The Black Keys

Vi kender fænomenet boy/girl-band så godt. Men amerikanske The Black Keys vender det lidt på hovedet med konceptet boy/boy-band, når duoen blæser guitarforstærkeren til maksimum belastning med deres ærkebeskidte rock’n’roll på ‘Rubber Factory’. Lyden er rå og voldsom trods, spillet af blot trommer og guitar med en beskeden snært af violin og håndklaps. Dan Auerbachs guitar masser sig konstant frem som en huggende økse i vild flugt med Patrick Carneys groovy og rastløse trommer.

Det ene øjeblik spiller Auerbach skarpe rytmeriffs for derefter at bryde ud i antydninger af grædende guitarsolos. Det er som om Jimi Hendrixs og Jon Spencers bedste tricks har samlet sig i Auerbachs hånd, der ikke på noget tidspunkt viser den mindste træthed.

Og man kan ikke være i tvivl om, at Jimi Hendrix Experience og Jon Spencer Explosion har formet The Black Keys’ rammer. Lyt blot til ‘Girl Is on My Mind’ og mærk ånden fra guitarguden hinsides eller ’10 A.M. Automatic’ og bliv ramt af den Spencer’ske galskab. Eller drøm med på den ‘Little Wing’-beåndede ‘The Lengths’, hvor Auerbach spiller englenes egen melodi med en vidunderlig følelsesladet guitar.

The Black Keys rammer hårdt i solar plexus med deres stilsikre garagelugtende rock’n’roll, men ikke uden at måtte takke sig dybt taknemmelige for det oplæg, de har bygget deres ‘Rubber Factory’ på.

The Black Keys. 'Rubber Factory'. Album. Fat Possum/Bonnier Amigo.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af