- Deres ikoniske duet oser så meget af sex, at den først måtte spilles i radioen efter klokken 23
- Fra bedste pik til årets fald fra tinderne: Vi uddeler Soundvenue Awards til 2025’s underligste popkultur
- Han skrev nummeret efter et breakup, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at hun kom krybende tilbage
Skambankt
Nogle gange må man erkende, at visse oplevelser er bedst i ét bestemt medie. Film skal ses i biografen og Skambankt skal opleves live… Andre løsninger bliver bare aldrig rigtigt gode, og det er lige præcis det, der er problemet med ‘Skamania’.
Skambankt er kort fortalt en blanding af hård rock og punk med politiske tekster på norsk. Vi taler ikke om musikalsk innovation, men om fuld fart over hele linien – en rigtigt sjov ting til en koncert. Desværre er energien ikke kommet med på pladen, så hvis man har oplevet bandet live, kan man ikke undgå at blive skuffet, når man sætter ‘Skamania’ på.
Selve musikken er som man husker det fra bandets koncerter, og visse numre kunne godt være fundet i skuffen hos en afdød Ramone, men så snart der kommer sang på, går det galt. Frontmand Ted Winter prøver alt for hårdt på at være rå (a la en hæs Lemmy fra Motörhead), med et anstrengede resultat til følge. Det er svært at holde ud i længere tid af gangen, og man får lyst til at bede ham om at slappe af eller bare holde helt mund!
På plade er Skambankt bare ikke sjovt nok, men jeg vil nok være der næste gang de spiller i København, for det er dér, de skal ses!
Skambankt. 'Skamania'. Album. Tuba/Kick.