havde kunne finde på lidt mere tekst i stedet for de mange gentagelser.

Når man hører, hvad iord-drengene kan præstere, når det går dem bedst, kan man godt være lidt skuffet over et nummer som “Stranger”. Det starter ganske pænt, men undervejs har de syntes at ville prøve lidt heavy-riffs, snerrende vokal og en guitar-solo, der ikke falder særlig heldigt ud.

Generet har iord fat i den lange ende, men de burde nok sende Niels til lidt sangtræning og lade de tunge riffs ligge til en anden passende lejlighed.

(Anmeldelsen er skrevet på grundlag af numre fra de to EP’er “Something we try” og “I don’t know you anymore”.)