Kaiser Chiefs – sange fra under loftet
Det fede ved spillestedet Loppen, er at du ofte kan løbe ind i en koncert med et band, der er lige på grænsen til at bryde gennem lydmuren og blive de næste store kanoner. Her får du så den intime stemning med gruppen lige foran dig i øjenhøjde, inden de vender tilbage til landet med stjernestatus og ophævet på et plateau på et af de større spillesteder. Således kunne man få sig en intim svingom med Franz Ferdinand sidste år, og i går var det så Kaiser Chiefs, der havde pakket det lavloftede spillested.
De medbragte engelske landsfæller, opvarmningsbandet The Cribs, lagde bunden med en solid og heftig, men alligevel melodisk, gang støjrock. Tre drengerøve, der forvandlede sig til en lydmur med en trommeslager, der konstant måtte rejse sig op for at give trommerne, den helt rigtige dosis tæsk, og en sanger/guitarist, der mellem hvert nummer formåede at bunde en flaskeøl. Så var der ligesom lagt i ovnen til hovednavnet.
Iført stribet kostskolejakke, slips og charlatan-smil indtog frontmand Ricky Wilson og de fire bandfæller scenen. Lyset dæmpedes og 1-2-3: “Na na na naaa..” gjaldede det ud over publikum. Festen var i gang, som havde et lyn slået ned på Christinia.
Med kokette dansetrin fejede Wilson hen over scenen, når han da ikke gik en tur ud blandt det tætpakkede publikum og skrålede videre, mens ledningen fra mikrofonen konstant var i karambolage med stativet, der svingede faretruende.
Det er især energien og den ligefremme spilleglæde, der gør pladen ‘Employment’ så forbandet god. Den energi var heldigvis lige så intakt live, og man kunne kun smile, da Wilson allerede i tredje nummer, den fængende ‘Everyday I Love You Less and Less’, hænger med benene krænget om en loftsbjælke og synger med hovedet nedad. Et stunt han gentager kort efter i den lige så glimrende ‘I Predict a Riot’ – denne gang er det bare ude midt på gulvet, henover publikum. Måske et klogt valg at hænge under loftet, for gulvet gynger nu faretruende.
Men det var ikke kun de energifyldte sange, der virker live. Et af aftenens klare højdepunkter var den Beach Boys-inspirerede ‘You Can Have It All’, der nærmest var psykedelisk flyvende og viste at bandet også er godt sammenspillet, når de ikke kan “gemme sig” bag de mere løssplune og kaotiske sange. En anden perle var den ska-inspirede, rablende gale ‘Time Honoured Tradition’, der lukkede sættet, inden publikum taktfast råbte “Kaiser, Kaiser, Kaiser..” og de vendte tilbage med to ekstranumre.
Kaiser Chiefs eneste svaghed denne aften var, at de ikke havde flere sange at spille. Loppen kogte over i sådan en grad, at publikum var badet i sved og væggene drev af lykke.