Dizzee Rascal

Ovenpå den omtale og succes, som den unge londoner fik med sit debut-album, er det altid svært at komme med en efterfølger. Men lad det være sagt med det samme, hans andet album er en succes. Selvom autenticiteten fra første album er svundet en smule til fordel for mere gennemarbejdede og fængende produktioner, rusker han stadig hudløst ærligt op i diverse sociale tabuer.

Dizzee formår med en utrolig kraft at skabe samling og helhed på et album, som indeholder både hårde og nærmest irriterende sange for øret og stille sjælere, hvis budskab kommer flot igennem. Endnu engang er det lykkedes Dizzee at lave album, som forbilledligt beskriver en ung mands tanker og problemstillinger.

Han er både en ung dreng, som ufortrødent jagter penge og damer på numre som ‘Girls’ og ‘Stand Up Tall’. Dette forenes dog fornemt med en mand, som tænker over fremtiden på nummeret ‘Dreams’, hvor et melodisk omkvæd slår an. Samtidig spørger han samvittighedsfuldt til meningen med ghettoen og det perspektiv, han ville blive sat i, hvis eller når han forlader ghettoen.

Hans andet album får endnu engang flot beskrevet storby ghettoens kaos, så er man til store harmoniske slagere er dette ikke albummet, man skal hive ned fra hylden. Istedet får man en anderledes og udfordrende lyd, som kan være interessant at bevæge sig ind i.