Steve Earle

“Fuck the FBI, Fuck the CIA…”

Steve Earle lægger ikke fingre i mellem på sit dybt personlige og overraskende melodiøse startskud til den amerikansk valgkamp. Lur mig om ikke ‘The Revolution Starts… Now’ allerede er favorit på stereoanlægget i John Kerrys valgbus.

Sædvanligvis vis bliver man skeptisk, når de politiske budskaber i den grad vælter ud af en plade. Alt for ofte bliver musikken ladt i stikken til fordel for fuld fokus på skingre personlige klagesange, men sådan er det ikke hos rutinerede og produktive Steve Earle. Titelsangen har en Tom Pettys selvfølgelige melodiøsitet fra begyndelsen af 90’erne, og alle melodier på pladen udforsker nye hjørner af et amerikansk rocklandskab, der strækker sig fra Hank Georgia Satellites umættelige festlyst til Bruce Springsteens inderlighed.

‘Condi, Condi’ er en dybt ironisk kærlighedserklæring til USA’s nationale sikkerhedsrådgiver Condoleeza Rice. Ufarlig reggae i melodien, men politisk saltsyre i teksterne. Sådan er albumet fyldt med overraskelser. Så mange at en fremragende gyngende duetballade med Emmylou Harris, ‘Comin’ Around’, blot virker som bonus.

Earle er en forholdsvis anonym figur i amerikansk musik, selv om flere risikerer at have set ham på for eksempel Roskilde Festivalen. ‘The Revolution Starts…Now’ er en god grund til at lære ham bedre at kende, og er i øvrigt kandidat til det bedste politiske rockalbum i det nye årtusinde. Følt, farligt, flabet og forrygende.