The Seven Mile Journey

Forestil dig følgende udført med klassisk rockinstrumentering, to gange guitar, bas og tromme, så har du en meget god fornemmelse af hvad The Seven Mile Journey’s fire numre og næsten tre kvarter lange selv(eller u)navngivne demo handler om:

Du sidder i din store amerikanske, cremefarvede øse med automatgear og triller stille og roligt mod udkanten af L.A.. Lidt efter lidt bliver trafikken mindre tæt, og du får mulighed for at træde lidt hårdere på sømmet og give motoren lidt mere at leve af. Efterhånden er du kommet helt ud af byen og ud i Mojave-ørkenen. På ingen sider kan du se andet end sand, grus, lave bjerge og forkrøblede joshua-træer. Stabilt men uden at trykke speederen helt i bund fortsætter du af motorvejen mod Las Vegas, og kun langsomt forandres landskabet – næsten uden du opdager det. Men tænker du tilbage på, hvor du startede, er der faktisk sket en del.
Der er også andre end dig der stiler mod syndens by i midten af ørkenen, så en gang i mellem må der trædes lidt ekstra på sømmet for at fræse uden om. Til gengæld kan du så, når du er kommet over en af de store langstrakte bakker, lade den trille ned på den anden side uden rigtig at gøre noget. Faktisk er det en udmærket og lidt særpræget rejse, som man – på trods af den forholdsvis store grad af monotoni – sagtens kan klare at tage et par gange. Men lidt mere spænding og udfordring havde nok ikke gjort skade.