Niepoort

Groovy amerikansk-inspireret og melankolsk folk med et latin-twist, bundet sammen af ord tangerende ren poesi. Velkommen i Niepoorts univers. Et univers præsenteret i en EP på seks numre, komponeret af guitaristen, sangeren, sangskriveren Gustav Niepoort. Og som Niepoort helt uden at skele til Jante skriver i deres pressemateriale, er det faktisk “en fornøjelse at være en del af som lytter”. Men ikke en helt udelt af slagsen.

To numre skiller sig ud fra de resterende, og her kommer de friske pust, der beviser, at Niepoort evner at skrive både iørefaldende og sofistikerede popsange. Prøv at lytte til den første skæring ‘Confrontation’, hvor Niepoorts guitar indleder i bedste R&B-stil. Men man overraskes, og sangen finder sin egen platform, hvorfra den lever og inviterer til, at man udforsker resten af Niepoorts stemningsfulde og dystre univers.

Men monotonien kommer snigende. Om det er de simple arrangementer eller Niepoorts stemme, der til tider kan henlede tankerne på Lou Reed og Bowie på valium, er uvist, men man begynder så småt at kede sig lidt. Tonerne og klangene får lov at leve og måske lidt for længe.

Men jeg har på fornemmelsen, at giver man Niepoort lidt bonus-rotationstid i cd-afspilleren, så skal man nok få noget for sine anstrengelser. I jagten på den gode sang er ‘We go on’ det bedste bud af de seks kandidater, et nummer der kræver lidt, men giver meget tilbage. Der er noget over Niepoort, der holder og kan overleve trends og luner i branchen. En følelse af ægthed og integritet, der er værd at holde både øje og ører med.