Span

Hvad tænker du på når jeg siger ‘Norge’?, Skihop? – Sneklædte fjelde? Eller måske en forlænget weekend med DFDS?… Men minsandten om ikke vores naboer mod nord har avlet et godt og gammeldags rockband – med tryk på rock.

Ikke mange herhjemme kender Span, men det burde de. Kvartetten spiller hård og potent rock af den bedre skuffe. Det er groovy, det rocker og så er det en kærkommen udfordring til den pseudo-punkbølge der har præget den amerikansk-lydende del af rockscenen de seneste år. Det er mere ZZ Top og mindre college-rock, for her er der mange flere nosser – som når Jarle Bernhoft synger: “I am the Papa”.

Der er gode melodier ledsaget af rivende og ruskende guitar-riffs, men også de mere følsomme tracks på “Mass Distraction”, hvor Bernhoft får lov at udfolde sit vokale talent. Og det klæder ham.

Det kan virke som om Span prøver at være hårdere end de er, men de til tider skrøbelige sange er virkeligt godt klædt på i guitarflader og hjulpet på vej af en trommeslager på overarbejde. Der går måske til tider lidt for meget ‘grinding-Pantera-riff’ i den, men Span har melodien og groovet, og det er et godt udgangspunkt.

Desværre stritter pladen i mange forskellige retninger og det er en skam fordi Span tydeligvis har, hvad der skal til for at spille rock ‘n’ roll som den skal spilles.