The Fiery Furnaces

Selvom man bruger godt halvdelen af sin tid på at diskutere og mundhugges i allerbedste børnehavestil, kan man godt lave noget af det mest interessante og vellykkede indierock, der har ramt hylderne.

Det er søskendeparret Matt og Eleanor Friedberger et eklatant eksempel på. Med to så bramfri og dybt forskruede præstationer som ‘Gallowsbird’s Bark’ og ‘Blueberry Boat’ skulle det være utænkeligt, at udtrykket kunne skævvrides yderligere, men med den ti numre lange ‘EP’ beviser The Fiery Furnaces, at barnesindet også gælder for andet end søskendefejdens niveau, nemlig fantasien og dens overraskende resultater.

Materialet er ét sammensurium af mærkelige b-sider, twistede remixes og alternative takes, der ikke er sluppet gennem nåleøjet tidligere, men som overordnet set sagtens kan måle sig med resten af bagkataloget. Flere steder i så høj grad, at det kun kan undre, at noget så visionært og markant er blevet forbigået på foregående udgivelser.

Eksempelvis ‘Cousin Chris’, der i selve den kompositoriske opbygning er beundringsværdig. Afdæmpet og tilsyneladende helt uden temperament, men dybest set stilistisk obskur og dekadent på den fede måde, godt hjulpet på vej af en pæn mængde elektroniske synsforstyrrelser og lydmæssige afveje. Et evigt skiftende stykke kunst, som også rummer en af de mest tungevridende tekster overhovedet.

Værd at fremdrage som guldklumper er også den voldsomme fortælling ‘Single Again’, der bider fra sig med en edderspændt, højfrekvent rytme, godt rystet rundt af lede electroelementer. Eller, i den anden ende af følelsesskalaen, ‘Here Comes The Summer’, der spiller knap så artistisk på strengene som førnævnte, men som til gengæld blander disko, blævrende guitar og kattelydende synth i usandsynlig, men sublim stil.

‘EP’ er et oplagt køb for fans, der vil opleve The Fiery Furnaces i et mere eksperimentelt hjørne – både hvad angår det samlede udtryk og de helt små detaljer, men nok især på strukturplanet, hvor der her er løsnet godt op. Det er knap så støvet, knap så indadvendt og der er blevet plads til lidt flere farver, mens de elektroniske og synthbaserede elementer er blevet jongleret mere skødesløst. Det er endnu et kraftigt svømmetag bort fra den brede strøm – og retningen klæder bror og søster.