The (International) Noise Conspiracy

‘Armed Love’ hedder albummet, “Revolution Is Just a Heartbeat Away” står der inde i coveret, og både uden på og inden i finder man sloganet “O Bailan Todos O No Baila Nadie!” (Enten danser alle, eller også danser ingen!), der stammer fra den revolutionære guirillagruppe Tupamaros, som huserede i Uruguay i 1970’erne. Så er stilen ligesom lagt, og størstedelen af albummets tekster handler også om at demonstrere, bryde ud og gøre oprør.

Desværre er musikken langt fra lige så revolutionerende, som T(I)NC gerne vil være: en omgang retropunk og syrerock – nogle gange poppet andre gange mere hårdslående – men generelt uden nævneværdig opfindsomhed og med kun få lyspunkter, er hvad de har kunne præstere.

Dog må man sige produktionen er skarp; men det er heller ingen ringere end Rick Rubin, der har skruet på knapperne – manden der også har prouceret for andre rebeller som Beastie Boys, Public Enemy og Run DMC.

Albummets bedste nummer er klart titelnummeret, der er en relativt lang, hæsblæsende og hårdtslående sag. Sommetider krummer man ellers virkelig tæer som f.eks. slutningen af åbningsnummeret ‘A Small Demand’, der med den fæle saxofon kommer til at lyde som Moonjam, der forsøger at spille garagerock.

Andre gange er det bare svært ikke at trække på smilebåndet, når man kommer til at lytte efter teksten som f.eks. på ‘Black Mask’, der handler om at rende rundt med sin sorte maske (eller elefanthue?), så ingen kan kende en. Jeg har svært ved at tro, de for alvor kan være nogen trussel for andet end ens ører.