Air

På ‘Talkie Walkie’ er Nicolas Godin og Jean-Benoit Dunckel tilbage med et album, der leder tankerne hen på ‘Moon Safari’. De har skabt et elektronisk popunivers med skæve harmonier indspillet på synthesizer, guitar og klaver, der er kombineret med inspiration fra bl.a. ambient og dub. Effekten er som at spise Fontex og være i en hermetisk lukket kuppel hvor alting går lidt langsommere, og depressionerne virker en smule mere rosenrøde. Jo tak, eskapisme er de stadig i stand til at levere. Det er blot ikke så dragende som tidligere.

Første singleudspil ‘Cherry blossom girl’, som Jessica Banks lægger vokal til, har en melankolsk stemning, der går igen på hele albummet. Et godt nummer, men heller ikke mere. Det samme må siges om deres andet singleudspil ‘Surfing on a rocket’, der dog har mere en smule mere at byde på. Nummeret lyder som noget fra ‘Moon Safari’, men det er det ikke, og det er problemet for et ellers udmærket nummer, der nok skal opnå rotation diverse steder.
Heldigvis er disse numre langt fra de bedste på dette album. Her huserer et nummer som ‘Run’. Nummeret er ambient med et meget dubbet beat og selvfølgelig de synthesizerskabte harmonier til at sætte prikken over det berømte i. Andre numre der udmærker sig er ‘Universal Traveller’ og ‘Another Day’, hvor Nicolas Godins filtrerede vokal virkelig kommer til sin ret.

Air har på dette album allieret sig med Nigel Godrich, der tidligere har produceret for Beck og Radiohead. Han har i samarbejde med Air fået produceret et album indenfor genren elektropop, hvor der er en snert af det gamle Air fra dagene med ‘Moon Safari’ og ‘Premiers Symptomes’. De har dog ikke samme gejst og mod som tidligere, og det er kun i momenter, at de løfter sig op over det middelmådige.

“You could be from Venus. I could be from Mars. We would be together”. Således indleder Air ‘Talkie Walkie’. Jeg vil da også stadig med glæde lytte til Air. Og nej, luften er ikke helt gået ud af Air, men desværre lyder de en smule punkteret.