Seachange

Pladeselskabet Matador har altid formået at udgive nogle af de mest markante navne inden for lo-fi og støjrockens univers med bl.a. Pavement og Yo La Tengo som bannerførere; og det er ikke nogen
overraskelse, at sekstetten Seachange fra den midt-engelske by Nottingham albumdebuterer på lige netop Matador.

Slægtskabet med de gamle kæmper skinner klart igennem, men for det meste formår de at stå på egne ben og finde en afstikker væk fra støjrockens hovedvej, blandt andet på grund af en violin som en fast bestanddel af lydbilledet. Enkelte gange kommer de dog en smule for tæt på idolerne; fx på ‘Carousel’, der næsten lige så godt kunne have været Pavement eller Stephen Malkmus solo.

Det mest karakteristiske ved Seachanges musik er de, for de flestes vedkommende, relativt langstrakte numre, der bygges op for til sidst at slutte af med at oversvømme en i en kaskade af aggressiv støj. Især den godt seks minutter lange ‘Do It All Again’ er et glimrende eksempel på dette og virker samtidig som en god afslutning på en blok på tre numre med superb støj midt på albummet.

På trods af deres til tider voldsomme støj glemmer de aldrig at holde fast i melodien, og når den konstant skarpe sanger Dan Eastop nærmest brøler sine lunger, skal man holde sig selv tilbage for ikke at brøle med.