King of Convenience

Når alverdens musikmagasiner de senere år er blevet spammet med norske ø’er, så er en af hovedårsagerne Bergen-duoen Kings of Convenience.

Først fordi Erlend Øye og Eirik Glambek Bøe med albummet ‘Quiet Is the New Loud’ fra 2001 og det efterfølgende remix-album ‘Versus’ bød på banebrydende hits som ‘Failure’ og ‘I Don’t Know What I Can Save You From’ og samtidig satte nye standarder for hyggelig ‘coffee-house’ og eminent sangskrivning, der mindede publikum (og en hel del andre skandinaviske singer/songwriters) om, hvor langt man kunne nå ud med to bløde stemmer og guitarer som grundelementer.

Og siden fordi Erlend Øyes vokaler løftede de to Röyksopp-numre ‘Remind Me’ og ‘Poor Leno’ helt ind i hithimlen, og solo-samarbejdsprojekt ‘Unrest’ fra sidste år også fik club-publikummet til at slå ørene ud.

Nu er det spændende selvfølgelig, om Bøe og Øye kan leve op til forventningerne med opfølgeren ‘Riot on an Empty Street’. Svaret er godt og kort. Det kan de. Igen strømmer det af velbehag, bølger af boogie, emmer af eftertænksom melankoli, og der er i det hele taget tale om en gennemført lækker lytteoplevelse.

De to blide stemmer og det på én gang elegante og uprætentiøse guitarspil er igen i fokus, og tilføjelsen af producer Davide Bertolinis vuggende gulvbas, de afstemte strygere, det klirrende klaver og sangerinden Feists gæstestemme, der i velplacerede øjeblikke får det til at risle beroligende ned af ryggen, løfter lige det hele en tak til.

Selvom Kings of Convenience placerer sig sikkert og præcist indenfor ‘den nye akustiske bølge’ er spændvidden hos de to nordmænd slående.

Fra åbningsnummeret ‘Homesick’, der i dén grad nikker i takt til Simon & Garfunkel i både tekst og stil, tager en skarp drejning og slutteligt eksemplificerer deres fine fornemmelse for at bevæge sig fra det konkrete til det luftige, men samtidig helt præcise med linien “Homesick / Because I no longer know, where home is”.

Over det direkte dansable ‘I’d Rather Dance With You’, der både peger tilbage på Øye og Prefuse 73’s ‘Every Party’ fra ‘Unrest’ og med sine heftige strygere trækker Kings of Convenience med et markant skridt videre.

Og til den følsomme og på én gang tungsindige og håbefulde kærlighedshymne ‘Suprice Ice’, hvor det skildres, hvordan fortiden nogle gange tager én med bløde hænder, og samtidig loves at “love comes like surprise ice on the water / love comes like surprise ice at dawn”.

I de bedste passager er der tale om stor musikalsk historiefortælling, og selv på albummets mere jævne numre holdes et højt niveau. Over hele tracklisten løftes de på én gang skrøbelige og slidstærke tekster og både personlige og genkendelige sange med direkte iørefaldende melodier og komfortabelt afdæmpede og dynamiske lydbilleder.

Det danske gråvejr giver utvivlsomt de bedst tænkelige vækstbetingelser for Bergen-duoens udfoldelser, og hvis det fortsætter er ‘Riot on an Empty Street’ da også dømt til at blive årets sommeralbum. Under alle omstændigheder kan man være sikker på, at det er et album, der vil holde mange år endnu.