amber – mesterlig melankolsk minimalisme

Koncerten med Københavnertrioen amber på Loppen fredag aften var en af de mest inspirerende musikalske oplevelser, jeg har haft længe.

En mand på bas, en på trommer og vibrafon og så en guddommelig stemme i midten. Mere skulle der ikke til for at få publikum til at stimle sammen omkring scenen og lade sig gennemstrømme af den minimalistiske melankolske stemning som bandet serverede.
Og at dømme efter blikkene i løbet af koncerten så de fleste ud til at have få mere end de kunne have drømt om. Det er også det tætteste jeg kan komme på at beskrive min egen oplevelse.

I tre kvarter strøg de blide toner ud over scenekanten, og smøg sig om huden på publikum. Der var et filmisk feel over både helheden og de enkelte numre, der også ind imellem blidt strejfende det sentimentale.
Og der var nærmest en følelse som filmen “The Ice Storm” over den blå og glasklare stemning som Martin Soelmarks vibrafon lagde grunden til, Jan Nissen med sit formidabelt afdæmpede ‘guitarspil’ bas gav bund og Biljana Stojkoska fuldendte med sin himmelske, næsten cello-agtige vokal. I hvert fald var der masser af plads til selv at digte med i det præcist nedbarberede lydbillede, der føltes ligeså tight og præcist, når Soelmark ind imellem satte sig bag trommer og smækkede igennem med whiskers.

Musikerne var simpelthen i ét med deres musik og lod kun små ærlige smil føje sig til den stærke musikalske kontakt til publikum. Med deres stærke optræden på Loppen viste amber sig som et band, der absolut er værd at holde øje med. Bandet fremstod dybt professionelt, ja, faktisk som det bedste eksempel på, hvor smukt, ærligt og enkelt det kan gøres, jeg har set længe.