Helmet

Jeg har forsøgt masser af gange, men kun enkelte gang er det lykkedes: At høre samtlige numre på Helmets nye album ‘Size Matters’ i træk. Det er simpelthen elendigt.

Det starter ellers meget godt – i sådan cirka 18 sekunder. Tonstunge riffs og trommer der får en ordentlig omgang tæsk, men så… En usædvanlig grim vokal rammer en i hovedet som en hammer, og kort tid efter forsøger de sig med lidet held med et semi-melodiøst omkvæd. Og sådan fortsætter det så ellers 11 numre i træk uden nævneværdig afveksling, bortset fra en lille håndfuld fæle soli jævnt spredt ud over de knap 40 minutters trommehindevold.

Helmet går for at være en af de markante inspirationskilder for nu-metallen, og det er også tydeligt at høre. De lider af mange af de samme skavanker som deres yngre efterfølgere – dårlige og enerverende melodier forsøgt pumpet op med tunge riffs og påtaget ondskab. Og når forsangerens vokal samtidig er så utrolig begrænset og kedelig, kommer hele albummet til at minde om en endeløs sump af meningsløse numre, man ønsker man aldrig var trådt ud i.