Diverse

Måske har du prøvet det. At skulle holde en fest, og valgt at invitere alle dine vennekredse. Det virkede så fedt på papiret, men gik så galt. De var alt for forskellige.

Nu har det danske pladeselskab Crunchy Frog prøvet noget der ligner. Udvalgt til at stå for soundtracket til den længe omtalte, danske film Nordkraft, der har premiere i dag, valgte selskabet nemlig at invitere en bred vifte af repræsentanter fra det nye kuld af danske musikere. En fed idé, og resultatet sætter under alle omstændigheder nye standarder for soundtracks herhjemme.

Men, som med festen, virker det ikke helt. Udtrykket vil for meget, og kunstnerne er for forskellige. Soundtracket ender med at fremstå, som en rodet affære, der aldrig rigtig fanger lytteren. Måske passer den godt til Nordkrafts stemninger, men isoleret set, falder den til jorden. Den er i stedet fremragende, som en slags sampler for folk, der ellers ikke følger den danske musikscene så nøje.

De lyttere kan blive introduceret for musik fra Powersolo, Mikael Simpson, The Raveonettes, Newphew, Lise Westzynthius og mange flere. En bred vifte af kunstnere, hvor af mange tilhører kategorien af store potentialer, der ofte bliver overset af det større publikum.

For folk, der derimod kender de flest bands på cd’en, er der ikke meget at komme efter. De får dog et The Raveonettes nummer lavet specielt til filmen samt uudgivne tracks fra Pernille Vallentin, der har en hovedrolle i filmen, samt fra Jonny Hefty og Antenne. Derudover er albummets 20 numre og 80 minutter fyldt med gamle kendinge.

Kendinge, der spreder sig fra pop og rock over elektronisk til hård metal. Det kan næsten ikke andet end at forvirre. Festen fungerer simpelthen ikke, når man forsøger sig med overgangen fra Mnemics altødelæggende metal til Nephews poppede elektrorock. Næste gang skal det nok overvejes at strømlinie invitationslisten en smule.