The Servant

The Servant er snavset pop fra den engelske undergrund. Vi har i rotation været udsat for singlen ‘Liquefy’, der viser The Servants solide tag i en kantet og iørefaldende pop. Men det selvbetitlede album er mere og andet end nonchalant og letbenet sommerpop, som singleudspillet tenderer.

På numre som ‘Devil’ og ‘Cells’ hører man tydeligt, at The Chemical Brothers’ Steve Dub har haft en finger med i spillet. ‘Beautiful Thing’ er en pumpet og rockende fortælling om kærlighedens beruselse, fra kanten af en skyskrabers tag – “Beautiful thing, is it only seratonin, feel my blood thin’.

The Servant skaber i tekst og musik et univers, der glimrende kunne lade sig filmatisere – man ser næsten musikvideoen for sig, som i ‘Orchestra’ – en disillusioneret ung mands kamp mod sine indre dæmoner, “there’s an orchestra in me, they play in the devil’s key’. Det er malende billeder ledsaget af gennemkomponeret vellyd. Hele vejen igennem leverer Servant helstøbte sange, der også kalder på, at man læser med i coveret.

Hvis man forsøger at definere popmusik, bliver definitionen nok meget bred. Alligevel bevæger The Servant sig mange steder i grænselandet mellem pop, rock og elektronica, og de gør det med en sikkerhed og nysgerrighed, der fortjener anerkendelse.