Mercury Rev – fucking velvære
“I know it seems corny to say it at a rock’n’roll show”, indrømmede frontmand Jonathan Donahue, da han havde fyret en lille svada af om, hvordan man skal søge kraften inde i sig selv til at møde modgang. Og han havde ret. Det var fucking corny.
Det samme var de mange budskaber, som tonede frem på det enorme lærred bag bandet under hele koncerten i et udsolgt Amager Bio. “Love is a strong force, but compassion is strongest”. Huh? Imens man prøvede at kapere de banale budskaber og undrede sig over, om man ved en fejltagelse var vandret ind til et rekrutteringsmøde for The New Age Brotherhood of Amager, blev nethinden plaget af harmoniske billeder af svømmende delfiner og blafrende hvide duer.
Mercury Rev plejer at efterlade sig et spor af skrøbelig smerte og morderisk mørke, hvorend de går, men nu er Jonathan Donahue for fanden blevet afbalanceret. Han udfyldte rollen som frelst mørkemand med en b-skuespillers bravour. Sort tøj, sølvsmykker, et varmt smil og en lyst til at dirigere hele bandet med teatralske armbevægelser. Selv i en mexicansk sæbeopera ville han have virket overspillet.
Men så var der jo heldigvis musikken. Med udgangspunkt i deres tre seneste album leverede Mercury Rev en stribe højdepunkter for det taknemmelige publikum. ‘Secret for a Song’, ‘Holes’, ‘Spiders and Flies’, ‘Tides of the Moon’ og ‘Goddess on a Hiway’ har så ekstravagante melodiske kvaliteter, at de simpelthen ikke kan misse, selv om bandet i tråd med deres seneste album nedtonede udtrykket en anelse til fordel for en blødere lyd. Kun den stjernebelagte ‘Tonite It Shows’ vandt på omarrangeringen, da guitarist Grasshopper tilføjede en blid mundharmonika.
Ellers var der bare for meget blød mellemvare. De stille passager var mindre stille, og de larmende mindre larmende. Spændvidden i Mercury Revs på én gang skrøbelige og stålstærke lyd var væk. Sårbarheden i Donahues normalt forkvaklet naive og fuldstændigt fantastiske vokal skyllede bort på en bølge af påstået velvære. Mercury Rev sover muligvis bedre om natten nu, men mere spændende er de altså ikke blevet.