- Han drak »fucking mange øl«, tog stoffer og havde »rigtig meget sex«. Men én ting tilgiver Sebastian Wegener aldrig sig selv for
- Syd For Solen overdrev ikke, da de kaldte det for deres bedste musikpakke til dato
- De bedste album, vi har hørt den seneste måned: Endelig (!) solodebuterer sidste medlem af savnet dansk trio
Frank Black Francis
Hvis én skulle begå helligbrøde og fedte med Pixies-kataloget, er det vel kun rimeligt, at det er manden selv, Frank Black Francis, som han kalder sig selv nu. Og det gør han så på denne dobbeltudgivelse, der består af 15 demo-sange optaget i 1987 kort tid inden indspilningerne til ‘Come on Pilgrim’ og 13 genindspillede og omarrangerede versioner af Pixies-klassikere.
Af de to er demo-cd’en den bedste. En purung Black Francis og hans akustiske guitar fremfører sange hovedsageligt fra ‘Come on Pilgrim’ og ‘Surfer Rosa’. Det er nøgent, skrællet ind til benet og versioner af ‘Nimrod’s Son’, ‘Caribou’ og ‘I’ve Been Tired’ er forrygende vidnesbyrd om den indædte galskab, humor og melodiske tæft, som Black Francis besad som ingen andre. Demoen er aldrig mindre end interessant, hvilket ikke helt på samme måde er tilfældet med cd nummer to.
Jovist, det er da mestendels spændende at høre, hvordan Francis dekonstruerer og opdaterer sine egne kompositioner, men originalerne er selvfølgelig bedre, og de nye versioner kan indimellem virke lidt søgte. Men som helhed er dobbeltudgivelsen en rigtig god oplevelse og langt mere spændende end de sidste par Frank Black solo-udgivelser. Det er et fint stykke musikhistorie – og kræs for Pixies-aficionadoen og musikarkæologen, der med stort udbytte kan fiske de gamle album frem og sammenligne med de både de gamle og nye versioner.
Frank Black Francis. 'Frank Black Francis'. Album. Cooking Vinyl/Bonnier Amigo.