Brian Wilson
De fleste af os kender historien om popgeniet, Brian Wilson, der indspillede dele af sit mesterværk, ‘Pet Sounds’, i en sandkasse midt i dagligstuen. Siden de glade surfpop-dage har han kun udgivet en enkelt solo-plade i hvert årti. Selv om både Eric Clapton, Elton John og Paul McCartney er med på hver deres duet denne gang, er poesien dog endegyldigt væk.
Erfaringen viser, at når to store talenter mødes, er de typisk for tilbageholdende til at gå tæt på hinanden. De mødes et sted midt i mellem deres specialer og skaber ofte noget, som selv et kopiband kunne gøre bedre. Wilson og Macca er splejset sammen til at lyde som Ringo Starr på ‘A Friend Like You’.
Alt i alt holder det heller ikke at høre en 62-årig hårdtprøvet mand synge sorgløse ord som “Hop in honey, sit by my side – I’m gonna take you on a little ride”. Samtidig prøver lydmanden desperat at mikse Wilsons stemme op i de lyse toner, hvor han sang i 60’erne. Hans stemme roder i stedet rundt i det rustrøde felt, når den ikke pakkes ind en hær af korsangere.
På de sidste par numre hvor Wilson har sendt gæsterne hjem, finder han dele af sit gamle jeg. ‘Fairy Tale’ og ‘Don’t Let Her Know She’s An Angel’ smager af gamle store bedrifter, for her rammer han akkordskifter med Beach Boys’ svaj og englestøv.
Generelt er sandet i sandkassen dog skiftet ud med vand, og Brian kan ikke længere kunsten at pop-surfe. Resultatet er lyden af en druknet mus, der definitivt er ude, hvor han ikke kan bunde. Gettin In Over His Head.