Ikara Colt

Opkaldt efter en opdigtet væddeløbshest er engelske Ikara Colt på banen med deres andet album ‘Modern Apprentice’. Hvor navnet er opfindsomt, er deres stil knap så original. Stilmæssigt ligger de nemlig lige i hælene på store amerikanske forbilleder. Kvartetten spiller en blanding af punk og indierock, der instrumentalt er skåret ned til guitar, bas og trommer.

Albummet består af to slags sange. Den ene type er støjende indierock, og den anden er punk. Fælles for begge typer er, at det er korte melodiske sange med tempoet sat i galop. De støjende sange lyder meget som noget Sonic Youth kunne have hevet ud af ærmet i starten af 90’erne.

Én af grundende til denne association er Paul Resendes vokal. Den fremstår ret skabet, men når den til tider løfter sig til et højere niveau, minder den unægtelig meget om Sonic Youths Thurston Moore. Den bedste musikalske præstation står bassisten Tracy Bellaries dog for. Ærgeligt at hendes inspirerende og afvekslende spil ikke er smittet mere af på de andre bandmedlemmer.

I starten giver Ikara Colt et godt indtryk, men i længden bliver det for ensformigt. På trods af enkelte gode sange som ‘Wake in the City’ og ‘Modern Feeling’ er det ikke nok til at gøre ‘Modern Apprentice’ uundværlig. Ikara Colt ender med at være den væddeløbshest der godt kan hive et par sejre hjem, men som man aldrig sætter penge på, fordi tilbagebetalingen er alt for lille.