Powersolo – værd at vente på?
Bag om Power Solo
En dag i 1996 fik Kim “KIX” Jeppesen den geniale ide at danne sit eget one man band, heraf navnet Power Solo, er mit gæt.
Musikken skulle være en blanding af rockabilly, country, blues og surf tilført en skefuld punkrock med top på.
Det gik meget godt, og i 1998 kom brormand Bo “Atomic Child” Jeppesen med som trommeslager. Duoen skulle vise sig at blive en trio, da Lars “The Grip” Jeppesen kom med som sidste medlem. Herfra er det gået stærkt for de jyske hill billies.
Udover at have været opvarmning for bl.a. Superheroes, har Power Solo optrådt på Roskilde festival i 2002, og givet koncerter i både tyskland og USA. (Austin Texas – det er klart) Nu er de tilbage på dansk jord, og lørdag den 10 maj gæstede de Loppen.
Røvhuller og æggemadder
3 timer efter min ankomst til Christiania, gik Power Solo allerede på scenen.
Forinden havde Loppen budt på det svenske punkband The Union Rags, der ikke hidsede mig synderligt op. Herefter var det bandet Damage Done By Worms, der forsøgte at få gang i et sløjt publikum.
Det var tæt på at være de 3 længste timer i mit liv… og jeg gryntede hidsigt noget om at jeg fandme håbede at Power Solo var værd at vente på. Da kl. er 01.00 går Power Solo endelig på scenen. “Nu skal vi ha’noget bacon, snaps og rock’n’roll” hvæser de og koncerten er i gang.
Når man tager bandets beskedne størretsorden i betragtning, må man give dem stor respekt, for der er ikke noget der mangler på trods af de få instrumenter, bas, guitar og trommer.
Power Solo fyrer den af på deres egen ucharmerende måde, og Kim Kix joker om publikum. Sangene useriøse, men underholdene. Nummeret “Alcohol” hører til et af bandets bedste. Power Solo forstår at være sjove og tilbagelænede, og de kan bestemt ikke betegnes som et mainstream punkband. Det forbyder deres helt specielle fremtoning dem.
Men efterlyser man substans, gåsehud og dybe tanker i teksterne, finder man det ikke hos Power Solo.
Vil man derimod have et godt grin mens man hælder øl i halsen til et sammensurium af country tunes, hård bas og skæve indfald, er Power Solo et ganske godt bud.
Især numre som As hole og Æggemad kan få én til at trække på smilebåndet, og tænke “hvor er de langt ude”.
Power Solo er solidt sammentømret band. At de er kommet længere end de fleste må være pga. deres uøjtidlige facon og fjollede tekster, og ja de er underholdende – og det er det.