Elvis Costello

Elvis Costellos musikalske rejse har gennem tiden bragt ham mange forskellige steder hen. Som pladecoveret med pick-up truck og skyggen af en guitar antyder, er det denne gang de amerikanske musikrødder, der er målet for englænderens udforskingstrang.. Nærmere bestemt countrymusik og blues. Resultatet er ikke en ubetinget vellykket affære, men man beundrer mandens trang til at udforske snart sagt enhver genre.

Problemet med Costellos plader er ofte en lidt for stor mængde af retningsløse ballader, hvor det virker som om, han har insisterer på, at akkorderne partout ikke må ligge i noget der minder om en velkendt melodisk rækkefølge. Verdens næstmest kendte Elvis kan på den baggrund ofte virke som en rebel uden sag. Og uden den helt store romantiske stemme.

Costellos eventyrlyst udløser dog lige netop den fjerde stjerne, fordi han angriber ‘The Delivery Man’ med en enorm dosis chutzpa og instrumentalt vovemod. Mere end på sidste års ‘North’. ‘Button My Lip’, ‘Bedlam’ og ‘Monkey To Man’ (track 1, 5 og 7) er en skjult trilogi af hurtige rocknumre og usædvanlig instrumentering. Dem hører man selv efter ti gennemlytninger som levende organismer, der ikke er til at styre på området mellem to højttalere.

‘Delivery Man’ leveres, som mange andre eksperimenterende countryplader, inklusive duetter med Emmylou Harris. Hun løfter som altid kvaliteten et par niveauer, og lyder mere autentisk i genren end Elvis Costello nogen sinde kommer til.